Den tidligere investor i Amagerbanken, Jens Hintze, har ikke fået medhold i sit erstatningskrav mod den krakkede Amagerbanken.
Det har Sø- og Handelsretten netop slået fast. Retten lægger til grund, at der ikke er fundet grundlag for at pålægge konkursboet et erstatningsansvar.
I forhold til Jens Hintzes investering bemærker banken, at han i sin forklaring fortalte, at han havde sat sig grundigt ind i bankens situation på forhånd.
"Jens Hintze må derfor antages at have været udmærket bekendt med de økonomiske vanskeligheder, som banken havde haft fra sommeren 2010, herunder at banken var ydet garanti fra Finansiel Stabilitet, og at banken havde måttet foretage nedskrivninger. Jens Hintze må derfor også antages at have været bevidst om risikoen ved køb af aktier i banken. Skifteretten tager herefter boets frifindelsespåstand til følge," fremgår det i kendelsen fra Sø- og Handelsretten.
Jens Hintze købte den 1. februar 2011 36.000 aktier i Amagerbanken til en samlet værdi af 127.400 kr. Få dage efter, d. 6 februar 2011 krakkede Amagerbanken, hvilket gjorde investeringen værdiløs. Jens Hintze har derfor følt, at bankens tilstand ikke var blevet korrekt udmeldt.
Godt tre et halvt år efter krakket er der nu faldet dom i hans sag.
Første af flere sager
Med dagens domsafsigelse er det første gang, der falder dom i en sag vedrørende den krakkede Amagerbanken. I et andet søgsmål har foreningen Amagerinvestor lagt sag an mod Finansiel Stabilitet. Her mener man, at Finansiel Stabilitet har tilbageholdt oplysninger om bankens tilstand.
Amagerinvestor har dog endnu ikke fået fri proces, hvilket har forsinket sagens proces. Formand for Dansk Aktionærforening og bestyrelsesmedlem i Amagerinvestor, Niels Mengel, sagde i går, at man venter en afgørelse på, om man kan få fri proces i løbet af efteråret.