Vestas vil løse vindmøllernes største udfordring

Vindmøller bliver set som en afgørende brik i den grønne omstilling.

Men i dag har industrien en udfordring, som kun vokser, i takt med at den selv gør det samme.

I dag kan op mod 90 pct. af en vindmølle genanvendes, men vingerne har vist sig at give problemer. For nogle år tilbage dukkede de såkaldte “vindmøllekirkegårde” op. Det er områder, hvor tonsvis af de store, majestætiske vinger bliver begravet, når møllernes levetid på lige omkring 25 år er forbi.

Nogle af dem ender også som cement i Tyskland.

“Det er vores industris største bæredygtighedsudfordring,” lyder det fra Lisa Malmquist Ekstrand, der er bæredygtighedschef i Vestas.

Vindmøllegiganten har gennem de sidste mange år arbejdet på at løse dilemmaet med at genanvende vingerne og har nu udviklet en kemisk proces. Den kan opløse den epoxylim, som holder de hårdføre vinger sammen og derved adskille vingematerialet fra hinanden.

Løsningen er udviklet sammen med blandt andet Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Olin Corporation, der er verdens største producent af epoxy. Og ifølge Lisa Malmquist Ekstrand ser det lovende ud.

“For to år siden begyndte vi at se nogle rigtig gode resultater. Når vi udsatte vingerne for det her, kunne vi nedbryde epoxyen. Det betyder, at vi får adgang til de forskellige materialer, og at de så kan genanvendes i deres egen værdikæde,” siger hun.

Indtil videre foregår projektet i laboratoriet, men ambitionen er, at det skal skaleres op og kommercialiseres, så hele industrien kan benytte løsningen på sigt.

I løbet af de sidste fyrre år er mængden af vindmøller i drift herhjemme mangedoblet. I 1983 lød antallet af møller på 200, og i 2023 var det vokset til knap 5000 ifølge Danmarks Statistik.

Og den danske regering har lige nu planer om at mangedoble antallet af vindmøller de kommende år. For nylig blev seks store havvindparker sat i udbud samt Energiø Bornholm, og planen er, at der skal bygges mindst 9 GW havvind inden 2030.

Men over de næste 25-30 år kommer Danmark til at stå med mindst 121.000 ton affald fra udtjente vindmøllevinger, slår en rapport fra miljøstyrelsen fast.

“

Vi har store forventninger til,
at branchen er nøgleaktør i den grønne omstilling

Lykke Margot Ricard,
lektor i bæredygtig
innovation og teknologi,
SDU

Lykke Margot Ricard, der er lektor i bæredygtig innovation og teknologi ved SDU, står bag rapporten, og globalt er udfordringen endnu mere omfattende.

Her estimerer man, at der kommer 43 mio. ton vingeaffald frem til 2050, fortæller Lykke Margot Ricard. Derfor er der også brug for løsninger, som den Vestas arbejder på, vurderer hun.

“Vi har store forventninger til, at branchen er nøgleaktør i den grønne omstilling. Så derfor er det enormt vigtigt, at man tænker bæredygtighed hele vejen igennem, så der ikke kommer et kæmpe affaldsproblem,” siger Lykke Margot Ricard.

Det er særligt en udfordring at skille vindmøllevingerne ad, fordi de er lavet af sammensatte materialer.

“Det er ligesom to materialer, der er smeltet sammen, og så er det designet til at skulle holde til lidt af hvert. Men når du ikke kan få det adskilt, så kan du ikke genanvende det,” siger Lykke Margot Ricard.

Lektoren fremhæver det som særligt, at løsningen fra Vestas gør det muligt at genanvende materialerne i deres rene form. Og Vestas er bestemt ikke de eneste om at arbejde på at løse vindmøllernes affaldsproblem.

“De er i konkurrence med den mekaniske genanvendelse, hvor du knuser vingerne, og så kan du bruge delene i f.eks. byggematerialer,” siger Lykke Margot Ricard.

Også rivalen Siemens Gamesa har haft gang i lignende projekter. Virksomheden har udviklet en ny type vindmøllevinge, der kan genanvendes lettere end tidligere ved at bruge en anden type lim, der er lettere at opløse end epoxy.

Bæredygtig

Siemens Gamesas gennembrud skal gøre op med vindsektorens affaldsproblem: Skiller vinger ad med eddike

Vestas løsning adskiller sig ved, at den ikke ændrer vindmøllens design.

Lisa Malmquist Ekstrand vil ikke løfte sløret for, hvor meget virksomheden har investeret i at udvikle løsningen. Kun at det har kostet “mange år”. Innovationsfonden, som delvist har finansieret løsningen, har investeret 10,5 mio. kr. i projektet.

Bæredygtighedschefen kan heller ikke fortælle, hvad den kemiske løsning helt konkret består af. Det er stadig under patent, så opskriften er hemmelig for nu. Men Lisa Malmquist Ekstrand hævder, at kemien, der indgår, ikke skader klima eller miljø.

“Det kræver ikke meget opvarmning, så det har et lavt energiforbrug. Det er både godt for klimaet, men det holder også prisen nede,” siger hun.

Det har stor betydning for Vestas, at virksomheden har haft et gennembrud i forhold til at kunne afhjælpe udfordringen med vingeaffald.

“Det kan gøre, at vores kunder ser os som en mere attraktiv partner, men vi ser det også som en mulighed for at bruge genanvendt materiale, når vi skal lave nye vinger, siger Lisa Malmquist Ekstrand.

Vestas tester lige nu løsningen sammen med samarbejdspartnerne, og erfaringerne derfra vil blive brugt, når teknologien skal opskaleres og kommercialiseres. Men det er ikke et arbejde, der sker natten over, slår bæredygtighedschefen fast.

“Der er mange ting, der skal tages op til betragtning, men vi tror på, at det er muligt,” siger hun.