Virksomheder i autobranchen efterlyser omstilling

Når bilens buler skal udbedres, er reaktionen fra et værksted ofte at udskifte den ramte del. Og når bilen skal skrottes, er der incitament til at genbruge så lidt som muligt.

Sådan lyder kritikken fra to virksomheder, der på hver sin måde forsøger at ændre på vanerne i branchen.

“Værksteder forlænger tit verden med brædder og gør, som de er vant til,” mener Bo Lykke.

Han er kommerciel direktør i Carbucks, der arbejder med at udbedre mindre skader for blandt andet forsikringsselskaber – et problem, der ifølge forsikringsselskabernes data kun vokser.

“Der er et incitament i branchen til, at man udskifter frem for at reparere, og en stigende mængde skader betyder, at der bliver udskiftet rigtig mange dele i dag,” fortsætter han.

Bo Lykke peger på, at Carbucks i en enkelt test kom frem til, at de kunne spare 98 pct. af CO2-udledningen i en konkret reparation.

Den løsning var blandt årets udvalgte Børsen Bæredygtig Cases, men den er ikke blevet taget lige godt imod alle steder i branchen, siger han. Han har blandt andet oplevet, at andre i branchen betvivler godkendelserne til f.eks. placering af Carbucks’ værksteder, påpeger han.

“Nyheder bliver ikke modtaget med nysgerrighed. I stedet får vi at vide af konkurrenter, at vores løsning ikke kan lade sig gøre. Vores tilgang har været, at vi skal udvikle faget, hvis vi ikke vil afvikles,” siger Bo Lykke.

Han uddyber, at forsikringsbranchen hele tiden søger efter innovation, der optimerer deres omkostninger uden at kompromittere kvaliteten. Det er blandt andet derfor, at han forventer, at mindre reparationer vil tage over fra de mange udskiftninger af reservedele.

Også i den del af branchen, der håndterer kasserede biler, er der modstand mod forandringer, lyder vurderingen i en anden virksomhed, der havde et projekt med i årets Børsen Bæredygtig Cases.

“I starten blev der rullet lidt øjne af os, og mange tænkte, at det var et hyggeprojekt,” vurderer medejer og bæredygtighedschef i Salling Autogenbrug, Lise Korsgaard.

“

Hvis det, som nu, er en bedre forretning at lave affald frem for at udvinde restmaterialer, så de ikke ender som affald, så kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling i vores branche

Lise Korsgaard, medejer og bæredygtighedschef, Salling Autogenbrug

Her henviser hun til autogenbrugets indsats for at genbruge flere materialer fra de ca. 1000 skrotningsmodne biler, de modtager hvert år.

Efter en indsats gennem flere år begynder der nu at være forretning i en del af materialerne, mens andre endnu ikke giver overskud at sende til genbrug.

“Nu er vi begyndt at opkøbe restmaterialer fra andre autogenbrug. Det betyder, at nogle af vores kolleger godt kan se, at det er den rigtige vej at gå,” vurderer hun.

Hun peger på, at branchen indtil videre ikke vurderes på genanvendelsesprocent eller f.eks. CO2-udledning. Det betyder blandt andet, at selskabet får bedre pris for et karosseri, der sendes videre til skrot, hvis det vejer mere.

Derfor forringer de deres egen afregningspris, hver gang medarbejdere på autogenbruget fjerner et lygteglas, en airbag eller en forrude for at sende det til genbrug.

“Jeg synes, at der bør stilles større krav til at opnå større genanvendelsesprocent, mens bilen stadig er hos autogenbrugerne. Enten pr. lovgivning eller med ‘en gulerod’ for autogenbrugerne,” siger hun og efterlyser en politisk løsning.

“Hvis det, som nu, er en bedre forretning at lave affald frem for at udvinde restmaterialer, så de ikke ender som affald, så kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling i vores branche,” fortsætter hun

I lyset af Carbucks’ egne data for CO2-udledning håber Bo Lykke, at den stigende opmærksomhed på CO2-udledninger hos f.eks. forsikringsselskaber kan være med til at fremme reparationer frem for udskiftning af dele.

“Vi ser det som noget, der kan hjælpe branchen. Mange har et ønske om at arbejde grønnere, og nye krav til rapportering skubber også på,” siger han med henvisning til de EU-krav på blandt andet miljøområdet, som netop er vedtaget i både EU-systemet og af Folketinget.