Danske Bank er i færd med sikkert at arbejde sig op i feltet af nordiske storbanker.
Målet er en placering blandt de forreste, og med det netop udsendte halvårsregnskab har Danmarks største bank indhentet endnu en bid af det forspring, som de nordiske storbanker har.
”Danske Bank var for et par år siden virkelig bagud på point. Der må man sige, at de nu er ved at arbejde sig op i feltet, og de skyder en god fart,” siger aktieanalysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank.
Højere fart end konkurrenter
Farten i forbedringerne er en del højere end i flere af de nordiske storbanker, som banken måler sig med.
Mens Danske Bank er vokset med 4 procentpoint på forrentningen af egenkapital - fra 5,2 pct. i første halvår 2013 til 9,2 pct. i første halvår 2014 - står det nogenlunde stille for Handelsbanken, og Nordea går endda en smule tilbage til 10,7 pct.
Dermed kan Danske Bank for første gang i lang tid ane Nordea forude, når det gælder det afgørende nøgletal for lønsomheden.
Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, ånder Danske Bank Nordea i nakken.
”Jeg tror, at investorerne begynder at se på, at der inden for en kortere investeringshorisont måske ikke er den store forskel på de her to banker."
"Det er slet ikke sikkert, at der er nogen forskel overhovedet, når vi kigger to-tre år frem,” siger Per Hansen.
Engangsposter spiller ind
Lige nu og her er der dog en væsentlig forklaring på, hvorfor Danske Bank rykker så meget tættere på Nordea.
Danske Bank har nemlig indregnet en indtægt på 1 mia. kr. fra Nets-salget, mens Nordea først bogfører dens Nets-indtægter i tredje kvartal.
Samtidig har Nordea afholdt større, ekstraordinære omkostninger i det første halvår 2014.
Styrkeforholdet mellem de seks største nordiske banker viser, at den forreste del af feltet består af en trio af Swedbank (15,1 pct. i egenkapitalforrentning), Handelsbanken (14,3 pct.) og DnB (14,1 pct). Dernæst følger SEB (13,1 pct.), Nordea (10,7 pct) og sidst Danske Bank (9,2 pct.). Se også grafik til højre.