ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank vil kapre nye kunder i Sverige og Norge

Danske Bank vil kapre kunder fra sine nordiske konkurrenter og vinde terræn i Sverige og Norge.

Sådan lyder det i bankens halvårsregnskab, som netop er blevet sendt ud.

" Vi er overbevist om, at vi ved blandt andet at foretage investeringer i medarbejdere, markedsføring og digitale løsninger samt ved at harmonisere produktudviklingen på tværs af landene kan udvide vores aktuelle kundebase på 400.000 kunder," skriver banken i sit halvårsregnskab.

Klar snak

Finans
Danske Bank vil fordobles i Sverige
I maj måned forlød det ifølge Dagens Industri, at Danske Bank kiggede på muligheden for at trække sig ud af det svenske og norske bankmarked.

Senere afkræftede topchef Thomas Borgen den påstand og fortalte i juni til Svenska Dagbladet, at Danske Bank ville øge sin tilstedeværelse i Sverige ved at stjæle kunder fra Nordea, Swedbank og de øvrige storbanker.

Med det nye halvårsregnskab gør banken det nu klart, at den har ambitioner om at styrke markedspositionen i både Sverige og Norge på privatkundedelen og opnå større synergier med de andre kundegrupper i Sverige og Norge.

En gennemgang af det nye regnskab viser, at Norge i dag er den mest profitable af de to privatforretninger. Norge gav således et resultat før skat på 248 mio. kr., mens Sverige gav et beskedent overskud på 34 mio. kr., når man kigger på privatkundedelen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis