ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Banker får grønt lys til gebyrer på indlånskonti

Danskerne kan efter alt at dømme skyde en hvid pind efter en helt gratis konto i banken.

De danske banker får nemlig nu SR-regeringens velsignelse til at tage gebyrer på danskernes indlånskonti - også de helt simple konti, hvor gebyret må ligge på op til 180 kr. om året.

Finans
Forbrugerrådet nedsabler ny rapport om bankkonti
Det fremgår af en pressemeddelelse fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Retskrav på to slags konti

Meldingen kommer, efter at en arbejdsgruppe under Finanstilsynet har anbefalet, at alle forbrugere skal have retskrav på to forskellige slags indlånskonti. Begge giver mulighed for at tage gebyrer.

"Jeg synes, at arbejdsgruppen har fundet frem til en god model, som slår fast, at bankerne har et socialt ansvar over for samfundsgrupper med en lav indkomst," siger Henrik Sass Larsen.

Op til 180 kr. om året

Den ene konto er en enkel og billig indlånskonto med få funktioner. Kontoen kan bruges til at overføre løn eller offentlige sociale ydelser, indsætte og hæve kontanter, og der er tilknyttet et betalingskort med saldokontrol. Bankerne kan vælge af lade den konto være gratis, men de skal have ret til at tage op til 180 kr. om året i gebyr, vurderer arbejdsgruppen.

Den anden konto har flere funktioner. Her vil kunderne også få adgang til blandt andet netbank og betalingsservice. Konto skal enten være gratis eller også må bankerne tage et gebyr, som "ikke må overstige omkostningerne tillagt en rimelig fortjeneste". Ifølge ministeren svarer denne konto til det, der er vedtaget af EU i et direktiv.

Ikke noget loft

Der er altså som sådan ikke noget præcist loft på, hvad sådan en konto må koste, men Finanstilsynet skal holde øje med, at gebyrerne ikke eksploderer.

"Med dette forslag vil alle forbrugere kunne vælge mellem to forskellige konti afhængigt af behov og ønsker. Det muliggør, at fobrugerne ikke skal betale for funktioner, som de ikke har behov for. Det synes jeg er en fornuftig ordning," siger Henrik Sass Larsen.

Han går nu i gang med at strikke en ny lovgivning sammen.

Rødglødende debat

Meldingen kommer efter en rødglødende debat i starten af 2013, hvor blandt andet Danske Bank var i ilden med bankens nye prisprogram, hvor også de simple konti skulle koste noget.

Det førte til bandbuller fra flere politiske partier, blandt andre Socialdemokraternes nye skatteminister Benny Engelbrecht.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis