ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Professor: Crowdfunding vil smadre realkredit

Dansk realkredit, som vi kender den, kan i løbet af få år komme under stort pres og med tiden blive helt udraderet.

Det mener Jan Damsgaard, der er professor og institutleder på for it-ledelse på CBS i København, er en meget realistisk mulighed.

Realkreditrådet er skeptisk.

Historisk crowdfunding

Historisk er realkreditten i Danmark opstået via crowdfunding. De danske realkreditinstitutter opstod i kølvandet på Københavns Brand i 1795, hvor Kreditkassen for husejerne i Kjøbenhavn blev dannet I 1797.

“Da lagde man distributionen af risikoen ud på enkelte realkreditobligationer som hver enkelt kunne gå ud og købe. Det er definitionen på crowdfunding, hvilket kommer til at ske igen,” siger Jan Damsgaard.

“Det som skabte realkreditbranchen – crowdfunding – er også det, som kommer til at slå den ihjel,” fortæller Jan Damsgaard og understreger, at jo højere bidragssatser, som realkreditten forlanger, desto hårdere falder de.

Skeptisk realkredit

En af realkreditbranchens to organisationer, Realkreditrådet, er mere skeptisk.

“Man kan forestille sig en lånebaseret crowdfunding, men hvor investorerne ikke kan stille krav mod platformen,” siger direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen.

Hun husker dog læseren på, at sikkerhed = tilsyn og lovgivning.

Hun forklarer også, at realkreditten har en over 200-årig lang tradition for, at investorerne får deres penge igen, samt at den danske fundingmodel på realkreditområdet er den billigste i verden.

“Realkreditten er udsat for fuld konkurrrence. Mener man, at man kan gøre det billigere, er der altid mulighed for at gå ind i markedet,” siger Ane Arnth Jensen.

Nykredit sætter priser op

I den aktuelle situation forklarer landets største realkreditinstitut, Nykredit, en kommende børsnotering med, at den er nødt til at polstre sig med højere bidragssatser og kapitaladgang via en børsnotering. Det sker for at kunne leve op til kommende og forventede hårdere kapitalkrav fra Basel-komitéen.

“Men den dag der melder sig en alternativ spiller på markedet, der ikke ligger under for kapitalkrav, så forsvinder loyaliteten,” siger Jan Damsgaard.

De nye betalingstjenester, der kommer ind under EU-kommissionens Payment Service Directive 2 (PSD2), som træder i kraft til sommer, kommer aldrig til at holde pengene og har derfor ingen kapitalkrav.

Lendino er ikke bank

Eksempelvis er crowdfunding-tjenesten Lendino ikke nogen bank, men bare en betalingsformidler.

“Når der i fremtiden er nogle, der skal købe et hus, så udstedes der mange fordringer på det fra decentrale aktører, der låner husejeren pengene,” siger Jan Damsgaard.

Sandsynligheden for, at det går galt, er meget lille, mener han. Desuden er omkostningerne i fremtidens it-baserede samfund meget lave, når man skal finde investorer til en medfinansiering af huset.

Forsikring gør det

Det findes allerede i Friendsurance, hvor et netværk eller en gruppe venner går sammen om en forsikring.

“Forsikringer kommer fra lokalsamfundet, hvor man var enig om at dække hinanden ind,” siger Jan Damsgaard.

Er der et problem i, at kun rige mennesker vælger at dække hinanden?

“Nu er jeg ikke lærer, men der findes Lærerstandens Brandforsikring, der er landets billigste forsikringsselskab,” siger Jan Damsgaard.

Hvis tabene i sådanne sammenslutninger bliver for høje, kan forsikringssammenslutningerne vælge at lave genforsikringer på samme måde, som de eksisterende forsikringsselskaber allerede gør nu.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis