ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Små og mellemstore virksomheder risikerer at ende på en “bæredygtig pinebænk”

Det bliver uden tvivl en stor udfordring for de små og mellemstore virksomheder, når tempoet og krav om klimarapportering stiger, forudser flere

Når så mange virksomheder mener, at kun de allerstørste bør rapportere på klimaansvar, ligger svaret måske i kapaciteten hos de små og mellemstore virksomheder.

Annabeth Aagaard, der er centerdirektør og lektor på Aarhus BSS, vurderer, at klimarapportering hurtigt kan blive for komplekst for smv'erne. Og at ressourcerne derfor kan ende med udelukkende at gå til dokumentation og afrapportering frem for det faktiske arbejde med bæredygtighed.

“Jeg kan i værste tilfælde frygte, at der vil være virksomheder, som enten ikke har råd eller tiden og ressourcerne til at afrapportere, som så bliver sat på ’den bæredygtige pinebænk’, fordi de ikke har tal og dokumentation på alt,” siger hun.

Adm. direktør for FSR – danske revisorer, Lars Storr-Hansen er enig.

“Det er uomtvisteligt, at der er en byrde for smv’er. De har et mindre apparat. De har ikke alle eksperterne ansat og har måske også mindre investeringsmuligheder.”

Undgå monstret

En hjælpende hånd kunne ifølge revisorerne være automatisering af den CO2-beregner, som Erhvervsstyrelsen har lavet. En anden at stille offentlige data om f.eks. gas-, el- og fjernvarmeforbrug til rådighed for selskaber, der vil lave en CO2-beregner i privat regi. På den måde kan de offentlige registre med uendeligt mange data udnyttes. F.eks. hvad det betyder for klimaregnestykket, når en virksomhed har købt en kubikmeter gas, forklarer Lars Storr-Hansen.

Jeg kan i værste tilfælde frygte, at der vil være virksomheder, som enten ikke har råd eller tiden og ressourcerne til at afrapportere

Annabeth Aagaard, centerdirektør og lektor, Aarhus BSS

Hvis korrekt rapportering skal lykkes, må det ikke være svært tilgængeligt for virksomhederne, vurderer Annabeth Aagaard.

“Det er derfor rigtig vigtigt, at det gøres simpelt, let gennemskueligt, og at der er skabeloner og guidelines, som er nemme at følge og forstå, så dette ikke bliver et ’bæredygtigheds-monster’ i stedet for en hjælp,” siger hun.

Ud over vejledningerne til virksomhederne selv, ønsker Lars Storr-Hansen sig også politisk hjælp.

“Det er også en god idé med et særligt skattefradrag til virksomheder, som investerer i at etablere CO2-rapportering, så man får incitament til at omstille sig hurtigere. Det har vi opfordret Erhvervsministeren til.”

Hastighed er i forvejen en faktor.

“Tidsplanen er en af de store udfordringer. Det er en stor opgave, der skal investeres massivt, tilkøbes og indlæres nye regnskabssystemer, og for vores branche skal der laves en masse nye regnskabsstandarder, så direktivet bliver til praksis i virkelighed,” siger han.