ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ny investeringsbrøler i Danske Bank overrasker ikke analytiker: “Men vi må håbe for banken og aktionærerne, at det snart stopper”

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske Bank har fundet endnu et investeringsprodukt, der er blevet solgt til især Private Banking-kunder, som forventeligt ville give et negativt afkast.

Det er sket i forbindelse med gennemgangen af bankens investeringsprodukter, efter at Flexinvest Fri-sagen sidste år kostede den tidligere topchefvikar Jesper Nielsen jobbet i banken.

Den nye sag er dog ikke noget, der umiddelbart får den store betydning, vurderer Anders Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank.

“Danske Bank havde meldt ud, at man gennemgik forretningen. Så på den måde er det ikke så overraskende, at der i et lignende produkt er samme problem,” siger Anders Vollesen.

Sagen kommer i en uge, hvor Danske Bank har haft sit at slås med, efter at Berlingske og TV2 har kunnet afsløre, at banken i årevis har haft problemer med gældsinddrivelsen i bankens inkassoafdeling. Her er kunderne simpelthen blevet opkrævet for meget ifølge Berlingske og TV2.

Banken fortæller i pressemeddelelsen, at banken går i gang med at kompensere 900 kunder med mellem 80-100 mio. kr.

“Selvom det selvfølgelig er mange penge, er det jo ikke meget ud af omkostninger for på over 25 mia. kr. Så det er ikke noget, der får mig til at ændre på mine estimater,” siger analytikeren og fortsætter:

“Men vi må håbe for banken og aktionærerne, at det snart stopper.”

Banken fortæller i pressemeddelelsen, at man er i dialog med de relevante myndigheder. Banken blev sidste år først anmeldt til politiet af Finanstilsynet. Siden oplyste banken, at Bagmandspolitiet havde rejst sigtelse mod Danske Bank




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis