Brug for fælles CO2-krav: “Virksomhederne leder efter det, og nogle begynder at udvikle egne metoder”

Målet er det samme, men tilgangen vidt forskellig, når danske virksomheder arbejder med klimaaftrykket for deres produkter og ydelser.

Markedet for standarder og rapportering er enormt, og der er brug for en oprydning, mener Louise Riisgaard, markedschef i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

“Der mangler internationale standarder og opgørelsesmetoder for troværdig klimakommunikation. Virksomhederne leder efter det, og nogle begynder at udvikle egne metoder. Hvis alle i yderste velvilje begynder på det, får man lavet nogle usammenlignelige opgørelser,” siger hun i forbindelse med en ny undersøgelse om klimarapportering.

“

Virksomhederne leder efter det, og nogle begynder at udvikle egne metoder

Louise Riisgaard, markedschef, Dansk Erhverv

“Der er brug for klare standarder og bedre data til at opgøre virksomheders CO2-aftryk, så vi kan få sammenlignelige tal for danske og udenlandske virksomheder.”

I undersøgelsen svarer 24 pct. af virksomhederne, at de arbejder med internationale rammeværktøjer med fokus på miljø og klima. En femtedel arbejder dog med andre end de 15 oplistede i undersøgelsen, hvilket er et udtryk for den manglende ensretning på området.

Uden en fælles rapporteringsmetode er det ifølge Louise Riisgaard vanskeligt for virksomheder at dokumentere en grøn løsning.

“Hvis der udvikles én fælles målestok, som virksomheder kan arbejde ud fra, kan de på en troværdig måde tilføje bæredygtighed i tillæg til pris og kvalitet. Dokumenterede indsatser vil på den måde stimulere en efterspørgsel, som aktivt understøtter grøn omstilling,” siger hun.

FSR – Danske Revisorer har i lang tid presset på for at få en fælles standard for klimarapportering og har indtil videre opfordret virksomheder til at følge den globalt anerkendte standard drivhusgasprotokollen, som også Dansk Erhverv bakker op om.

“Det handler i sidste ende om at have et entydigt og klart billede af, hvad klimaaftrykket for den enkelte virksomhed er. Så både de professionelle regnskabsbrugere som investorer og banker, men også forbrugere har et entydigt billede af, om den her virksomhed er grøn, eller om det er pyntegrønt, den stiller i vinduet,” siger adm. direktør for revisorerne Charlotte Jepsen.

EU-Kommissionen har netop fremlagt et nyt direktiv om rapportering på bæredygtighed, som ifølge Charlotte Jepsen lægger sig op ad ambitionsniveauet, som revisorerne har efterspurgt. Grundlæggende skal rapporteringen på bæredygtige mål være lige så robust som den traditionelle finansielle rapportering.

“I forhold til virksomheders rapportering er der taget et gigantisk skridt ind i ny tidsalder. De bliver ikke alene målt og vejet på den finansielle performance, men også i forhold til andre bæredygtighedsparametre, der har stor betydning for virksomhedernes langsigtede bæredygtighed og samfundsbidrag,” vurderer hun om forslaget, der skal gælde for 50.000 virksomheder fra 2023.

“

Det handler i sidste ende om at have et entydigt og klart billede af, hvad klimaaftrykket for den enkelte virksomhed er

Charlotte Jepsen,adm. direktør, FSR - danske revisorer

Hos Dansk Erhverv nikker Louise Riisgaard til, at reguleringen kommer af sig selv, men det går for langsomt.

“Det er vores meget klare opfordring, at regeringen sætter sig i spidsen for at øge kvaliteten og sammenligneligheden af bl.a. klimarapportering og øvrige esg-data i EU,” siger hun.

Især små og mellemstore danske selskaber har svært ved at navigere, når de skal i gang med at rapportere om deres klimaindsatser. Og med stigende krav om dokumentation for klimaaftrykket fra både långivere og kunder er der i den grad behov for hjælp og vejledning, mener Riisgaard.

“Virksomhederne bør kunne tilgå danske og internationale data ét sted. Og så skal vi sikre, at de regler, der kommer, også giver mening og kan håndteres i praksis.”