Den nordatlantiske bank, Banknordik, har tænkt sig at droppe sine danske erhvervsaktiviteter i løbet af 2016
Det oplyser banken i netop udsendt pressemeddelelse.
D. 23. september meddelte banken ellers, at den satte sine danske erhvervsaktiviteter til salg, men åbenbart har modtagelsen af denne besked hos potentielle købere ikke været tilfredsstillende.
Derfor har banken nu har besluttet sig for at gennemføre en kontrolleret afvikling af erhvervsaktiviteterne i løbet af 2016.
"På baggrund af modtagne indikative bud har banken i stedet valgt at gennemføre en kontrolleret afvikling af de pågældende aktiviteter, idet dette vurderes at være økonomisk set mere attraktivt end et salg," hedder det i pressemeddelsen.
Forventningen er at operationen vil give mulighed for at betale 200 mio. kr. i udbyttet til banken aktionærer.
Beslutningen er tydeligvis ikke sket uden sværdslag, da pressemeddelsen også kan fortælle, at der fremadrettet vil være en direktør mindre i Banknordik.
"I forbindelse med tilpasning af koncernledelsens ansættelsesvilkår er der opstået en uenighed mellem bestyrelsen og direktør John Rajani, hvorfor bestyrelsen har valgt at opsige samarbejdet. Stillingen vil ikke blive genbesat. Adm. direktør Árni Ellefsen vil i første omgang overtage opgaverne relateret til de færøske og grønlandske erhvervsaktiviteter, mens kreditdirektør Rune Nørregaard indtil videre overtager opgaverne i relation til skades- og livsforsikring," hedder det.
Udover afviklingen af de danske aktiviteter har Banknordik gang i salget af sin forsikringsdelen Vørður, hvilket forventes at kunne give aktionærerne yderligere 100 mio. kr. i udbytte.
Beslutningen rykker ikke ved Banknordiks forventningerne til 2015, der lyder på et resultat før nedskrivninger, engangsposter, kursreguleringer og skat på 200-220 mio. kr., og årets nedskrivninger på udlån forventes ikke at overstige 20 mio. kr. netto.