Selv om mange store virksomheder i dag betaler sig til CO2-reduktioner, betyder det ikke, at metoden er en effektiv måde at skåne klimaet på. Sådan lyder advarslen fra erhvervslivets foretrukne klimastandard Science Based Targets Initiative (SBTI) i en rapport.
Den udvikling kan være med til at mindske tilliden til det instrument, som er udbredt i store dele af erhvervslivet, vurderer Simon Bager, teknisk direktør i Klimate, som arbejder med klimaprojekter, der fanger og lagrer CO2 fra atmosfæren.
“På kort sigt tror jeg, at det her vil betyde, at det traditionelle karbonmarked får det endnu sværere. Og det er til dels måske også, fordi mange af projekterne er dårlige,” siger han.
“Det vil være ulykkeligt, hvis virksomhederne også trækker følehornene til sig på nogle af de projekter
Simon Bager, teknisk direktør, Klimate
Også SBTI konstaterer i en delrapport, at der generelt kan være risici, når virksomheder bruger kreditter til at kompensere med, og at det desuden utilsigtet kan bremse omstillingen mod nettonul og mindske finansiering til klimaprojekter.
Udmeldingen fra SBTI kommer efter en tumultarisk proces i organisationen, som virksomheder verden over, herunder danske som Ørsted, Mærsk og Novo, har tilsluttet sig i arbejdet med at sænke aftrykket på klimaet.
I foråret fik organisationen hård kritik, da man åbnede for øget brug af netop klimakreditter, hvor virksomheder betaler andre for at reducere CO2 på deres vegne.
Det kan være klimaprojekter som skovrejsning, bevarelse af skov eller projekter med mindre forurenende komfurer, der skal sænke udledningen af drivhusgasser.
Der gik dog ikke lang tid, før SBTI trak i land og ville undersøge området yderligere.
Netop derfor udgiver de nu bl.a. en foreløbige synteserapport, som dermed lægger sig i halen på den generelle usikkerhed, der længe har floreret om det frivillige marked for CO2-kreditter.
Flere projekter er de seneste år blevet afsløret i langt fra at levere de lovede resultater. Senest har Brasiliens miljøminister Mariana Silva opfordret til agtpågivenhed på området efter en sag, hvor kriminelle bander angiveligt har fusket med CO2-kreditter baseret på stjålet jord fra verdens største regnskov, har Financial Times for nylig beskrevet.
Til næste år skal SBTI revidere retningslinjerne for virksomheders brug af klimakompensation til at opnå klimamål for værdikæden, scope 3. Det er herfra, størstedelen af virksomheder har deres mest massive aftryk og samtidig det mest vanskelige at sænke.
Men at der kan gå et helt år, før de nye retningslinjer er på plads, leder til endnu mere usikkerhed i det frivillige marked, mener Simon Bager.
Klimate har op mod 80 betalende kunder til 32 aktive projekter i bl.a. USA, Afrika, Indien og Danmark om bl.a. anlæg til at indfange CO2 fra biogasanlæg og biokul, der kan lagre CO2 på landmandens mark.
Simon Bagers oprindelige håb var, at SBTI kunne sætte en mere klar retning for det frivillige CO2-marked og for, hvordan selskaber kan bidrage til projekter, der fanger og lagrer CO2, som Klimate netop arbejder med.
Han frygter, at den nuværende usikkerhed i SBTI kan flyde over i netop denne type projekter, som anses for afgørende for at nå verdens klimamål. Til gengæld er de ofte dyrere.
“Det vil være ulykkeligt, hvis virksomhederne også trækker følehornene til sig på nogle af de projekter.”
Siden postyret i foråret, hvor ansatte i SBTI krævede både direktør og bestyrelses afgang, har initiativets adm. direktør Luiz Amaral trukket sig “af personlige årsager”, mens den foreløbige research “gør det svært at finde det gode argument for, at klimakreditter skal fylde mere”, konstaterer Sebastian Nielsen, adm. direktør i kaffeproducenten Slow, som har fået godkendt sine klimamål af SBTI.
Han understreger, at han udtaler sig som lægmand i forhold til videnskaben bag CO2-certifikater. Men erhvervslivet må ikke gå i stå med at lave reduktioner, mens de nye retningslinjer kommer på plads, understreger han.
“Vi er nødt til at accelerere reduktioner inden for vores egen værdikæde frem mod, at det her måske kan lade sig gøre. Men det tyder ikke på, at det kan det,” siger Sebastian Nielsen, der i foråret udtrykte stor bekymring for, hvorvidt SBTI ville slække på videnskaben bag klimastandarderne og i sidste ende underminere sig selv.
SBTI er en frivillig klimastandard, der er videnskabeligt funderet. Over 5000 selskaber har indtil nu fået klimamål valideret af SBTI. Til næste år skal standarden for virksomheders nettonulmål, Corporate Net-Zero Standard, revideres. I dag tillader SBTI-standarder, at kompensation kan bruges på de sidste 10 pct. af udledningerne i en virksomheds klimaplan inden for scope 1, 2 og 3. SBTI opfordrer selskaber til at reducere frem for at købe kompensation.
Slow har ikke taget stilling til brugen af klimakreditter, men Sebastian Nielsen vil ikke afvise, at det kan komme i brug.
“Hvis det er god kvalitet, inden for guidelines og så længe vi arbejder hen mod de nødvendige reduktionsmål, så har jeg intet problem med det.”
