“Vi bruger eddike, så det er lidt på samme måde, som du laver pickles til din burger,” fortæller Jonas Pagh om et teknologisk gennembrud i vindmøllekæmpen Siemens Gamesa, der i 2021 omsatte for 75,88 mia. kr.
Han er selskabets ansvarlige specialist, når det kommer til at sikre bæredygtighed i vindmøllernes livscyklus, og i efteråret 2021 lancerede Siemens Gamesa de første genanvendelige vindmøllevinger til kommercielt brug på havvindmøller, Recyclableblade.
Virksomheden kan ikke oplyse, hvad det har krævet i investeringer eller arbejdstimer, men vingerne skal gøre op med et notorisk problem i sektoren, hvor udtjente vinger i stigende antal bliver sendt til deponi i stedet for genanvendelse. Nøglen er en særlig type lim, der er langt lettere at opløse end hidtil. Traditionelt har selskabet haft brug for temperaturer på 500 grader celsius for at kunne skille vindmøllevingerne ad.
“Hele tricket er, at vi nu kan
skille dem lettere adJonas Pagh,
specialist i Siemens
Gamesa
“Men her har vi i princippet bare brug for eddikesyre varmet op til 80 grader celsius,” siger Jonas Pagh. Størstedelen af de komponenter består af glasfiber, træ og plastik.
Det er i selve limen baseret på stoffet epoxy, det teknologiske gennembrud ligger. I samarbejde med den indiske leverandør Aditya Birla har selskaberne fundet frem til en lettere opløselig løsning. Tidligere tog materialerne også stor skade af de høje temperaturer, og egenskaberne blev i praksis sænket med 70-90 pct., lyder det.
“Hele tricket er, at vi nu kan skille dem lettere ad, og på den måde kan både træ og glasfiber altså genanvendes i andre produktionskæder.”
Virksomheden Stena Recycling står for at skille vingerne ad, pulverisere dem og hjælpe materialerne videre til genanvendelse i forskellige former. Bl.a. til cementproduktion, hvor komponenterne ifølge Stena Recycling kan bidrage til 16 pct. lavere CO2-udledning gennem cementproduktion.
Ser man på Siemens Gamesas eget klimaregnskab, er der også en markant besparelse, fortæller Jonas Pagh, der selv har skrevet ph.d.-afhandling om cirkularitet i vindmølleproduktion.
Virksomhedens egne livscyklusanalyser peger på, at det samlede klimaaftryk fra vindmøllevingerne sænkes med en fjerdedel, hvis materialerne genanvendes. Det lavere energiforbrug har også en effekt, men væsentligt mindre.
85 pct. af en vindmølle kan genanvendesifølge opgørelser fra branchen. Med Siemens Gamesas nye vinger, kommer det tal op på 95 pct., ifølge virksomheden. Udfordringen er genanvendelsen afselve nacellehuset,der omkranser vindmøllernes motor, mens også hydraulikolie og kabler er vanskelige at gøre nytte af, når de har udtjent driftsperioden, lyder det fra Siemens Gamesa og DTU.
Der er stadig lang vej til, at de genanvendelige vinger bliver hyldevarer, og indtil videre er der kun produceret 16 af slagsen. Senest har en tysk kunde købt ind på teknologien til en ny vindmøllepark, og Siemens Gamesa har betydelige forventninger til projektet på langt sigt.
“Indtil 2024 er det ret begrænset, hvor mange vi kan producere, men derefter kan vi lave dem i storskala,” som Jonas Pagh siger.
Genanvendelige møller kan få stor betydning for branchen globalt, fortæller Kenneth Thomsen, der er chef for DTU’s division for vindmølledesign. De seneste år har både inden- og udenlandske medier afdækket, at vindmøllevinger verden over bliver sendt til deponi, fordi det er for vanskeligt at gøre nytte af materialerne, når vingerne ikke længere kan bruges i drift.
Kenneth Thomsen anerkender, at Siemens Gamesa efter alt at dømme har fundet en unik løsning.
“Genanvendelse har været en relativ stor udfordring, og problematikken er, at der er mange forskellige materialer i vingerne, der er svære at skille ad. Og så har det i mange tilfælde været almindeligt at grave et hul i jorden, hvor man lægger vindmøllevingerne, og det er tåbeligt,” siger han.
“Og så har det i mange tilfælde været almindeligt at grave et hul i jorden, hvor man lægger vindmøllevingerne, og det er tåbeligt
Kenneth Thomsen, chef for vindmølledesign, DTU
Derfor forventer Kenneth Thomsen også, at der overordnet vil komme langt større fokus på genanvendelighed i vindsektoren.
“Det er jo helt uacceptabelt, at man taler så meget om bæredygtighed, og så har vi de her vindmøller med uheldige egenskaber. Jeg kunne godt forestille mig, at det på et tidspunkt bliver krav i udbud, at man skal kunne genanvende alle materialerne fra vingerne. Og ud fra hvad jeg ved, er det noget, alle i sektoren arbejder på egne løsninger til,” fortsætter han.
Siemens Gamesa selv har samlet omkring 750 ton vindmøllevinger over 12 år, og Europas største brancheforening i sektoren, Windeurope, anslår, at der inden 2025 vil være 25.000 ton udtjente vindmøller i Europa. Størstedelen kommer fra Tyskland, Spanien og Danmark, og i 2030 forventes tallet at være 52.000 ton i takt med, at store vindmølleparker skal have udskiftet vingerne.
Om det bliver til de genanvendelige af slagsen kommer i høj grad an på sektorens energiudviklere.
For nuværende er der tale om et frivilligt tilvalg, der lægger et par pct. i den endelige pris, lyder det fra Siemens Gamesa.
Hvorfor gør I det ikke til standard, at jeres vindmøller bliver udstyret med de genanvendelige vinger?
“Den måde, som de offentlige udbud er strikket sammen på, er, at projekterne, bliver valgt efter pris. Hvis der ikke er et incitament til at værdisætte bæredygtighed, så er det svært at konkurrere med. Derfor er det et tilvalgsprodukt nu,” svarer Jonas Pagh.
Desuden er der behov for at drive selve produktionsprisen nedad, men det er vanskeligt i øjeblikket, da indiske Aditya Birla er den eneste leverandør af den letopløselige lim.
“I takt med, at produktionsvolumen bliver større, regner vi selvfølgelig også med, at merprisen kan blive markant lavere,” vurderer Jonas Pagh.
