Det danske marked for billige, automatiserede investeringsløsninger – også kaldet robotrådgivere – voksede ikke ligefrem eksplosivt fra starten, da Danske Bank i foråret 2017 lancerede June.
Ved udgangen af 2019 var der stadig kun investeret omkring 1 mia. kr. i June, hvilket skal ses i forhold til, at Danske Bank-koncernen forvalter mere end 1500 mia. kr. for sine kunder. Og sammenlignet med de øvrige løsninger lignede June endda en succeshistorie.
Robotrådgiverne fungerer som hovedregel ved, at man på en hjemmeside eller i en app kan svare på en række spørgsmål og dermed få fastlagt en risikoprofil. Derefter sammensætter robotten en portefølje, der svarer til den profil, og sørger løbende for at overvåge, at risikoen ved porteføljen ikke ændrer sig.
mia. kr. forvalter Danske Banks robotrådgiver June i dag
Fordi processen er automatiseret, og fordi robotterne typisk investerer i billige indeksfonde, er omkostningerne langt lavere end ved traditionel formueforvaltning i bankerne. Men den lave pris var altså ikke nok til at få kunderne til at strømme til fra starten.
Men den stigende investeringslyst blandt private det seneste år har også givet robotrådgiverne et gevaldigt rygstød. June forvalter i dag omkring 2,5 mia. kr. – altså over en fordobling på lidt over et år.
Det er ikke kun June, der har oplevet medvind. Også den næststørste robotrådgiver på det danske marked, Nord Investments, oplevede kraftig vækst i 2020, hvor den forvaltede formue næsten blev tredoblet til 755 mio. kr.
Nordea-løsningen Nora er også kommet godt med efter en svær start. Her var formuen ved udgangen af februar i år steget til 700 mio. kr. alene i Danmark. Nordea ønsker ikke at oplyse tallet på nordisk plan.
Der er dog også undtagelser fra reglen. Bankinvests robotrådgiver Darwin og Jyske Banks Munnypot forvalter fortsat yderst beskedne formuer.
