De danske boligejere, der sværger til de korte F1-lån, kan ånde lettet op.
De slipper for at få barberet toppen af deres låneramme, selv om den nye F1-pakke fra SRSF-regeringen skaber en ekstra risiko i form af tvangskonverteringer op i lange, faste lån på måske 6-7 pct.
Det vurderer realkreditsektoren overfor Børsen Finans, og en boligekspert blåstempler sektorens kurs.
Fastlåst på dobbelt rente
Problemet er ellers, at en boligejer, der gerne vil have en billig F1'er i dag, bliver kreditvurderet ud fra, at han eller hun skal kunne klare at betale et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag.
Boligejeren skal altså kunne klare 3,5 pct., som den faste rente ligger på for tiden.
Men med det nye indgreb bliver F1-lånene tvangskonverteret til lange, faste lån, hvis den korte rente pludselig stiger med 5 procentpoint eller mere.
Det vil sige, at F1-lånerne i princippet kan sidde med et langt, fast lån med en rente på 6-7 pct. om ét år - altså til næsten dobbelt så meget i rente, som realkreditinstitutterne har vurderet, at kundens økonomi overhovedet kan bære.
For lille risiko
Men risikoen for, at det sker, er bare så lille, at det ikke bør få indflydelse på den daglige kreditgivning. Det vurderer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, der har medlemmer som Realkredit Danmark og Nordea Kredit.
"Jeg tror, at kreditpolitikken dybest set vil fortsætte uændret, så man måler i forhold til, om man har råd til et fastforrentet lån her og nu. Vælger man så stadig det variabelt forrentede lån, har man lagt luft ind til rentestigninger. Man kan ikke sige, at renten aldrig kan stige over 5 procentpoint på ét år, men risikoen er ganske, ganske beskeden," siger Karsten Beltoft til Børsen Finans.
Curt Liliegreen, boligekspert og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, giver Beltoft ret.
"Det vil være farligt at begynde at indrette den daglige kreditgivning ud fra en situation, der er tæt ved utænkelig. Indgrebet er først og fremmest en fræk, men praktisk løsning på, at ratingbureauerne har svært ved at forstå den danske realkreditmodel," siger Curt Liliegreen.
Kun sket én gang før
Han understreger, at i efterkrigstiden har renten kun taget så kolossalt stort et hop opad én gang, nemlig i 1973-1974, hvor der kom et voldsomt stød udefra med eksplosionen i oliepriserne og trusler om krig. Det var et helt særligt miljø, som er meget svært at se i krystalkuglen fremadrettet.
"Det er sundt, at man stiller krav om, at folk, der får F1-lån uden afdrag skal kunne sidde med et fastforrentet lån med afdrag. Det giver en god robusthed. Men jeg mener ikke, at man i den daglige håndtering skal indrette sig efter, hvad der ville være det absolut dyreste lån. Det er ikke realistisk," siger Curt Liliegreen.
Langsomme stigninger giver også knas
Han understreger, at en mindre stigning i de korte renter på 2-3 procentpoint er mere realistisk, og at det også kan give store problemer på det danske boligmarked med faldende huspriser.
Men det vil få folk til at konvertere undervejs - måske endda over i produkter med renteloft, vurderer boligeksperten.
"Det er ikke usandsynligt, at renten igen kommer op på 6 pct. Men det er usandsynligt, at det sker på én gang med ét stød til økonomien," siger Liliegreen.
De slipper for at få barberet toppen af deres låneramme, selv om den nye F1-pakke fra SRSF-regeringen skaber en ekstra risiko i form af tvangskonverteringer op i lange, faste lån på måske 6-7 pct.
Det vurderer realkreditsektoren overfor Børsen Finans, og en boligekspert blåstempler sektorens kurs.
Fastlåst på dobbelt rente
Problemet er ellers, at en boligejer, der gerne vil have en billig F1'er i dag, bliver kreditvurderet ud fra, at han eller hun skal kunne klare at betale et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag.
Boligejeren skal altså kunne klare 3,5 pct., som den faste rente ligger på for tiden.
Men med det nye indgreb bliver F1-lånene tvangskonverteret til lange, faste lån, hvis den korte rente pludselig stiger med 5 procentpoint eller mere.
Det vil sige, at F1-lånerne i princippet kan sidde med et langt, fast lån med en rente på 6-7 pct. om ét år - altså til næsten dobbelt så meget i rente, som realkreditinstitutterne har vurderet, at kundens økonomi overhovedet kan bære.
For lille risiko
Men risikoen for, at det sker, er bare så lille, at det ikke bør få indflydelse på den daglige kreditgivning. Det vurderer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, der har medlemmer som Realkredit Danmark og Nordea Kredit.
"Jeg tror, at kreditpolitikken dybest set vil fortsætte uændret, så man måler i forhold til, om man har råd til et fastforrentet lån her og nu. Vælger man så stadig det variabelt forrentede lån, har man lagt luft ind til rentestigninger. Man kan ikke sige, at renten aldrig kan stige over 5 procentpoint på ét år, men risikoen er ganske, ganske beskeden," siger Karsten Beltoft til Børsen Finans.
Curt Liliegreen, boligekspert og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, giver Beltoft ret.
"Det vil være farligt at begynde at indrette den daglige kreditgivning ud fra en situation, der er tæt ved utænkelig. Indgrebet er først og fremmest en fræk, men praktisk løsning på, at ratingbureauerne har svært ved at forstå den danske realkreditmodel," siger Curt Liliegreen.
Kun sket én gang før
Han understreger, at i efterkrigstiden har renten kun taget så kolossalt stort et hop opad én gang, nemlig i 1973-1974, hvor der kom et voldsomt stød udefra med eksplosionen i oliepriserne og trusler om krig. Det var et helt særligt miljø, som er meget svært at se i krystalkuglen fremadrettet.
"Det er sundt, at man stiller krav om, at folk, der får F1-lån uden afdrag skal kunne sidde med et fastforrentet lån med afdrag. Det giver en god robusthed. Men jeg mener ikke, at man i den daglige håndtering skal indrette sig efter, hvad der ville være det absolut dyreste lån. Det er ikke realistisk," siger Curt Liliegreen.
Langsomme stigninger giver også knas
Han understreger, at en mindre stigning i de korte renter på 2-3 procentpoint er mere realistisk, og at det også kan give store problemer på det danske boligmarked med faldende huspriser.
Men det vil få folk til at konvertere undervejs - måske endda over i produkter med renteloft, vurderer boligeksperten.
"Det er ikke usandsynligt, at renten igen kommer op på 6 pct. Men det er usandsynligt, at det sker på én gang med ét stød til økonomien," siger Liliegreen.
