Hvis politikerne venter for længe med at bekæmpe klimaforandringerne, kan det skabe økonomiske problemer for bankerne.
Det er en af konklusionerne i en ny klimastresstest af den danske bankverden, som Nationalbanken har udarbejdet.
“Analysen viser, at der især er risici forbundet med en drastisk omstilling. Hvis bankerne over en kort årrække skal absorbere betydelige tab, kan de få et kapitalbehov,” skriver banken, og fortsætter:
“En drastisk omstilling kunne f.eks. være et scenarie, hvor man fra politisk side undlader at tage de fornødne skridt for at begrænse emissionerne i god tid og derfor senere bliver nødt til at gå mere drastisk til værks for at nå sine klimamål.”
Nationalbanken understreger, at de 15 største danske banker generelt er godt rustet til at håndtere kredittab på grund af virksomheder, der bliver ramt af tiltag for at reducere klimaforandringer. Men i en stresstest vurderes det, at de store banker kan få brug for mere polstring, end de har, hvis de får tab på 5,5 pct. af erhvervsudlånet. Til sammenligning måtte bankerne nedskrive 7 pct. af udlånet under finanskrisen.
Men analysen viser også, at der ikke er nogen banker, der er særligt udsat for klimarelaterede udlånstab.
“Vores analyse viser, at en jævn omstilling er at foretrække, blandt andet fordi bankerne kan bruge deres indtjening til at imødegå tab, så de bliver nemmere at håndtere. Men den viser også, at udlån til de emissionstunge virksomheder er ret jævnt fordelt mellem bankerne, så der er ingen banker, der i særlig grad er udsatte,” siger Karsten Biltoft, chef for Nationalbankens afdeling for finansiel stabilitet.
I stresstesten har Nationalbanken identificeret sektorer, der har særligt høje emissionsudfordringer, som eksempelvis landbruget, energiselskaber, industrivirksomheder og transportselskaber.
Banken understreger dog, at de mulige tab, der er regnet på i stresstesten, ikke er de tab, som Nationalbanken forventer.
“Vi har ikke regnet på de makroøkonomiske effekter af klimaomstillingen, så vi kan ikke sige noget om, hvor sandsynlige eventuelle tab er. Men vi kan regne på de enkelte bankers følsomhed, hvis der opstår tab,” forklarer Thomas Sangill, der er chef for Nationalbankens enhed for systemiske risici, analyse og politik.
I klimastresstesten har Nationalbanken antaget, at klimaforandringer kan ramme værdien af virksomhedernes aktiver og dermed i sidste ende give bankerne tab. Ved at “stresse” værdien af selskabernes aktiver, kan Nationalbanken identificere, hvilke virksomheder der kan få problemer, og via kreditregistret også se, hvilke banker der kan blive ramt.
Det er første gang, Nationalbanken specifikt har set på, hvordan bekæmpelsen af klimaforandringerne kan give bankerne tab.
“Dette er begyndelsen på et større arbejde, der går ud på, hvordan klimaet kan påvirke den finansielle stabilitet. Og det er noget, som vi bestemt også vil beskæftige os med fremover, da vi mener, at klimaet har en påvirkning på den finansielle stabilitet,” siger Nationalbankens Karsten Biltoft.
En af økonomerne bag klimastresstesten, Søren Korsgaard, forklarer dog, at der fortsat er udfordringer med at måle klimaets effekt på den finansielle sektor.
“Vi har stadig ret grove data, når det kommer til klimarisici. Blandt andet kan vi ikke måle, i hvor høj grad forskellige virksomheder kan blive påvirket af klimaforandringerne, og derfor har vi også brug for bedre data, hvis vi skal lave mere detaljerede analyser i fremtiden,” siger Søren Korsgaard.
