Den ene konflikt ser ud til at afløse den anden, når det kommer til den aktivistiske interesseorganisation Mellemfolkeligt Samvirkes pensionsvalg.
For mandag blev et skifte af pensionsselskabet PFA med Akademikerpension meldt ud.
Problemet med PFA er, at pensionsselskabet holder fast i sin tro på, at man kan rykke de store fossile energikæmper Shell og Total ved at være investeret i dem. Men det tror Mellemfolkeligt Samvirke ikke på og har i flere år udtalt kras kritik.Senest har man hevet fat i andre PFA-kunder for også at få dem til at stemme i.
Men allerede inden linkedin-opslaget var lagt ud, tegnede konturerne sig til en konflikt. For mandag morgen rettede Mellemfolkeligt Samvirke skarp kritik af bl.a. Akademikerpension, som har investeret i israelske banker, der ifølge FN finansierer ulovlige bosættelser.
“Vi har allerede taget første skridt til en dialog med Akademikerpension om deres investeringer i israelske banker, som vi gerne vil have, de sælger fra, fordi bankerne er med til at finansiere ulovlige bosættelser og menneskerettighedskrænkelser på Vestbredden,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
ansatte havde
Mellemfolkeligt Samvirke
i august ifølge cvr
Mandag morgen lød det fra Mellemfolkeligt Samvirke, at investeringerne i de israelske banker var med til at finansiere “alvorlige brud på international lov”. Børsen har derfor spurgt, om organisationen nu selv finansierer disse lovbrud med pensionsopsparingen. Det regner Tim Whyte dog med at kunne få sat en stopper for.
“Vores pensionspenge skal ikke ad omveje være med til at finansiere bosættelser på Vestbredden, der jo er ulovlige under international ret. Derfor har jeg også en stærk tro på, at vi kan få Akademikerpension med på et frasalg,” skriver Tim Whyte.
Da Børsen første gang bragte historien, mente Jens Munch Holst, adm. direktør i Akademikerpension, ikke, at tiden var til at diskutere de konkrete investeringer. Han er fortsat heller ikke klar til at tage en endelig beslutning for, hvad der skal ske, i den anspændte situation.
“Uanset hvad vi foretager os, vil det blive tolket som om, vi har valgt side
Jens Munch Holst,
adm. direktør,
Akademikerpension
“Situationen i Israel og de besatte områder splitter i sjælden grad vores medlemmer. Og uanset hvad vi foretager os, vil det blive tolket som om, vi har valgt side. Det er ingen hemmelighed, at vi har en sagsmappe liggende på flere israelske selskaber,” skriver Jens Munch Holst i en kommentar og fortsætter: “Men da vores analyser, som ligger til grund for eventuelle eksklusioner, er meget grundige og tidskrævende, er de endnu ikke færdigbehandlede. Når situationen i området er mere stabil, vil vi sætte os ned og foretage den endelige vurdering af disse selskaber.”
Mens Akademikerpension har investeret i flere af de kontroversielle banker, har andre selskaber dog ekskluderet dem fra porteføljen.I 2016 anbefalede Danmark og en række andre EU-lande at holde sig fra finansiering af bl.a. israelske bosættelser.
Når Tim Whyte og Mellemfolkeligt Samvirke vil tage kampen op mod finansieringen af ulovlige israelske bosættelser, så ser de ud til at få støtte fra Akademikerpensions bestyrelse.
Her sidder nemlig Enhedslisten-politikeren Per Clausen, der genopstiller til det kommende bestyrelsesvalg. Han fortæller, at der er en politik for investeringerne, der skal sikre, at man ikke støtter aktiviteter i besatte områder. Adspurgt hvad han tænker om, at pensionskassen har investeret i banker, der ifølge FN finansierer bosættelser, lyder det: “Det skal man selvfølgelig ikke være involveret i.”
Han mener, man skal arbejde for at komme ud af disse investeringer.
“Jeg vil ikke trampe så meget rundt i, hvad man har gjort i fortiden. Jeg er mere interesseret i, hvad man skal gøre i fremtiden.”
Per Clausen vil på næste bestyrelsesmøde stille spørgsmål til, hvordan det går med at implementere den førnævnte politik om, at man ikke støtter aktiviteter i besatte områder.
“Det er helt indlysende svært at se for sig, hvordan vi med vores politik i forhold til menneskerettigheder kan investere i banker, der gennem investeringer er med til at understøtte bosættelser i de besatte områder. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan hænge sammen,” siger han.
