Skal der for alvor fart på opstillingen af vindmøller og solceller på land, er det processen for klager – primært fra naboer – der bør laves om. Sådan lyder budskabet fra Jens Rasmussen, direktør i danske Eurowind Energy, efter at EU-Kommissionen onsdag har fremlagt sin plan for, hvordan EU kan få meget mere vedvarende energi og skrue hurtigt ned for olie og gas fra Rusland.
“Nogle naboer organiserer sig og klager med spredehagl for at håbe på at finde et eller andet. Det sender hele plangrundlaget tilbage,” siger Jens Rasmussen, hvis virksomhed administrerer vind- og solparker på i alt 1450 megawatt.
“Hvis der er en fejl, skal den rettes. Men hvorfor gøre det unødigt bureaukratisk? Hvis man som udvikler har beskrevet 11 fuglearter, men en 12. ikke er beskrevet godt nok, så bliver det hele sendt tilbage, i stedet for at man laver beskrivelsen ordentligt,” siger han.
Den nye EU-plan indeholder bl.a. forslag om langt hurtigere tilladelser til grønne energiprojekter.
Det skal ifølge EU-planen ske ved, at landene udpeger og forhåndsgodkender områder, som er egnet til grøn energi, og hvor udviklerne skal kunne regne med en hurtig proces: højst et års ventetid for nye projekter og seks måneder for opgradering.
De sløve godkendelsesprocesser rundt om i EU, hvor det f.eks. kan tage op til 11 år at få godkendt en ny havvindpark, har ifølge den radikale EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen været “en snubletråd”. Han fortæller, at han længe har forsøgt at få lovgivet om hurtige tilladelser, men at det så sent som for tre måneder siden så “iskoldt og dødt” ud politisk.
“Det er på en meget trist baggrund – krigen i Ukraine. Men det er sindssygt vigtigt
Morten Helveg Petersen(R), MEP
“Nu ser det pludselig ud til at kunne lykkes. Det er på en meget trist baggrund – krigen i Ukraine. Men det er sindssygt vigtigt for den grønne omstilling og også for Danmark,” siger Morten Helveg Petersen, som for nylig har været ledende forhandler på EU’s havvindstrategi.
“Nu er der pludselig denne fornemmelse af, at det virkelig haster, som ikke altid var der før. Jeg har armene oppe over hovedet – men nu skal vi også levere,” siger Helveg.
Han forventer ikke, at energiplanen vil sejle igennem Ministerrådet og parlamentet uden at komme i stormvejr.
“Jeg håber virkelig, at det her bliver et gearskift, men jeg ved også, hvor bøvlet det kan blive
Morten Helveg Petersen(R), MEP
“Jeg håber virkelig, at det her bliver et gearskift, men jeg ved også, hvor bøvlet det kan blive, når vi sidder og forhandler kl. 4 om morgenen. Det bliver ikke bare smult vande herfra, det er helt sikkert.”
EU-planen blev præsenteret, samme dag som Danmark, Tyskland, Holland og Belgien annoncerede en aftale om at tidoble vindkraften i Nordsøen frem mod 2050. Og meldingerne fra Bruxelles og Esbjerg vækker begejstring hos vindkæmperne Vestas og Ørsted.
gange så meget vindkraft som i dag vil Danmark, Tyskland, Holland og
Belgien bygge i Nordsøen
“I dag er en vigtig dag for Europas grønne omstilling med de stærke initiativer, der er meldt ud,” udtaler Mads Nipper, adm. direktør hos Ørsted, i en skriftlig kommentar, mens Vestas-topchef Henrik Andersen taler om “et vigtigt signal”:
“Vi ser meget positivt på den politiske vilje, og at der nu kommer fart på det, vi har diskuteret i årtier. Vi skal handle nu og sætte gang i udbygningen af meget mere vedvarende energi i Europa.”
Ifølge professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, bliver der brug for masser af grøn energi både på havet og på land, hvis ambitionerne skal indfris:
“Der er i høj grad brug for begge dele. Hvis ikke vi får rigtig meget op på land, både vindmøller og solceller, så skal vi have endnu mere op ude på havet, end det, der er lagt frem i dag,” siger han og uddyber:
“Hvis ikke vi får rigtig meget op på land, både vindmøller og solceller, så skal vi have endnu mere op ude på havet
Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet
“Hvis vi skal nå EU’s klimamål, kræver det, at vi i høj grad satser på land. Det er i øvrigt også billigere, og det vil være vanskeligt at transportere hele Europas energiforbrug fra Nordsøen, selv hvis ressourcerne havde været der.”
Han ser risikoen for lokale protester som en vigtig faktor:
“En af de største problemstillinger, set med mine øjne, er, at man ikke får lokalbefolkningen med i tilstrækkeligt omfang. Der skal simpelthen være nogle lokale 'gulerødder' for at få etableret de her anlæg. Det er en generel problemstilling på tværs af landene,” siger professoren og opfordrer til, at det bliver kommunerne, der udpeger de egnede arealer, og at lokale borgere kan få medejerskab.
“Der skal simpelthen være nogle lokale 'gulerødder' for at få etableret de her anlæg
Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet
Jens Rasmussen understreger, at han ikke er ude på at afskaffe klageadgangen. Men han mener, at klagerne i mange tilfælde er et værktøj til at forsinke et projekt, som naboerne er imod f.eks. pga. frygt for støj eller boligpriser.
“Men problemet er, at hvis man kører en proces, hvor det f.eks. tager seks år at få tilladelsen i stedet for halvandet, så er det i seks år, man har usikkerheden,” siger han.
