Både miljøminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen har været inde på, at naturen må vige for klima, når der f.eks. skal etableres fire gange så meget sol- og vindenergi på land, somregeringen præsenterede i sit energiudspiltidligere i denne uge.
Men sådan skulle det helst ikke være, mener et af de energiselskaber, der netop står for udbygningen af sol og vind.
“Opgaven må bestå i både at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen på samme tid. Og der er utallige eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre,” siger Peter Bjerregaard, der er markedsreguleringschef i Better Energy.
“Opgaven må bestå i både at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen på samme tid
Peter Bjerregaard,markedsreguleringschef, Better Energy
Better Energy har opstillet ca. halvdelen af alle solceller på dansk jord de seneste tre år og har lige nu projektansøgninger ude hos kommunerne på mere end 1 GW, der svarer til 625.000 danskeres årlige elforbrug. Og som udgangspunkt vælger virksomheden at ansøge om godkendelse til at bygge solanlæg eller vindmøller, hvor det er muligt at tage flere hensyn på én gang – som f.eks. grundvandsbeskyttelse eller på lavbundsjorde, som regeringen vil udtage 100.000 hektar af.
“Hvis man gør sig umage med at afveje hensynene, kan det lade sig,” siger Peter Bjerregaard og nævner et projekt i Vejen og Kolding kommuner, hvor mere end en tredjedel af Better Energys energipark er udlagt til natur og rekreative formål.
“Her skaber vi eksempelvis en større sammenhængende grøn korridor, genåbner vandløb og anlægger nogle nye vådområder. Det er ikke nok, at man bare laver et beplantningsbælte og kalder det biodiversitet. Det handler om at give plads til naturen og indtænke det fra start,” siger han.
Som det ser ud nu, er der politisk lagt op til en firedobling af den nuværende sol- og vindenergiproduktion i 2030. Det svarer til en produktion på ca. 50 mia. kWh. Sol forventes at stå for ca. 20 GW, hvilket svarer til 20.000 hektarer, og i alt vil det forventede areal til sol- og vindproduktion blive på 56.600 hektar land, hvilket næsten er lige så meget som Bornholms samlede areal.
En kritik af regeringens udspil har lydt, at energiparkerne skal kunne gennemføres ved anlægslove frem for ved at følge de almindelige processer, og at det vil betyde, at klageadgangen bliver begrænset.
Den samledeelproduktion fra VE skal firedobles fra 12 til 50 TWh gennem store energiparker. Regeringen har ikke lagt sig fast på fordelingen af sol og vind. Aftaleparterneer bl.a. enige om en ny pulje til at støtte VE på mindre tilgængelige arealer (f.eks. solceller på tage); at gøre det muligt at opstille VE-anlæg i herregårdslandskaber; at sikre hurtigere og bedre myndighedsarbejde; styrket vejledning om miljøvurdering og naturdirektiver og at understøtte, at elnettet kan følge med.
Better Energys projekter kræver arealer på ca. 200-500 hektarer, hvoraf solcellerne fylder ca. 150-400. For Peter Bjerregaard er det afgørende at få en bred opbakning til energiselskabets projekter, og han ser ikke fordelen i at forringe klageadgangen.
“Når man går ud og foreslår en ændring på flere hundrede hektar land, er det en ret stor ændring i folks lokalmiljø. Hvis man ikke tager det alvorligt, har man et problem,” siger han og eksemplificerer med Lynetteholmen, hvor Folketinget har taget beslutningen gennem en anlægslov.
“Med anlægslove er der mulighed for at begrænse klageadgangen, og det er ikke den rigtige måde at lave grøn omstilling på.”
Når projekter er på tegnebrættet i Better Energy, begynder dialogen ude i kommunen for at finde ud af, hvad naboer, lokalråd og andre synes om ændringerne i landskabet. Det kan resultere i mange forskellige løsninger, hvor Better Energy f.eks. laver skovrejsning, etablerer cykel- og vandrestier, legeplads og el-ladestandere.
Peter Bjerregaard ser ikke umiddelbart for sig, at Better Energy kommer til at byde ind på en af de energiparker, regeringen lægger op til – bl.a. på grund af risikoen for manglende inddragelse.
“Det skulle kun være, hvis en kommune ønsker det. Men vi kommer aldrig til at stå i en situation, hvor naboer kan sige: ‘derovre er der en virksomhed, der er ligeglad med at inddrage lokale ønsker, de går bare til regeringen og får en anlægslov.’ Det kommer ikke til at ske,” siger han.
Desuden har elselskabet masser af projekter i pipeline og tæt kontakt med kommuner og organisationer. Peter Bjerregaard ser derfor ikke det store behov for statsligt engagement i forhold til udpegning.
“Det er ikke nødvendigt for os, at alle vores projektforslag skal lykkes. Hvis der ikke er opbakning til et projekt, så bliver det ikke til noget.”
Han anerkender, at udgangspunktet kan være anderledes for andre selskaber, fordi de videresælger solcelleanlæg og vindmøller, mens Better Energy selv ejer og drifter dem og derfor skal være til stede lokalt i mindst 30-40 år frem.
“Men detskalvære svært at lave VE-projekter, for hvis det var let, ville vi få forkerte projekter placeret forkerte steder,” siger han og ser frem til en afklaring fra regeringen på detaljerne i lovforslaget, når det kommer til februar.
