186 mio. kr. Så mange penge har kunder nu placeret hos Danske Banks digitale investeringsrådgiver June, der blev lanceret for et halvt år siden og skulle hjælpe danskerne med at få investeret en større del af deres over 800 mia. kr. store kontante formue.
Efter kun at være vokset med omkring 10 mio. kr. i både august og september er væksten i formuen steget til 26 mio. kr. i oktober.
Dermed ser det ud til, at en øget markedsføringsindsats fra Danske Bank har haft en effekt.
"Vi har over sommeren og ferieperioden valgt at nedjustere vores markedsføringsaktiviteter markant, da det i vores optik ikke er den optimale periode at allokere store ressourcer," lød forklaringen på den lave vækst i august fra Junes produktchef, Jakob Beck Thomsen, der lovede et nyt fremstød i løbet af efteråret.
En anden forklaring på den lave vækst var modvind på investeringsmarkederne, hvor den svage dollar trak Junes afkast ned. Den udvikling er også vendt, så Junes fonde har leveret positive afkast den seneste tid.
En billig investeringsløsning
June er et af de første eksempler herhjemme på såkaldt robotrådgivning. I stedet for at holde møde med en bankrådgiver, så besvarer man de samme spørgsmål til risikoprofil og lignende på nettet.
Derudover bygger løsningen på billige indeksfonde, som blot følger markedet i stedet for at forsøge at vælge de bedste aktier.
Til sammen betyder det, at June med en pris på 0,8 pct. af formuen årligt i gennemsnit er omkring halvt så dyr som de porteføljepleje-løsninger, som i dag dominerer det danske investeringsmarked.
Flere konkurrenter på vej
Danske Bank er indtil videre den eneste af de store banker herhjemme, der har lanceret en robotrådgiver.
Allerede næste år forventes June dog at få selskab af Nordeas Nora, og Bankinvest er på vej med løsningen Darwin, som grundlæggende bygger på samme tanke.