Nordsøens vindmøller risikerer at blive motorvej for invasive arter

Med Danmarks planer om udbygning af havvind fra 2,3 til 35 GW i Nordsøen ser biologiprofessor i Norge med stor bekymring på, at havvindmøllerne bliver en “motorvej” for invasive arter.

Populært sagt kan de hoppe fra fundament til fundament op til en vigtig fiskeopdrætsindustri og et sårbart havmiljø, som både den norske og svenske stat årligt bruger millioner af kroner på at overvåge og holde fri for invasive arter.

“Det kan have betydning for menneskene omkring fjordene og for de kommercielle erhverv som opdrætsindustrien, fordi de invasive arter ændrer økologien i området og medbringer organismer, som økosystemet ikke har mødt før og derfor ikke har et forsvar imod,” siger marinbiolog Henrik Glenner, der er professor på Bergen Universitet i Norge.

FN’s biodiversitetspanel udråbte for nyligt invasive arter som den femtestørste trussel mod biodiversitet på kloden. Det understreger skismaet mellem klima og natur, der er en del af den grønne omstilling. Senest er en kommende vindmøllepark i Øresund lukket ned af hensyn til flagermus.

Det fik i sidste uge Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for VE-produktion i energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark, til at udtale til Ritzau: “Konstant bliver der smidt grus i maskinen, og grøn energi bliver til en konflikt, hvilket trækker processerne i langdrag. Det er hverken godt for klima eller natur.”

I Danmark har vi over for EU en forpligtelse til at bekæmpe invasive arter. Lige nu er det dog kun kæmpebjørneklo og fire andre mindre bestande af planter, der bekæmpes – ud af 77 arter, der betegnes som invasive med en negativ effekt på hjemmehørende arter.

Dansk lov forbyder at udsætte arter, der ikke er naturligt forekommende – både på land og til vands – og på havet er der desuden forbud mod at lukke ballastvand ud.

“Hvis Danmarks nabolande bruger masser af penge på at overvåge, bekæmpe, undersøge og lave forvaltningsmæssige indsatser, hvad hjælper det så, hvis Danmark er ligeglad,” siger Henrik Glenner med henvisning til, at arbejdet med at undgå invasive arter mere handler om forebyggelse end bekæmpelse i Danmark.

“Havet er noget, vi alle har del i, så Danmarks arrogance bliver Norges og Sveriges problem,” siger han.

Østers, krebs, snegle og andre havdyr bevæger sig ikke af sig selv over store afstande. Men når de f.eks. bliver fragtet viaballastvand, som stabiliserer et tomt fragtskab til den havn, det skal lastes, og derfor udledes et andet sted, end det suges ind, bevæger de sig fra deres naturlige habitat til den anden side af jorden og kan blive til invasive arter i et fremmed miljø.

Det er navnlig stillehavsøstersen, Glenner bringer op som en bekymring, fordi den dels bringer en parasit med sig, som dræber den europæiske fladøsters og andre muslinger, dels flytter ind sammen med en rovhavsnegl.

Ifølge Henrik Glenner er det noget, man ser i hele Europa, hvor den har slået fiskeriet efter fladøsters ned.

Herhjemme er det endnu ikke gået ud over blåmuslingerne, men bestanden af den eksklusive fladøsters er helt kollapset pga. netop den parasit, fortæller teamleder for bæredygtighed i Dansk Fiskeriforening Henrik Lund.

Det betyder, at den eneste østers, der fiskes efter nu, er den modstandsdygtige invasive art.

“Der bliver høstet ca. 15-20 ton om året. Men da fladøstersen var på sit højeste for ca. seks år siden, blev der høstet 1000 ton, som koster tre gange så meget som stillehavsøstersen,” fortæller han.

“Der er en bekymring for invasive arter, fordi de ændrer hele økosystemet. Så fiskerne er bange for, at bestanden eksploderer og overtager lokale bestande,” siger Henrik Lund, der mener, at myndighederne lader stå til, når den eneste foranstaltning er forbud mod ballastvand.

“Det er lidt det samme som at sige, at folk ikke må køre mere end 110 km i timen på motorvejen. Det sker, at folk ikke overholder det,” siger han.

Jens Kjerulf Petersen, der er professor på DTU Aqua, peger også på, at regulering af ballastvand ikke er helt nok til at beskytte danske have mod invasive arter.

“Hvis de først er her, gør vi ikke noget. Så hovedindsatsen er på ballastvand – som også er en betydelig årsag – men der kommer jo andet, som er båret af vandet,” siger professoren, der selv har skrevet artikler om, at det største problem ved havvind er, at man placerer en masse hårdt substrat på havbunden, som kan danne trædesten for forskellige organismer.

“

Hvis de først er her, gør vi ikke noget

Jens Kjerulf Petersen, professor, DTU Aqua

Jens Kjerulf Petersen oplever, at der er to positioner i debatten om havmiljø omkring vindmøller. Den ene går på, at der er tabt så meget biodiversitet, at man vil skabe levesteder for fisk m.v. omkring eller mellem fundamenterne ved f.eks. at sætte 3D-printet rev op, sådan som Ørstedhar gjort.

“Det øger sikkert biodiversiteten en hel del, men er det placeret på blød mudderbund, kan det være, man introducerer nye arter. Der findes nok ikke et enkelt svar på, om det er godt eller skidt,” siger han.

Den anden position er at lave så glatte overflader på havmøllefundamenterne og pylonerne som muligt, så der ikke kan sætte sig noget fast.

“Men man kan ikke lave noget, der ikke sætter sig havdyr eller -planter på, for det er et barskt miljø og bliver ikke ved med at være helt glat,” siger professoren, der mener, det vil være oplagt at tilføje invasive arter til konsekvensstudierne, så de kommer med i den miljøgodkendelse, det kræver at opstille havvindmøller.

Miljøstyrelsen oplyser over for Børsen, at man har fokus på problematikken, men at der på nuværende tidspunkt ikke er igangsat et konkret projekt, som skal undersøge effekterne af havvindmøller i forbindelse med spredningsveje for invasive, marine arter. Muligheden for sådan et projekt er dog ved at blive undersøgt.

Børsen ville gerne have forholdt problematikken for Ørsted og Green Power Denmark, som ikke ønskede at deltage i artiklen. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).