Anders Dam: Så meget taber samfundet, hvis en enkelt bankdirektør skal gå 5 mio ned i løn

Samfundet kommer til at tabe penge, hvis bankdirektører skal gå ned i løn.

Sådan lyder facit i et regnestykke fra topchef i Jyske Bank, Anders Dam, på Twitter:

“Hvad er skatteprovenueffekten af, at en bankdirektør går 5 mio. kr. ned i løn? Tabt skatteprovenu ved marginalskat på 57 pct. og lønsumsafgift på 16 pct. = 3.650.000 kr. Øget provenu ved en forhøjet bankskat på 27 pct. af 5 mio. kr. i forøget overskud i banken = 1.350.000kr. Samlet tab 2.300.000kr,” skriver den erfarne bankdirektør på det sociale medie.

Tirsdag præsenterede regeringen sit udspil om en tidlig tilbagetrækning. Den blev offentliggjort på Danish Crown i Horsens, hvor det stod klart, at bankerne kommer til at hoste op i form af en særskat på 2,35 mia. kr. fra 2023, der skal være med til at finansiere ordningen.

Inden offentliggørelsen sagde Anders Dam til Børsen, at det i sidste ende er bankkunderne, der kommer til at betale regningen:

“Det, der generer mig mest ved diskussionen om, at bankerne skal finansiere de her ting, er, at man foregøgler befolkningen, at det kan ske, uden at der er noget af det, der bliver væltet over på kunderne,” lød det fra Anders Dam tirsdag.

Den udmelding havde skatteminister Morten Bødskov (S) dog ikke meget tilovers for. For i stedet for at lade kunderne betale regningen, kan bankdirektører og -medarbejdere bare gå ned i løn:

“Der er jo også andre muligheder for, hvordan man indretter sin virksomhed i finanssektoren. Man behøver jo ikke at gøre det, der synes at være tilfældet i Jyske Bank. Man kan også gøre andet. Man kan se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed,” lød det efterfølgende fra Morten Bødskov.

Og det er altså det regnestykke, som ifølge Anders Dam på Twitter, kommer til at koste 2,3 mio. kr.

Ifølge adm. direktør for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, viser erfaring fra udlandet, at det formentlig bliver kunderne, der kommer til betale, når banker bliver pålagt særskatter.

“Erfaringen fra andre lande, der også har indført lignende tiltag, er, at mellem 80 og 90 pct. af de ekstra omkostninger bliver overvæltet på kunderne. Og da bankerne allerede i flere år har været presset på indtægterne, er det realistisk, at det også er, hvad vi kommer til at se herhjemme,” lød det.

Ulrik Nødgaard ønskede dog ikke at gætte på, om det vil føre til højere bidragssatser på realkreditlån, højere og flere gebyrer eller dyrere lån. Det vil være op til markedskræfterne, vurderede han overfor Børsen.