I morgen afsiges der for første gang dom i en sag mod den krakkede Amagerbanken.
Det er den første i en række af sager, men tidligere storinvestor i banken, Karsten Ree, følger kun med i afgørelsen fra sidelinjen. Selv har han valgt ikke at lægge sag an mod Amagerbanken.
"Jeg føler mig jo ikke mindre forurettet end de andre investorer. Jeg har bare ikke brugt energi på det, fordi jeg føler, det er rarere at komme videre med livet i stedet for at være sur. Amagerbanken var jo et voldsomt nederlag for mig," siger den snart 70-årige Karsten Ree.
Han blev i 2008 milliardær efter at have solgt Den Blå Avis og senere investerede i Amagerbanken i 2009. En investering, han med krakket i den grad brændte sig på. Således tabte Ree ca. 800 mio. kr.
Udelukker ikke søgsmål
”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at investere så mange penge, som det her har handlet om, hvis ikke jeg følte, at der har været en mission at opfylde med at redde noget, der er for stort til at gå ned. Det var for mig et borgerligt ombud, hvor jeg tænkte, at jeg har været heldig med at sælge min virksomhed og få en stor portion penge. Jeg spurgte også på forhånd til bankens tilstand, men jeg fik ikke alt at vide. Vigtige oplysninger blev skjult, og der blev løjet for mig og de øvrige aktionærer,” siger Karsten Ree.
Alligevel har han valgt ikke at gå ind i et retsopgør, da han mener, processen vil være for langtrukken. Han vil dog ikke udelukke, at et søgsmål kan komme på tale.
”Det er så, hvad jeg har besluttet indtil videre. Hvis der åbner sig en mulighed, og man finder ud af, at der er sket politiske fejl, så er jeg frisk på at vågne op til dåd, men som det ligger i øjeblikket, tager jeg det roligt.”
Forstår Hintzes søgsmål
I morgen er der domsafsigelse i Sø- og Handelsretten, hvor den tidligere investor i Amagerbanken, Jens Hintze, vil have erstatning for de 127.400 kr., han investerede i Amagerbanken-aktier kort før krakket 6. februar 2011. Hintze føler sig vildledt i forhold til bankens tilstand, da han valgte at investere.
”Det er spændende for mig at følge sådan en sag. Jeg forstår da Jens Hintze 100 pct. Jeg er jo blevet snydt lige så meget, som han er, Det skete bare tidligere i forløbet. Det gør ikke forskellen større, det er bare dobbelt så ærgerligt for denne mand, når banken krakker kort tid efter hans investering,” siger Karsten Ree om Hintzes sag.
Om Hintze får medhold i morgen bliver ikke den direkte årsag, hvis Karsten Ree selv vælger at lægge sag an mod den krakkede Amagerbanken.
"Jeg er kommet frem til, at en lang sag og sagsomkostninger på mellem 20-100 mio. kr. ikke er noget, jeg vil bruge ti år af mit liv på. Det har ligesom været min holdning til det, og derfor har jeg ladet sagen ligge,” siger Karsten Ree.