Banen er kridtet op til morgendagens møde mellem andelsboligforeningen Bangsbohus på Frederiksberg og Danske Bank i Sø- og Handelsretten, hvor banken vil forsøge at stoppe den planlagte konkurs.
Men andelsformand Irene Larsen kan ikke se, at andelshaverne kan komme videre i det økonomisk skrantende lejlighedskompleks uden en opløsning af andelsboligforeningen.
"Vi har en forening, som har givet underskud fra dag ét, og der er ikke udsigt til, at den nogensinde vil give andet. Hvad kan vi ellers gøre?" siger hun til Børsen Finans.
"Vi har ikke haft nogen bagtanke om, at andelsforeningen skulle gå konkurs, men vi har godt vidst, at det kunne blive et resultat af at opløse foreningen."
Formand skyder skylden på Danske Bank
Foreningen er finansieret af Danske Bank gennem risikable swaplån. Det sikrer en fast forrentning, men kursværdien svinger voldsomt i takt med renteniveauet. Falder renteniveauet, stiger restgælden. Og det har skabt et enormt økonomisk hul i Bangsbohus.
Syv år efter stiftelsen trækker foreningen rundt med en gæld på 170 mio. kr. og et årligt millionunderskud. Men formanden afviser, at de har et ansvar for den håbløse situation.
"Det synes jeg overhovedet ikke. Vi har ikke brugt for mange penge. Det har alle dage set skidt ud," siger Irene Larsen.
Kan man bare fortryde, at man har stiftet en andelsboligforening?
"Forudsætningen for at folk gik med, var at folk kun hæftede med deres indskud. Det fik vi tudet ørerne fulde med. Derfor er andelen også usælgelig i dag, da man reelt sælger en gæld på 2-3 mio. kr."
Er det rimeligt, at Danske Bank skal tage hele tabet?
"De tog jo risikoen dengang, fordi andelshaverne netop blev tudet ørerne fulde med, at de kun hæftede for deres indskud."
Og I skal ikke fremover være med til at betale den her gæld?
"Det kan jeg ikke se, da det ikke var de vilkår, andelshaverne gik med på. Så var foreningen aldrig blevet stiftet."
"Det vil tage lidt tid at betale 200 mio."
Danske Bank har stillet et forslag om, at andelsforeningen kan låne yderligere 10 mio. kr., så der er penge frem til 2020, men det synes formanden ikke er nogen god idé.
"Det er uansvarligt, når vi har så stor en gæld i forvejen. De tilbyder at holde hånden under os i syv år mere og tager kun det, de kan tage, men det er jo bare at skubbe problemerne. Så udløber aftalen og så ved vi ikke, hvad der skal ske. Og i løbet af den tid, aftalen gælder, afdrager vi ikke en krone på gælden, så vi får bare kortere tid til at afdrage gæld efter 2020," siger hun.
Hvis Bangsbohus ikke får lov til at gå konkurs i morgen, vil andelsforeningen anke sagen videre.
"Der er aldrig nogen firmaer, der giver underskud, der er blevet forhindret i at gå konkurs før," siger hun.
Men alligevel forventer hun ikke, at de får medhold i sagen, fordi ledende dommer Torben Kuld tidligere har været ude at sige, at ingen andelsboligforeninger får lov til at gå konkurs. Netop den udtalelse førte til, at Bangsbohus forsøgte at gøre indsigelse mod Sø- og Handelsrettens habilitet i sagen, men uden held.
Danske Bank har i et brev truet med, at de – hvis det ender med en konkurs onsdag – vil rejse personlige erstatningskrav mod den tidligere bestyrelse i Bangsbohus.
"Hvis de finder et sted i lovgivningen, hvor der står, at det er forbudt at nedlægge en forening, som altid har været underskudsgivende, så er jeg da bekymret. Det vil jo tage lidt tid for os at få betalt af på 200 mio. kr.," konstaterer Irene Larsen.