"Kære Finanstilsyn. Jeg er ansat i bank X, og jeg er ked af at måtte fortælle, at de bryder regel Y. Tag et nærmere kig på det."
Sådan kan det lyde i Finanstilsynets indbakke efter nytår.
Her skal alle banker nemlig have indført såkaldte whistleblower-ordninger, hvor der både internt i banken og eksternt i forhold til Finanstilsynet bliver givet mulighed for at sladre om ulovlige forhold.
Pust i fløjten
Det er en konsekvens af det nye kapitalkrav-direktiv fra EU, det såkaldte CRD IV, som skal ind i dansk lov fra nytår.
"Det er et to-ledet regime. Der er én whistleblower-ordning i tilsynsregi, altså med Finanstilsynet i den ene ende, og én whistleblower-ordning i virksomhedsregi, altså med instituttet selv i den ene ende. Reglerne i CRD IV-direktivet er gjort obligatorisk for alle pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, og disse krav om whisteblower-ordninger gælder allerede fra 1. januar," siger Michael Camphausen, advokat i Lett og projektforsker, PhD i finansiel regulering ved KU, til Børsen Finans.
En intern ordning betyder, at en ansat kan puste i fløjten ved at henvende sig til en særligt udpeget person i virksomheden med sin viden, uden at det koster jobbet, og uden at det siver ud til andre, hvem der har sladret.
Tidspres for de fleste
Selv om der er pre-høringer og høringer undervejs, så vurderer topembedsmænd, at selve lovforslaget først kommer til november.
Derefter er der meget, meget kort tid til de tre lovbehandlinger og selve vedtagelsen, før det hele skal træde i kraft.
"Institutterne kan derfor ikke vente, men bør allerede nu begynde at forberede sig på det. Hvor skal ordningen forankres i organisationen, hvordan skal den proceduremæssigt sættes op og så videre. Det er kun ganske få institutter, der i forvejen har etableret whistleblower-ordninger i eget regi, men selv disse eksisterende ordninger skal i et vist omfang tilpasses de nye regler på området," siger Michael Camphausen.
De fleste har ingen ordning
Nogle af de store banker - såsom Danske Bank, Jyske Bank og Saxo Bank - har allerede en whistleblower-ordning, men hovedparten af de knapt 100 pengeinstitutter har ingen ordning.
Finansrådet, der repræsenterer de større banker, har også nærstuderet direktivet.
"Det, der står i direktivet, er meget overordnet. Det, vi ved, er, at de ansatte skal kunne indberette overtrædelser, enten som en intern ordning i pengeinstituttet, eller som en ordning, hvor der bliver lavet en aftale mellem arbejdsmarkedets parter," siger Helene Grønfeldt, kontorchef i Finansrådet.
Whistleblower i Enron
En whistleblower er egentlig bare er et engelsk udtryk for ansatte, der sladrer om ulovlige forhold i den virksomhed, de er ansat i.
Whistleblowers har haft afgørende roller i afsløringerne af nogle af tidens største virksomhedsskandaler.
For eksempel i den kollapsede, amerikanske energigigant Enron, hvor en af direktørerne, Sherron Watkins, tilbage i 2001 advarede om massivt fusk i regnskaberne.
Sådan kan det lyde i Finanstilsynets indbakke efter nytår.
Her skal alle banker nemlig have indført såkaldte whistleblower-ordninger, hvor der både internt i banken og eksternt i forhold til Finanstilsynet bliver givet mulighed for at sladre om ulovlige forhold.
Pust i fløjten
Det er en konsekvens af det nye kapitalkrav-direktiv fra EU, det såkaldte CRD IV, som skal ind i dansk lov fra nytår.
"Det er et to-ledet regime. Der er én whistleblower-ordning i tilsynsregi, altså med Finanstilsynet i den ene ende, og én whistleblower-ordning i virksomhedsregi, altså med instituttet selv i den ene ende. Reglerne i CRD IV-direktivet er gjort obligatorisk for alle pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, og disse krav om whisteblower-ordninger gælder allerede fra 1. januar," siger Michael Camphausen, advokat i Lett og projektforsker, PhD i finansiel regulering ved KU, til Børsen Finans.
En intern ordning betyder, at en ansat kan puste i fløjten ved at henvende sig til en særligt udpeget person i virksomheden med sin viden, uden at det koster jobbet, og uden at det siver ud til andre, hvem der har sladret.
Tidspres for de fleste
Selv om der er pre-høringer og høringer undervejs, så vurderer topembedsmænd, at selve lovforslaget først kommer til november.
Derefter er der meget, meget kort tid til de tre lovbehandlinger og selve vedtagelsen, før det hele skal træde i kraft.
"Institutterne kan derfor ikke vente, men bør allerede nu begynde at forberede sig på det. Hvor skal ordningen forankres i organisationen, hvordan skal den proceduremæssigt sættes op og så videre. Det er kun ganske få institutter, der i forvejen har etableret whistleblower-ordninger i eget regi, men selv disse eksisterende ordninger skal i et vist omfang tilpasses de nye regler på området," siger Michael Camphausen.
De fleste har ingen ordning
Nogle af de store banker - såsom Danske Bank, Jyske Bank og Saxo Bank - har allerede en whistleblower-ordning, men hovedparten af de knapt 100 pengeinstitutter har ingen ordning.
Finansrådet, der repræsenterer de større banker, har også nærstuderet direktivet.
"Det, der står i direktivet, er meget overordnet. Det, vi ved, er, at de ansatte skal kunne indberette overtrædelser, enten som en intern ordning i pengeinstituttet, eller som en ordning, hvor der bliver lavet en aftale mellem arbejdsmarkedets parter," siger Helene Grønfeldt, kontorchef i Finansrådet.
Whistleblower i Enron
En whistleblower er egentlig bare er et engelsk udtryk for ansatte, der sladrer om ulovlige forhold i den virksomhed, de er ansat i.
Whistleblowers har haft afgørende roller i afsløringerne af nogle af tidens største virksomhedsskandaler.
For eksempel i den kollapsede, amerikanske energigigant Enron, hvor en af direktørerne, Sherron Watkins, tilbage i 2001 advarede om massivt fusk i regnskaberne.
