ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank ekskluderer grønt selskab: Penge blev sendt videre til kulfirma

Obligationer og aktier fra indisk gigantselskab er en del af danske pensionskasser. Flere overvejer dog fremtiden

Danske Bank har ekskluderet grønt selskab, som har vist sig alligevel ikke at være så grønt. Arkivfoto: Amiit Dave/Reuters/Ritzau Scanpix
Danske Bank har ekskluderet grønt selskab, som har vist sig alligevel ikke at være så grønt. Arkivfoto: Amiit Dave/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Porteføljeforvaltere i Danske Bank skal holde nallerne langt væk fra flere af de selskaber, der er en del af det gigantiske indiske konglomerat Adani Group.

“Sideløbende med vores aktive ejerskab screener vi regelmæssigt vores investeringsunivers for negative indvirkninger på en bred række bæredygtighedsforhold. På baggrund af sådanne screeninger har vi ekskluderet syv Adani-selskaber,” skriver Erik Eliasson, chef for bæredygtige investeringer i Danske Bank, til Børsen.

På baggrund af sådanne screeninger har vi ekskluderet syv Adani-selskaber

Erik Eliasson, chef for bæredygtige investeringer, Danske Bank

Adani Group kom i januar under voldsom beskydning fra Hindenburg Research, der udgav en sønderlemmende rapport efter at have optaget en short position i flere Adani-selskaber.

I april røg Adani Green så på Danske Banks eksklusionsliste. For selskabet er trods vindmøller og solceller ikke så grønt, som navnet måske antyder. Selskabet blev nemlig beskyldt for at sende penge rejst til vind- og solselskabet videre til andre Adani-selskaber, der udvinder kul. Det har organisationen Toxic Bonds ogsådokumenteret.

I Danske Bank bekræfter Erik Eliasson, at Hindenburg-rapporten har været en medvirkende årsag til, at banken ikke længere vil investere i Adani Green.

Et andet syn

Markedets syn på Adani Green har siden januar været præget af en udpræget skepsis så stor, at værdien af selskabet er blevet halveret, hvis man kigger på aktiekursen.

50

pct. er Adani Green blevet mindre værd siden nytår

Efter at Hindenburg Research offentliggjorde sin rapport,solgte den norske kæmpeinvestor i Oljefondetsine positioner i Adani-selskaberne. Ca. samtidig forklarede Erik Eliasson, at man ikke ekskluderede Adani Green, men hellere ville påvirke ved aktivt ejerskab, men at man ville gennemføre en grundig analyse af selskabet.

“Generelt vil vi gerne lave aktivt ejerskab og påvirke virksomheden i en grønnere retning. Det er der, vi tror på, vi får mest indflydelse på klimaet. Men det kan også være, vi når frem til, at det ikke er en mulighed, og at vi må ekskludere,” sagde Erik Eliasson til Børsen i februar.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis