Det er ikke kun de ansatte, men også bestyrelserne i de danske banker, der skal have lov til at blæse anonymt i fløjten, hvis de opdager urent trav.
Det fremgår af et nyt lovforslag fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til EU's nye kapitalkravsdirektiv, CRD IV, og forslaget er netop sendt i høring hos 40 organisationer.
Whistleblowers
Blandt øjenåbnerne er, at det ikke bare er de ansatte i bankerne, der skal have de såkaldte "whistleblower-ordninger", som der ellers er lagt op til i direktivet. I Danmark skal bestyrelsesmedlemmerne have samme mulighed.
"Da det oftest er ansatte og medlemmer af bestyrelsen i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold," står der i bemærkningerne til det 309 sider tunge og tætskrevne forslag.
Helt nyt land
Det er helt nyt land med whistleblower-ordninger i danske pengeinstitutter. Nogle få banker har lavet egne ordninger, men med tyk streg under "få". Blandt andre Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Saxo Bank har ordninger, men langt de fleste af de ialt 89 pengeinstitutter mangler.
"På nuværende tidspunkt har kun få virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet etableret en intern whistleblowerordning på eget initiativ," skriver ministeriet i lovforslaget.
Dyb tallerken
Lovforslaget lægger iøvrigt op til, at bankerne ikke alle skal sidde og opfinde den dybe tallerken selv. Interne whistleblowerordninger kan laves via en kollektiv overenskomst.
Eller med andre ord: Arbejdsmarkedets parter kan efter aftale med virksomhederne at lave en ordning i for eksempel et fagforbund, hvor de ansatte og bestyrelsesmedlemmerne kan aflevere deres viden om urent trav.
Uret tikker
Der er ikke lang tid til at tænke over ordningerne - de skal være på plads fra nytår. Det er i sig selv opsigtsvækkende, fordi der altså stadig er tale om et forslag i høring, og det kan nå at se anderledes ud efter den politiske behandling.
Og der er ikke udsigt til, at dette CRD IV forslag er vedtaget i Folketinget før december.
En intern ordning betyder, at en ansat kan puste i fløjten ved at henvende sig til en særligt udpeget person i virksomheden med sin viden, uden at det koster jobbet, og uden at det siver ud til andre, hvem der har sladret.
Også ekstern ordning
Men der er også eksterne muligheder direkte til Finanstilsynet.
En whistleblower er egentlig bare er et engelsk udtryk for ansatte, der sladrer om ulovlige forhold i den virksomhed, de er ansat i.
Whistleblowers har haft afgørende roller i afsløringerne af nogle af tidens største virksomhedsskandaler.
For eksempel i den kollapsede, amerikanske energigigant Enron, hvor en af direktørerne, Sherron Watkins, tilbage i 2001 advarede om massivt fusk i regnskaberne.
Det fremgår af et nyt lovforslag fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til EU's nye kapitalkravsdirektiv, CRD IV, og forslaget er netop sendt i høring hos 40 organisationer.
Whistleblowers
Blandt øjenåbnerne er, at det ikke bare er de ansatte i bankerne, der skal have de såkaldte "whistleblower-ordninger", som der ellers er lagt op til i direktivet. I Danmark skal bestyrelsesmedlemmerne have samme mulighed.
"Da det oftest er ansatte og medlemmer af bestyrelsen i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold," står der i bemærkningerne til det 309 sider tunge og tætskrevne forslag.
Helt nyt land
Det er helt nyt land med whistleblower-ordninger i danske pengeinstitutter. Nogle få banker har lavet egne ordninger, men med tyk streg under "få". Blandt andre Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Saxo Bank har ordninger, men langt de fleste af de ialt 89 pengeinstitutter mangler.
"På nuværende tidspunkt har kun få virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet etableret en intern whistleblowerordning på eget initiativ," skriver ministeriet i lovforslaget.
Dyb tallerken
Lovforslaget lægger iøvrigt op til, at bankerne ikke alle skal sidde og opfinde den dybe tallerken selv. Interne whistleblowerordninger kan laves via en kollektiv overenskomst.
Eller med andre ord: Arbejdsmarkedets parter kan efter aftale med virksomhederne at lave en ordning i for eksempel et fagforbund, hvor de ansatte og bestyrelsesmedlemmerne kan aflevere deres viden om urent trav.
Uret tikker
Der er ikke lang tid til at tænke over ordningerne - de skal være på plads fra nytår. Det er i sig selv opsigtsvækkende, fordi der altså stadig er tale om et forslag i høring, og det kan nå at se anderledes ud efter den politiske behandling.
Og der er ikke udsigt til, at dette CRD IV forslag er vedtaget i Folketinget før december.
En intern ordning betyder, at en ansat kan puste i fløjten ved at henvende sig til en særligt udpeget person i virksomheden med sin viden, uden at det koster jobbet, og uden at det siver ud til andre, hvem der har sladret.
Også ekstern ordning
Men der er også eksterne muligheder direkte til Finanstilsynet.
En whistleblower er egentlig bare er et engelsk udtryk for ansatte, der sladrer om ulovlige forhold i den virksomhed, de er ansat i.
Whistleblowers har haft afgørende roller i afsløringerne af nogle af tidens største virksomhedsskandaler.
For eksempel i den kollapsede, amerikanske energigigant Enron, hvor en af direktørerne, Sherron Watkins, tilbage i 2001 advarede om massivt fusk i regnskaberne.
