Kinas grønne dominans spøger: To scenarier bekymrer Vestas-topchef

Kinesiske batterier og solceller har for længst vundet indpas i Europa.

Er turen nu kommet til kinesiske vindmøller? Den bekymring har længe ulmet i dele af den europæiske vindindustri.

Selvom kun få kinesiske vindmøller snurrer i Europa, er Kinas mølleproducenter buldret frem flere steder i verden. Samtidig har et enormt hjemmemarked gjort kinesiske spillere til verdens største.

Uden for Kina har Vestas fortsat førerpositionen. Og her vil topchef Henrik Andersen ikke kalde sig nervøs for en mulig intensiveret konkurrence fra Kina på det europæiske hjemmemarked.

Men på Europas vegne er han alligevel bekymret for to scenarier, når det handler om afhængigheden af Kina. 

“Jeg er superbekymret over, hvis vi, som ofte før i den her del af verden, læner os tilbage og måske tager den lette løsning uden at tænke over det og siger, at prisen er det eneste afgørende. Fordi så er jeg ikke sikker på, at vi gør det rigtige.”

“Vi går ind for fri konkurrence, og vi går også ind for, at man skal matche den. Her tænker jeg på et scenarie, hvor vi ukritisk lader være med at spørge om noget som helst og bare køber ind dér, hvor det er billigst,” siger han.

Buldrer frem 

Som Børsen har beskrevet, har Danmark spillet en vigtig rolle i at opbygge vindsektoren i Kina, som i dag har opsat mere vindenergi end resten af verden.

De kinesiske mølleproducenter er også buldret ind på flere af de nye vækstmarkeder, og de banker nu også på til Europa, hvor bl.a. producenten Mingyang har indledende planer om fabrikker i Skotland og Italien.

Selv om markedsandelen i Europa er lille, advarer Luke Patey, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, mod at undervurdere truslen fra Kinas producenter, der ifølge ham længe har nydt godt af massiv statsstøtte og tilbyder markant lavere priser.

Store vindudviklere i Europa sonderer allerede terrænet, selv om de endnu ikke har kastet sig ud i store kontrakter med Kinas mølleproducenter. At de tøver, skyldes nervøsitet for den geopolitiske situation og politikernes syn på kinesiske vindmøller, vurderer han:

“Men så snart der er tegn på, at der ikke er en stærk beskyttelse mod kinesiske vindmøller i Europa, vil man se sluserne åbne sig.”

Brancheorganisationer har længe advaret om ulige konkurrence og luftet mistanke om, at kinesiske vindmølleproducenter nyder godt af ulovlig statsstøtte til at underbyde vestlige konkurrenter. Det har i snart to år været genstand for en undersøgelse i EU-Kommissionen.

Advarslen har ændret sig

Men vindindustriens advarsler har de seneste år ændret karakter. Selv om bekymringen for unfair konkurrence ikke er forsvundet, er det nu især risikoen ved at overlade vitale dele af den kritiske infrastruktur til kinesiske spillere, som industrien anfægter.

I en tid, hvor energipolitik er blevet sikkerhedspolitik, er det nødvendigt, at Europa får øjnene op for risikoen ved at gøre sig endnu mere afhængig af fremmed teknologi, mener Henrik Andersen: 

“Den energiafhængighed, vi har i Europa, gør, at vi skal tænke meget over, at vi selv har kontrol over det, vi selv opfører.”

Direktøren påpeger, at vindmøller er højteknologiske anlæg, der indgår direkte i den kritiske energiinfrastruktur. Derfor mener han, at det er afgørende, at håndteringen af data fra og muligheden for at kontrollere vindmøllerne ikke overlades til Kina.

Ifølge Luke Patey er der en reel sikkerhedsrisiko ved uden omtanke at koble kinesiske vindmøller på elnettet. Han fortæller, at vindmølleproducenter generelt har adgang til at styre og holde øje med deres egne vindmøller rundt om i verden:

“De kan lukke disse møller på afstand. Enhver kinesisk vindmølleproducent står først og fremmest til ansvar over for Kommunistpartiet og den kinesiske regering, og hvis de modtager en ordre om at lukke møller i Italien eller i Sverige eller i et land, der overtræder det, Kina opfatter som sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, vil de være nødt til at adlyde den ordre,” siger han og tilføjer:

“Så det kan faktisk udgøre en ganske kritisk trussel mod energisikkerheden, fordi EU planlægger, at halvdelen af elproduktionen skal komme fra vind i 2050.”

Et lukket Europa

Tilbage hos Vestas er der også et andet scenarie, som bekymrer topchefen; at Europa havner i den modsatte grøft i iveren for at frigøre sig fra andre stormagter og lukker sig om sig selv.

