ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Nye krav til mælkekartoner og kaffeposer: Arla og Peter Larsen Kaffe skal tænke anderledes

I løbet af 2024 skal virksomheder registrere al sin emballage hos myndighederne, som forberedelse til at de skal til at betale for bortskaffelsen. Det betyder bl.a., at virksomheder får incitament til at udvikle mere bæredygtige emballagetyper, fordi de giver rabat

Udviklingschef i Peter Larsen Kaffe Lars Aaen Thøgersen forventer rabat for virksomhedens genanvendelige emballage, når gebyrer bliver pålagt i 2025. Foto: Simon Fals
Udviklingschef i Peter Larsen Kaffe Lars Aaen Thøgersen forventer rabat for virksomhedens genanvendelige emballage, når gebyrer bliver pålagt i 2025. Foto: Simon Fals

Peter Larsen Kaffe har netop udviklet en kaffeemballage, der er 94 pct. genanvendelig. Med det arbejde virksomheden har lagt i at arbejde med cirkulære principper de seneste fire år, forventer udviklingschef Lars Aaen Thøgersen at kunne opnå en rabat på op mod en halv mio. kr. i forbindelse med de gebyrer, et udvidet producentansvar på emballage medfører.

Producentansvaret kommer til at gælde fra 2025, og alene Peter Larsen Kaffes og den svenske delejer Löfbergs anvendelse af den nye emballagetype kan fjerne 280 ton plast fra deponi og forbrænding om året.

“Vi kender ikke kriterier og pris endnu, men jeg tror, vi er heldigt stillet med den nye emballage, og kravene bliver en katalysator for det, vi har sat i gang,” siger han og kalder udviklingsarbejdet et arbejde “på efterbevilling”.

“Så vi ønsker et system, der kan anerkende og registrere, hvilket materiale der er anvendt, så vi, der har arbejdet på materialerne, bliver tilgodeset,” siger han og peger på, at det også er lovens intention, men at det f.eks. er komplekst at skelne almindelig plast fra plast lavet af f.eks. sukkerrør.

“Det skal kodes ind på en eller anden måde med stregkode eller vandmærke,” foreslår han.

70

pct. genanvendt plast skal der være i plastemballage i 2030

Lars Aaen Thøgersen forventer, at regningen kommer til at ligge på et sted mellem 1-2 pct. af omsætningen, mens andre i branchen har spekuleret på helt op til 5-6 pct.

“Vi er spændte på prisen, men endnu mere på den praktiske eksekvering. For lykkes vi med en god og let model at arbejde med i Danmark, er det et stærkt værktøj, der vil ændre adfærd,” siger han.

I mejerigiganten Arla er bæredygtighedschef Line Aagaard også opmærksom på regningens størrelse.

“Baseret på vores erfaring fra andre europæiske lande, kommunernes nuværende omkostninger til affaldshåndtering og forventede administrative omkostninger, der følger med de nye krav, regner vi med et stort tocifret millionbeløb om året, og det kommer til at ændre på prissætningen af vores produkter,” siger bæredygtighedschefen, der dog først og fremmest ser positivt på, at der kommer harmonisering af emballagehåndtering.

“Vi ser producentansvaret som et vigtigt skridt på vejen mod en mere cirkulær økonomi for emballage og emballageaffald, hvor brugte emballager fremover i højere grad kan blive genanvendt til nye materialer og indgå i nye produkter,” siger hun.

Arla Danmark har ca. 200 varenumre samt mælkekasser, paller og rullevogne, der alle bliver berørt af lovgivningen, og virksomhedens store opgave lige nu er at bygge it-systemerne til at håndtere dataindsamlingen, der skal bruges til myndighedsrapportering i 2024.

Vi ser producentansvaret som et vigtigt skridt på vejen mod en mere cirkulær økonomi

Line Aagaard, bæredygtighedschef, Arla

Det er Line Aagaards forhåbning, at gebyrerne kommer til at tage højde for både emballagens genanvendelsespotentiale, genanvendt materialer – inklusive andre materialer end plast – og fornybart materiale, så gebyrerne ikke risikerer at skabe incitament til øget plastforbrug og diskriminere emballager med fornybart indhold med et lavt klimaaftryk som f.eks. mælkekartoner, der indeholder fiberplastkompositemballager.

“Lige nu bliver der udviklet mange andre typer alternative materialer, som ikke indeholder plast, så det ville det være dumt at motivere unødigt til, at der blandes plast i,” noterer bæredygtighedschefen.

Forsiden lige nu