Toplinjen er flad som en pandekage. Men bundlinjen vokser, fordi nedskrivningerne dykker.
Sådan er temperaturen i Nordeas danske forretning, viser det nye kvartalsregnskab fra den nordiske storbank.
Nettorenteindtægterne ligger på 308 mio. euro - eller omkring 2,3 mia. danske kroner. De lå på 309 mio euro i andet kvartal og 308 mio. euro i første kvartal, så det er stort set så flad en udvikling som muligt.
Nedskrivningerne rykker
Der er til gengæld kommer lidt flere gebyrindtægter i nettet, men forskellige andre justeringer af indtægterne gør, at de samlede indtægter lander på 375 mio. euro. Det gjorde de også i andet kvartal.
Omkostningerne er vokset en lille smule fra 72 til 74 mio. euro fra andet til tredje kvartal. Men det store ryk ligger i nedskrivningerne, der dykker med en fjerdedel fra 59 til 44 mio. euro.
Det giver en bundlinje i den danske afdeling på 133 mio. euro - 15 mio euro bedre end i andet kvartal og hele 42 mio euro bedre end i tredje kvartal sidste år.
Danmark er et lavvækst-land
"Som forventet faldt nedskrivningerne i Danmark fra det foregående kvartal, men forbliver på let forhøjede niveauer. Nedskrivningsprocenten var 27 basispunkter mod 36 basispunkter i det foregående kvartal," skriver Nordea i regnskabet.
Banken lægger vægt på, at Danmark stadig er et lavvækst-land, og det giver en naturlig barriere for vækst i toplinjen.
"Den danske økonomi voksede med 0,2 pct. i andet kvartal, en lille forbedring fra det foregående. Det generelle billede i tredje kvartal er dæmpet, især på grund af en eksportsektor i problemer og en langsom vækst i det private forbrug," skriver Nordea.