For to og et halvt år siden lancerede SMV Danmark platformen SMV Erhvervslån, hvor små og mellemstore virksomheder skulle låne penge til hinanden. Den basale bankforretning skulle tilbage til medlemmerne for på den måde at skaffe bedre og billigere kapital,lød meldingendengang fra adm. direktør i brancheorganisationen, Jakob Brandt.
Men platformen har ikke fået rigtig fat i sit publikum, og i perioden maj 2019 - maj 2020, der er den senest opgjorte periode, har SMV Erhvervslån kun formidlet lån for 25 mio. kr. Det kommer bag på direktøren, at udlånet ikke har været højere.
På en crowdlending-platform skal låneansøgere gennemgå en kreditvurdering, der afgør, hvorvidt de kan låne og på hvilke vilkår. Nogle platforme fastsætter renten, mens andre lader masserne bestemme renten ved hjælp af en auktion.
“Da vi etablerede det, havde vi nogen forventninger om, at vi ville have en hurtigere vækst i udlånet,” siger han.
Det er ifølge Jakob Brandt låntagerne, som svigter platformen.
Og det er ikke alene SMV Erhvervslån, der har svært ved at få gang i den såkaldte crowdlending, hvor privatpersoner låner virksomheder penge via en onlineplatform. Også hos Coop Crowdfunding, der hjælper fødevarevirksomheder med at rejse kapital, har man svært ved at finde virksomheder, som vil låne penge.
“Der er virksomheder, som benytter sig af crowdlending, men langtfra nok. Vi mangler simpelthen låntagere,” siger Nicolai Jæpelt, chef for Coops crowdfundingforretning, og fortsætter:
“Vi oplever en ekstrem efterspørgsel fra forbrugernes side. De vil rigtig gerne, og de lån, vi har, bliver finansieret på ingen tid.”
På Coops crowdfunding-platform faciliteres flere forskellige crowdfundingtyper, men kun i fem ud af de 330 crowdfunding-projekter, som Coops platform forvaltede i 2020, var der tale om crowdlending. Langt størstedelen af de projekter, som finansieres via platformen, er båret af donationer.
“Vi mangler simpelthen låntagere
Nicolai Jæpelt, chef for Coops crowdfundingforretning
Crowdlending gjorde for alvor sin entre i Danmark, da selskaberne Lendino og Flex Funding i 10'erne introducerede danskerne for platforme, hvor virksomheder kunne søge om finansiering hos andre virksomheder og i særdeleshed privatpersoner.
Sidenhen er antallet af platforme steget markant, og flere platforme har specialiseret sig i nicher som fødevarevirksomheder, producenter af bæredygtig energi og ejendomme.
Men selvom flere platforme dukker op, har crowdlending aldrig rigtig vundet indpas. I 2020 rejste danske virksomheder 85 mio. kr. via denne lånetype, og selvom udviklingen har været stigende siden 2015, er det langt fra, hvad anerkendte stemmer i forskermiljøet for bare fem år siden vurderede potentialet i crowdfunding til at være.Ifølge professorved CBS, Jan Damsgaard, kunne crowdlending blive det, der kunne udkonkurrere realkreditten.
Lendino og Flex Funding, der udover at drive sine egne crowdfundingplatforme også driver henholdsvis Coop Crowdfunding og SMV Erhvervslån, har tabt penge alle år, siden de blev stiftet for henholdsvis syv og otte år siden.
mio. kr. rejste danske virksomheder i kapital via crowdlending i 2020
I 2020 leverede Lendino et underskud på 2 mio. kr. mens underskuddet hos Flex Funding lød på knap 10 mio. kr.
Hos Lendino forventer man ikke, at forretningen vil give overskud foreløbigt.
“Samlet set forventer vi, at der går en årrække, før Lendino A/S får et overskud. Det sker ikke næste år. Vores strategi går på, at vi gerne vil smede, mens jernet er varmt og erobre markedsandele og få kunder,” siger direktør i Lendino, Andreas Helgason Rex.
Platformene tjener deres penge via et etableringsgebyr, der kræves, når lån oprettes på platformen. Derudover tager de en mindre del af renten, hver gang der kommer en tilbagebetaling på lånet.
