Virksomheder trækker grænse for klimatal: CO2-krav skal kun gælde de største

Det er umuligt at ændre noget, der ikke bliver målt. Sådan lyder det igen og igen i den grønne omstilling. Alligevel mener et flertal af virksomhederne ikke, at der skal stilles krav til hele erhvervslivet om at rapportere på CO2.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for FSR – danske revisorer med svar fra 200 økonomichefer i selskaber med over ti ansatte. Blot hver femte virksomhed bakker op om, at det bør være et krav for alle virksomheder, mens op mod halvdelen siger god for krav til store virksomheder med over 250 ansatte, som i dag også skal rapportere på samfundsansvar ifølge regnskabsloven.

Spørgsmålet er, om virksomhederne er naive i deres håb om en undtagelse. Lars Storr-Hansen er ny adm. direktør for revisorerne. Han vil nødig kalde virksomhederne naive, men de kan blive overraskede over tempoet.

“Jeg tror, det her kommer til at gå hurtigere, end de nok egentlig afspejler,” siger han.

Rapportering på klima rykker i disse dage med gevaldige skridt, hvor især EU's nye CSRD-direktiv vil skubbe på med krav for virksomheder med over 250 ansatte om at levere data for regnskabsåret 2023. Det betyder langt fra, at andre selskaber bliver undtaget. Reguleringen kommer til at sætte gang i markedet, der formentlig vil løbe hurtigere end politikernes forhandlinger på området, mener Lars Storr-Hansen.

“

Det kommer ikke kun til at ramme den store virksomhed, men også underleverandørerne

Lars Storr-Hansen, adm. direktør, FSR – danske revisorer

“De finansielle virksomheder og pensionskasser stiller krav til finansielle virksomheder, de skal låne til, og hele værdikæden. Det kommer ikke kun til at ramme den store virksomhed, men også underleverandørerne.”

SMV Danmark har ytret bekymring om, at de nye krav vil presse små og mellemstore virksomheder i en sådan grad, at det kan koste på deres konkurrencedygtighed. Og det kan få store konsekvenser for virksomheder, der ikke tager udviklingen alvorligt, mener Morten Jastrup, partner hos konsulenthuset Nordic Sustainability, der rådgiver selskaber om bæredygtighed.

“I mange brancher begynder det at komme ind i offentlige udbud, at man skal kunne rapportere på forskellige ting omkring bæredygtighed. En del B2B-kunder begynder også at stille krav om det. Der er ingen tvivl om, at det rykker ind i det forretningskritiske,” siger han og peger på, at virksomheder skal have bedre og mere systematisk indsamlet data.

For nylig præsenterede finanssektoren et værktøj, som de danske pensions- og forsikringsselskaber skal bruge til at sætte konkrete mål for at reducere CO2-udledningen fra deres investeringer. Torben Möger Pedersen, adm. direktør for Pensiondanmark og formand for klimapartnerskabet for finans, betegnede over for Børsen værktøjet som “epokegørende”.

Ikke kun store virksomheder kommer til at øge presset endnu mere. Også forbrugerne vil kunne gennemskue CO2-aftrykket fra en virksomhed eller et produkt, men det er svært i dag, mener størstedelen i undersøgelsen.

“Det viser, at markedet ikke fungerer. Hvis forbrugerne kunne gennemskue CO2-aftrykket, ville de efterspørge et lavere CO2-aftryk i højere grad, og så vil man som virksomhed få et bedre afkast på investeringer i klimaforbedringer,” siger Lars Storr-Hansen.

Derfor er der brug for en fælles standard, mener revisorerne. I dag bruger virksomhederne forskellige, nogle opfinder måske selv noget, mens ganske få bruger den anerkendte drivhusgasprotokol i klimarapporteringen.

“Der mangler gennemsigtighed for markederne med forskellige standarder, som er svære at sammenligne. Virksomheder investerer måske i forskellige, som bliver fejlinvesteringer, når der på et tidspunkt kun er en standard, der virker,” siger han og påpeger, at der i EU-regi arbejdes på en fælles standard.