Det er ikke længere nok, at virksomheden overholder landets love. Hvis landets love er utilstrækkelige, kan virksomheden have et større ansvar. Nogenlunde sådan kan en opsigtsvækkende afgørelse fra det hollandske retsvæsen i 2021 opsummeres.
Her blev energigiganten Shell påbudt at reducere sine CO2-udledninger på verdensplan med 45 pct. i forhold til 2019. Sagen er bemærkelsesværdig, blandt andet fordi den stigende mængde klimaretssager mod regeringer for første gang med succes blev vendt mod en virksomhed.
“Det gav genlyd i hele Europa, da den hollandske regering tabte en sag om sin klimapolitik få år før Shell-sagen. Det fik miljøorganisationer til at forsøge samme metode mod virksomheder,” siger Vibe Garf Ulfbeck, professor ved juridisk Institut på Københavns Universitet.
Virksomhedersagsøges både for deres andel i konkrete skader og for at ændre deres klimamål. Mest markant er Shell blevet påbudt at reducere CO2-udledninger med 45 pct. Regeringerhar oplevet lignende sager. En lang række sager er undervejs, men den hollandske regering er allerede blevet pålagt at øge klimaambitionerne efter et sagsanlæg fra en gruppe aktivister.
Det udfald kan være med til at forklare en udvikling, der siden er sket i juridiske systemer verden over; klimaet er ofte den direkte årsag til et sagsanlæg. Internationale optællinger af sagerne, blandt andet fra Columbia University, viser en fordobling af mængden siden 2015.
“Antallet af sager er vokset hurtigt, men de har også ændret sig. Nogle blev inspireret af de nationale retssager og af Shell-sagen. Siden har det spredt sig derfra,” siger Vibe Garf Ulfbeck.
Samme oplevelse har direktør ved Institut for Menneskerettigheder Louise Holck, der peger på, at instituttet ser “voldsomt mange flere klimaretssager”.
Hos advokaterne hos Poul Schmith/Kammeradvokaten genkender man også tendensen og har fattet interesse for området.
“Vi interesserer os for det, fordi vi kan se, at klimaet kommer til at fylde rigtig meget. Der kommer rigtig, rigtig mange regler, som skal administreres, og det er jo både noget, som myndigheder, virksomheder og borgere skal forholde sig til,” siger advokat og partner Sune Fugleholm.
“For det andet så handler det om virkelig mange penge. EU-Kommissionen regner med, at klima fra 2021 til 2028 alene på EU’s budget kommer til at lægge beslag på over 2000 billioner euro. Så det er helt klart noget, der kommer til at fylde,” vurderer han.
I nogle tilfælde er målet at ændre en politik, i andre at standse et projekt, mens en gruppe sager har til sigte at søge erstatning for skader eller tilskud til at afværge dem. Vibe Garf Ulfbeck peger på tre faser, som sagerne har bevæget sig igennem.
“Klimaet kommer
til at fylde rigtig meget. Der kommer rigtig, rigtig mange regler, som skal administreresSune Fugleholm,
advokat og partner,
Poul Schmith/
Kammeradvokaten
Første bølge af retssager foregik i høj grad i USA og var erstatningssager, der ledte efter kompensation, hvis landsbyer eksempelvis var oversvømmet eller huse ødelagt. Derefter fulgte en fase med en lignende type sager, hvor skaden er mindre konkret. Mest spektakulært er en peruansk bjergbonde i gang med at føre en sag i Tyskland mod energivirksomheden RWE. Saul Luciano Lliuya, som har anlagt sagen, bor i en landsby, der er truet af oversvømmelse fra en voksende bjergsø. Ved den tyske domstol forsøger han at få RWE til at betale sin andel af de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at redde landsbyen.
Her lyder kravet på en lille procentdel af omkostningerne, da det ifølge sagsanlæggets beregninger er RWE’s andel af ansvar for klimaforandringerne, som overfylder bjergsøen.
“Den type sager fritager sagsøgerne fra at komme med konkrete beviser for, at en konkret forurening har medført en konkret skade. Den afventes i spænding hos mange andre aktivister og virksomheder,” siger Vibe Garf Ulfbeck.
Sagen mod RWE er endnu ikke nået til retssalen. Senest rejste et hold tyske eksperter til Peru og udgav en rapport om situationen i landsbyen, som nu studeres af begge sagens parter.
I dag læner mange sager sig op ad menneskerettighedskonventionen for at finde det juridiske argument for staters forpligtelse til at reducere CO2-udledning, påpeger hun. Det bringer os tilbage til de to hollandske sager mod hhv. Shell og den hollandske stat, hvor både virksomhedens samfundsansvar og menneskerettighederne anvendes som argument.
“De seneste sager går endnu længere end tidligere og ønsker en ændret politik. I realiteten har mange af sagerne det til fælles, at de ønsker at gøre opmærksom på problemet i lige så høj grad, som de eksempelvis ønsker erstatning,” vurderer hun.
Louise Holck genkender tendensen til, at stadig flere klimaretssager knyttes til menneskerettigheder.
“Hvis du går nogle år tilbage, så var menneskerettigheder og klima ikke noget, der gik hånd i hånd. Men nu har hele klimasagen for alvor bevæget sig ind i det juridiske system, og her er menneskerettighederne for alvor kommet i spil,” siger hun.
Selv om især Holland er i fokus, når det kommer til klimaretssager, svarer de fleste europæiske retssystemer så meget til hinanden, at sagerne ville kunne føres her – eksempelvis i Danmark, vurderer Vibe Garf Ulfbeck.
“Det vil være samme udgangspunkt, hvis de skulle føres i Danmark. Spørgsmålet er, om de danske domstole for eksempel ville tolke ansvaret hos Shell på samme måde. Det ved vi ikke endnu, og der vil nok være en forskel fra land til land,” vurderer hun.
