ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bankernes talerør: Der var dårlig moral i bankerne før krisen

Der har været klare ledelsessvigt og dårlig forretningsmoral i finanssektoren.

Sådan lyder det fra fra bankernes interesseorganisation Finansrådet, efter at Rangvid-udvalgets rapport om finanskrisens årsager i dag er blevet offentliggjort.

Bankerne foretog før krisen dispositioner, som var baseret på udpræget optimisme, lyder det fra Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Finans
17 personer med 1700 selskaber lagde banker ned på stribe
"Der har været eksempler på klare ledelsessvigt og dårlig forretningsmoral. Det er åbenlyst, at finanskrisen og følgevirkningerne af den har vist, at dele af det finansielle system ikke fungerede, som det skulle og ikke var robust nok. Det har haft en række negative konsekvenser," udtaler han.

Han erklærer sig samtidig enig i udvalgets konklusioner, og se frem til at diskutere de 18 anbefalinger, som udvalget er fremkommet med.

"Finansrådet er enig med Rangvid-udvalget i, at årsagen til finanskrisen i Danmark er en kombination af mange faktorer, både internationale og nationale, der spillede sammen. Og at det derfor ikke er muligt at udpege én enkeltstående årsag," udtaler han.

 






Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis