Klimasager ved menneskerettighedsdomstol kan ramme danske politikere: “Det er ret opsigtsvækkende”

Rettet: Tidligere fremgik det af overskriften, at der var tale om en EU-domstol.

Tre principielle retssager skal i slutningen af året afprøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og de kan ende med at få stor betydning for den danske regerings klimapolitik. De kan nemlig betyde, at danske domstole fremover kan komme i situationer, hvor de skal vurdere, om den siddende regerings plan for klimaet er tilstrækkelig, fortæller Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

“I dag fungerer det sådan, at det er Folketinget, der er ansvarlig for at implementere Paris-aftalen. Men hvis der træffes en afgørelse i de her sager, så bliver der tilføjet en ny juridisk dimension til situationen,” siger hun.

“

Det er ret opsigtsvækkende, fordi det ikke er en rolle, domstolene er tiltænkt i den danske klimalov

Sune Fugleholm,partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

Den første sag er indgivet af en gruppe ældre, schweiziske kvinder, der mener, at den schweiziske regerings inaktivitet på klimaet truer deres liv og sundhed. Den anden kommer fra en tidligere fransk borgmester, der hævder, at klimarelaterede oversvømmelser truer hans liv, mens den nyeste er anlagt af seks portugisiske børn.

De anklager 33 europæiske medlemsstater for at svigte klimaet – heriblandt Danmark. Børnene mener, at klimaforandringer truer deres liv og helbred, og at landene derfor bryder med rettigheden til et sundt liv.

Afgørelserne fra Menneskerettighedsdomstolen er bindende for Danmark, fordi vi har forpligtet os menneskerettighedskonventionen. Derfor er den en del af dansk lovgivning.

Hvis domstolen når frem til, at de schweiziske kvinder, franskmanden, eller de portugisiske børn er krænket på deres menneskerettigheder som følge af klimaforandringer, så vil det altså være i strid med menneskerettighederne, hvis ikke landende aktivt bremser klimaforandringerne.

Louise Holck bakkes op af Sune Fugleholm, partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten. Han vurderer også, at udfaldet af sagerne kan få betydning for, hvordan regeringen fremover kan føre klimapolitik.

“Hvis domstolene tager sagerne, så får det den betydning, at tilsvarende sager kan anlægges i Danmark. Det betyder, at vi kan komme i en position, hvor de danske domstole kan blive tvunget til at tage stilling til, om regeringens klimaplaner er tilstrækkeligt realistiske til at beskytte borgenes menneskerettigheder,” siger han og fortsætter:

“Det er ret opsigtsvækkende, fordi det ikke er en rolle, domstolene er tiltænkt i den danske klimalov.”

I dag er det en politisk beslutning, om penge skal bruges på sundhed, uddannelse eller lignende, men sagernes udfald vil kunne gøre det til et retsligt spørgsmål, hvor meget staten skal investere i klimatiltag.

Sune Fugleholm påpeger, at flere europæiske lande formentlig ikke havde skrevet under på Paris-aftalen, hvis de skulle stå til regnskab over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og miste muligheden for selv at bestemme, “hvor store reduktioner, de var klar til at investere i og hvornår. Det vil udfaldet af de her sager kunne ændre på”.

Det er dog vanskeligt at afgøre, hvor sagerne ender. Der er både ting, som taler for og imod, at klagerne har en sag.

“De portugisiske børn har for eksempel processuelt nogle virkelig store problemer. Som udgangspunkt har de ikke adgang til Menneskerettighedsdomstolen, bl.a. har sagen ikke været for de nationale domstole først, som den ellers skal normalt,” siger han.

Børnene er bedre stillet, når det kommer til indholdet af sagen, fordi mange europæiske lande ifølge anerkendte internationale analyseinstitutter og egne nationale højesteretter ikke har fremlagt realistiske planer for at nå klimaneutralitet i 2050.

“Det er umuligt at spå om udfaldet. Sagerne rejser helt nye principielle spørgsmål. Der er ingen relevant praksis at tolke ud fra. Men man kan sige, at Menneskerettighedsdomstolen i hvert fald besluttet, at spørgsmålene var så vigtige, at der var brug for at tage stilling til sagerne nu. De er blevet sat foran tusindvis af andre sager.”

Rettet 31/10 kl 11:19: Tidligere fremgik det af overskriften på artiklen, at der var tale om en EU-domstol. Den europæiske menneskerettighedsdomstol er imidlertid ikke knyttet til EU