ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker overrasket over it-nedskrivning i Nordea

Nordea nedskriver med hele 344 mio. euro (2,6 mia. kr.) på sine it-systemer i tredje kvartal.

Finans
Nordea scorer 8,4 mia kr trods it-nedskrivninger
Det overrasker senioranalytiker i Jyske Bank, Thomas Eskildsen, der dog har en plausibel forklaring på, hvorfor Nordea har gjort det.

"Det er overraskende, at Nordea tager en stor nedskrivning på 344 mio. euro på it-systemerne. Men jeg tror, at Nordea vælger at gøre det nu, fordi der er en modsatrettet effekt fra Nets-salget. Man ved, at man skal nedskrive på it-systemerne før eller siden, og så tror jeg, at man her har benyttet lejligheden til at tage en stor nedskrivning, som ikke skaber et stort udsving i regnskabet, fordi der samtidig er positive engangseffekter fra Nets-salget," lyder vurderingen fra Thomas Eskildsen. 

Han havde dog ikke forventet, at Nordea ville tage så stor en skalp nu.

"Jeg havde regnet med, at man ville nedskrive på it-systemerne hen over de næste kvartaler og måske år."

Kan godt være mere værd
Finans
Nordeas toplinje står stille i Danmark
Der er altså ikke noget alarmerende ved nedskrivningerne ifølge Thomas Eskildsen, der mere som det som et regnskabsteknisk greb. "Det er klart, at it-systemerne er blevet mindre værd, men de har jo stadig en brugsværdi. Og den værdi tror jeg godt kan være højere, end det som den nu er blevet nedskrevet til."

It-nedskrivningerne kommer dog ikke alene. Nordea går samtidig i offensiven på it-området ved at løfte it-investeringer med 30-35 pct. hen over de næste år. I kroner og øre vil de investere 5,2 mia. kr. ekstra hen over de næste fem år.

"Det er et signal, om at der sker noget på it-siden i Nordea, og det er positivt," sammenfatter Thomas Eskildsen.
 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis