Banknordik, der er i færd med at afvikle sine danske erhvervsaktiviteter og vil intensivere sit fokus på privatkunder, gennemfører en omorganisering, der medfører opsigelse af 22 medarbejdere.
En del af omorganiseringen består i en styrkelse af kompetencerne i filialnettet ved at samle de jyske filialer i fire kompetencestærke rådgivningscentre i Aarhus, Kolding, Esbjerg og Haderslev.
Endvidere har banken, der driver aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne, besluttet at optimere interne processer samt realisere synergier mellem landene ved at samle bankens filialsupport-aktiviteter på Færøerne.
Det betyder, at filialsupport-enheden i København nedlægges, mod at der til gengæld at oprettet 15 nye filialsupport-stillinger på Færøerne. Samtidig samles økonomifunktionen på Færøerne, mens Markets Operations Udland samles i København.
"Sammenfattende indebærer ovennævnte omorganisering, at banken opsiger 22 personer - primært i de funktioner, der ikke er vendt direkte mod bankens kunder," skriver Banknordik.
Til gengæld kommer banken til at foretage opnormeringer i såvel privatkundeområdet i alle tre lande som i filialsupportenheden på Færøerne. Derfor venter banken, at medarbejderantallet ved processens afslutning vil ligge på et lidt højere niveau end i dag.
"Det er altid beklageligt, når vi skal sige farvel til dygtige og betroede medarbejdere, og det berører os alle. Dem, der ikke kan fortsætte i nye funktioner i banken, forsøger vi selvfølgelig at hjælpe bedst muligt videre," siger bankens administrerende direktør, Árni Ellefsen, i meddelelsen.
I forhold til afviklingen af bankens danske erhvervsaktiviteter oplyses det, at to tredjedele af afviklingen ventes at være gennemført i løbet af første halvår 2016.
Afviklingen af den forretning, venter banken, vil give mulighed for en ekstraordinær udbyttebetaling på 200 mio. kr.
/ritzau/FINANS