42.000 virksomheder får milliardregning for emballage

Fra 2025 skal ca. 42.000 danske virksomheder tage ansvar for al den emballage, de bruger rundt om deres produkter. Der træder EU’s såkaldte udvidede producentansvar nemlig i kraft for emballage, og det betyder, at f.eks. fødevareproducenter får ansvar for hele emballagens livscyklus.

“Det er et stort ansvar og en høj regning – og en lovgivning, der vil ramme næsten alle virksomheder,” siger miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard.

“Vi har traditionelt været optaget af sikkerhed – fødevaresikkerhed og i forbindelse med transport – når vi har designet emballage, men vi kan sagtens lægge forventninger til genanvendelse oveni. Og jeg oplever, at mange virksomheder tager ansvaret på sig og arbejder med at designe emballage, der kan genanvendes,” siger hun.

Formålet fra EU’s side er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning. Derfor giver det mening at anvende emballage, der nemmere kan genanvendes.

Ifølge en udregning, Cowi har lavet for Miljøstyrelsen, kommer den ekstra udgift for virksomheder herhjemme til at lyde på mindst 2,3 mia. kr. for de estimerede 961.000 ton emballage, der hvert år skal håndteres.

Selvom regningen formentlig vil blive sendt videre til kunderne, vil det udvidede producentansvar have en effekt, vurderer Karin Klitgaard.

“Virksomhederne skal stadig afholde omkostningerne, som vi ikke kender det præcise omfang af. Men uanset om regningen bliver sendt videre, vil det have en miljøforbedrende effekt, fordi virksomhederne kommer til at se, hvilken miljøbelastning deres emballage har,” siger hun.

Det er som udgangspunkt den virksomhed, der fylder noget i en emballage, der har ansvaret for al emballage omkring produktet. Det vil sige, at et bryggeri f.eks. både skal betale for dåsen omkring øllet, for den plast, der er omkring seks dåser i en sixpack, og for den palle, alle sixpackene er pakket på.

I den politiske aftale i Danmark er det formuleret sådan, at “producentansvaret skal placeres hos den virksomhed i værdikæden, der har størst indflydelse på emballagens udformning, så det økonomiske incitament til at reducere materialeforbrug og designe til genbrug og genanvendelse rammer det rette sted.”

Det betyder i praksis, at der kommer til at være en del aftaler, der skal laves mellem emballageproducenter, fødevareproducenter og brands, hvis logo kommer til at stå på en emballage.

“Vi ser, at der både er virksomheder, der har en interesse i at få ansvaret, men også det modsatte. Der kan vi nok ende med at se en række fordelingsnøgler eller aftaler mellem parterne, hvis ikke det løses med klare formuleringer i lovgivningen,” siger Karin Klitgaard fra DI.

Den præcise omkostning kendes ikke endnu, men Miljøstyrelsen er i gang med analyser af de forskellige emballagetyper for at finde frem til gradueringen af priser.

Ligesom med pantsystemet er der lagt op til, at emballage skal indgå i et kollektivt system, hvor producenterne kan vælge at organisere sig i en kollektiv ordning, som sørger for at indsamle og sende de forskellige fraktioner til sortering og genanvendelse mod et medlemsbidrag.

En kollektiv ordning kan enten være en privat virksomhed eller en forening, og ifølge Miljøstyrelsen har tre kollektive ordninger – Vana, Emballageretur og ERP – indtil videre meldt sig på banen.

ERP er en fransk, global aktør, mens Vana er et nyoprettet samarbejde mellem erhvervsorganisationerne Landbrug & Fødevarer, Dagsam, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Den tredje kollektive ordning, Emballageretur, har siden 2005 håndteret elektronikaffald under navnet Elretur og samler ca. 75.000 ton elektronikaffald og batterier ind om året.

“

Mange har slet ikke forstået den pligt, der betyder, at de skal ud at veje al deres emballage og måske investere i it

Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør, Emballageretur

Adm. direktør Morten Harboe-Jepsen forventer, at den største udfordring nu og her er at få virksomhederne til at opdage, at de har fuldt ansvar for at registrere deres emballageforbrug.

“Mange har slet ikke forstået den pligt, der betyder, at de skal ud at veje al deres emballage og måske investere i it, der kan hjælpe med dataindsamlingen,” siger han om den pligt, virksomheder har til at registrere sig på det fællesoffentlige register Dansk Producent Ansvar i løbet af første kvartal af 2024.

Når det udvidede producentansvar træder i kraft, bliver udfordringen for de kollektive ordninger ifølge Morten Harboe-Jepsen at vælge de samarbejdspartnere, der kan håndtere de skærpede krav til oparbejdning, som Emballageretur og de andre aktører sender affaldet videre til på vegne af virksomhederne.

“De skal være i stand til at løfte udvikling og datarapportering, og det er jeg sikker på, de begynder at oppe sig på, når vi begynder at stille krav til dem. For det kommer til at ske i hele Europa,” siger direktøren.