Vestas-direktør advarer mod kinesiske møller: “Kritisk for os alle sammen”

Afgørelsen af det danske havvindudbud har fået debatten til at blomstre op igen.

Mens politikere i disse år designer europæiske havvindudbud for at sikre EU’s energiuafhængighed, står flere kinesiske producenter og banker på og vil have en bid. Spørgsmålet er, om de skal lukkes ind netop nu. 

Svenske Vattenfall, der i begyndelsen af august vandt det danske udbud om at bygge to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat, har ikke villet afvise brugen af kinesiske møller til projektet. 

Men spørger man Jakob Wegge-Larsen, der er finansdirektør hos vindgiganten Vestas, er svaret det samme, som det hele tiden har været fra vindmøllegiganten: Der bør ikke bruges kinesiske møller i Europa. 

“Set fra vores synspunkt vil det være kritisk for os alle sammen, fordi vindmøller er kritisk infrastruktur. Elproduktionen udgør fundamentet i vores samfund, og vores holdning har været klar i lang tid: Kritisk infrastruktur i Europa skal kontrolleres af europæiske virksomheder,” siger han.

I samme åndedræt melder finansdirektøren sig klar til at levere de nødvendige møller til svenske Vattenfalls to kommende danske havvindmølleparker. 

“Vi har fabrikker i Danmark, hvor vi producerer både naceller og vinger,” siger Jakob Wegge-Larsen.

Kina buldrer frem

Selvom der fortsat snurrer få kinesiske vindmøller i Europa, er de kinesiske producenter de seneste år stormet frem i flere dele af verden. Flere kinesiske selskaber dominerer nu listen over verdens største producenter. 

I 2024 vandt vindmølleproducenten Ming Yang den første store kommercielle ordre på havvindmøller i Europa, da energiselskabet Luxcara valgte dem som leverandør til havvindmølleparken Waterkant i Tyskland. 

Dengang advarede bl.a. Green Power Denmark ligeledes om at lukke de kinesiske producenter ind i hjertet af Europas kritiske infrastruktur. 

Daværende viceadm. direktør i brancheorganisationen Jan Hyllenberg udtalte i sommeren 2024, at kinesiske producenter i et tysk udbud burde få alarmklokkerne til at bimle hos de europæiske beslutningstagere. 

“Med det stærke fokus på sikker og uafhængig energiforsyning i EU vil det være stærkt overraskende, hvis man kan opstille kinesiske vindmøller. Det bør ikke være muligt,” lød det dengang fra Jan Hyllenberg.

Det er heller ikke første gang, at Vestas har advaret mod de kinesiske spillere. I et interview med Børsen i februar i år fortalte topchef Henrik Andersen, at Europa bør få øjnene op for risikoen ved at gøre sig endnu mere afhængig af fremmed teknologi.

“Den energiafhængighed, vi har i Europa, gør, at vi skal tænke meget over, at vi selv har kontrol over det, vi selv opfører,” sagde han i februar til Børsen. 

Vindmøller er desuden højteknologiske anlæg, der indgår direkte i den kritiske infrastruktur, påpegede topchefen – og derfor er det afgørende, at håndteringen af data og muligheden for at kontrollere vindmøllerne ikke overlades til Kina. 

Også eksperter har advaret mod at opsætte de kinesiske møller på europæisk grund og i europæiske farvande. 

Luke Patey, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, har i et tidligere interview med Børsen peget på, at der er en reel sikkerhedsrisiko ved uden omtanke at koble de kinesiske vindmøller på elnettet. 

“De kan lukke disse møller på afstand. Enhver kinesisk vindmølleproducent står først og fremmest til ansvar over for kommunistpartiet og den kinesiske regering, og hvis de modtager en ordre om at lukke møller i Italien eller i Sverige eller i et land, der overtræder det, Kina opfatter som sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, vil de være nødt til at adlyde den ordre,” sagde han til Børsen i februar. 

“Så det kan faktisk udgøre en ganske kritisk trussel mod energisikkerheden, fordi EU planlægger, at halvdelen af elproduktionen skal komme fra vind i 2050.”

Ørsted holder dør på klem

Svenske Vattenfall har over for mediet Finans ikke villet afvise, at kinesiske producenter kan komme i spil, når der skal leveres havvindmøller til de to kommende havvindmølleparker i henholdsvis Kattegat og Nordsøen. 

Selskabet har dog heller ikke løftet sløret for planer om at gøre det. 

“Det er ikke noget, vi har taget stilling til, og vi kommer heller ikke til at kommentere på det,” sagde Vattenfalls danske kommunikationschef, Rasmus Helveg Petersen, til Finans i begyndelsen af august, da selskabet blev annonceret som vinder af det danske udbud. 

Dermed holder selskabet en kattelem åben for muligheden. 

I forbindelse med Ørsteds halvårsregnskab torsdag forsikrede topchef Rasmus Errboe om, at selskabet ikke har planer om at bruge kinesiske turbiner i sin portefølje. Heller ikke på allerede afgivne bud. 

Men når det kommer til andre komponenter, er topchefen mindre klar i mælet. 

“Det er vigtigt, at man ikke undervurderer den europæiske leverandørkæde. Havvind er jo født i Europa. Når det er sagt, så er det også vigtigt at holde sig for øje, at havvind i dag er en global industri. Det er en global, integreret leverandørkæde,” sagde han torsdag til Børsen. 

Rasmus Errboe fremhævede kabler, fartøjer og de monopæle, der udgør fundamentet på havvindmøller. 

“Der er jo flere, som bruger komponenter fra Kina,” lød det. 

Europæiske superkæmper 

Som et modsvar til de dominerende kinesiske producenter, der puster Europa i nakken, har flere europæiske vindmølleproducenter leget med tanken om fusioner. At skabe europæiske superkæmper, der kan stå imod de kinesiske producenter, der har massiv statsstøtte i ryggen. 

I en artikel fra Financial Times tidligere på sommeren pegede den største aktionær i den tyske vindmølleproducent Nordex, Acciona, på, at skala er afgørende, når man skal stå imod den massive konkurrence fra Kina. 

“Jeg har stor tillid til den europæiske industrielle kapacitet. Vi har en række muligheder – hvoraf en er vindkraft. Men skala er afgørende. Vi mener, at konsolidering er den eneste måde at opnå den nødvendige skala på,” lød det fra José Manuel Entrecanales, administrerende direktør for Acciona i juli. 

Tilbage hos Vestas peger finansdirektør Jakob Wegge-Larsen dog på, at de gældende konkurrenceregler er meget klare og højst sandsynligt vil stå i vejen for drømmen om europæiske superkæmper. 

“Som vi vurderer det, kan det ikke lade sig gøre under de nuværende rammer. Vores adm. direktør, Henrik Andersen, har formuleret det meget præcist: “Lige nu er der ingen musik, så der er ikke noget at danse til.” Hvis spillereglerne og musikken ændrer sig, vil vi naturligvis kigge på det,” siger Jakob Wegge-Larsen.