“Det andet scenarie, jeg er supernervøs for, er, hvis alle siger, at vi nu skal være i stand til at producere det hele selv. Fordi så sætter vi os selv – eller Danmark og Europa – tilbage,” siger topchefen og fortsætter:

“Hvis vi vil skabe det hele forfra, selv åbne miner og begynde at selvproducere alle råvarer og dele, så undervurderer vi de sidste 70-80 års udvikling. Og dermed den rigdom, vi også har skabt ved at gøre det, vi er bedst til. Verden skal ikke blive uafhængig af hinanden, forstået på den måde, at vi heller ikke skal komme i en situation, hvor vi ikke kan handle med hinanden.” 

Virksomheder

EU undersøger kinesisk vindmølleproducent: Mistanke om ulovlig statsstøtte

Vindmølleindustrien er også – ligesom mange andre europæiske industrier – afhængig af import fra Kina. 

Det gælder både sjældne jordarter og råmaterialer, som EU-Kommissionen vil forsøge at mindske afhængigheden af, samt flere af de dele og komponenter, der indgår i en europæisk vindmølle.

Vestas, der også selv har fabrikker i Kina, er ingen undtagelse. Selskabet vil ikke oplyse, hvor meget det køber ind i Kina, eller hvor stor en del af råmaterialerne og de færdigproducerede komponenter der stammer derfra.

“Vi har et ganske fint forhold til Kina og til mange kinesiske samhandelspartnere. Der er bare nogle ting, som vi måske gør mindre af end tidligere,” siger Henrik Andersen og påpeger, at Kina er lukket land for vestlige producenter, når det kommer til salg af vindmøller.

“Men det forhindrer os ikke i som industri at udnytte og udvikle komponenter, som ikke er elektronisk kritiske for vores løsning. Det fortsætter vi med at gøre, og det sætter kineserne i øvrigt stor pris på. Men vi skal have åbne øjne.” 

Topchefen vil ikke svare på, præcist hvilke komponenter selskabet ikke vil købe ind fra Kina, men han fremhæver, at der er stor forskel på f.eks. stålkomponenter, der ikke er koblet op på data, og elektroniske dele, der styrer vindmøllerne. 

Det er Luke Patey enig i, men han mener, at den nuværende store afhængighed af Kina i sig selv udgør en risiko. Kina kontrollerer f.eks. store dele af markedet for kritiske mineraler og magneter. 

Ved en handelskonflikt eller geopolitiske spændinger kan Kina i princippet lukke for eller stramme forsyningen – som landet tidligere har gjort med eksportrestriktioner på råmaterialer, påpeger han. Det efterlader vindindustrien i et dilemma:

“På den ene side mærker de et pres fra kinesiske vindmølleproducenter på nye markeder og er bekymrede for penetrationen i Europa. På den anden side er vindindustrien i høj grad afhængig af Kina,” siger han.

Løsningen er ifølge Patey mere diversitet i forsyningskæden, hvilket ifølge ham bør stå højt på dagsordenen i vindindustrien. 

Han mener, at det er vigtigt at fastholde produktion i Europa, mens et land som Indien – hvor Vestas også har en fabrik – kan komme til at spille en større rolle i produktionen af komponenter og blive et alternativ til Kina:

“Det er for simpelt at tro, at det kun er de intelligente komponenter, vi skal bekymre os om – eller at vi skal producere alt i Europa. Der er en hel verden derude, hvor produktion også kan finde sted. Men EU og andre regeringer er nødt til at tilbyde incitamenter.”

Linjer i sandet

Flere danske underleverandører har også allerede mærket en intens kinesisk konkurrence, som har sat tydelige spor i regnskaberne og drænet ordrebøgerne. Det har fået nogle til at satse på andre industrier.

Virksomheder

Danmarks sidste tårnproducent ser sin industri forvitre: “En vanvittig katastrofe”

Ser du ikke en reel problemstilling i det?

“Vi køber varer og tjenester i Danmark for mere end 20 mia. kr. hos underleverandører. Så inden de går hen og får erklæret sig selv i for meget recession, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at vi er en rimelig kunde størrelsesmæssigt,” siger Vestas-topchefen og fortsætter:

“Det er ikke altid, vi helt betaler den pris, de spørger efter. Ellers ville turbinen være alt for dyr i forhold til det kinesiske alternativ. Vi vil være konkurrencedygtige, og vores leverandørkæde skal hjælpe os med at være til stadighed den mest konkurrencedygtige.” 

Hvor den præcise balance skal findes henne, svarer Henrik Andersen ikke på. Men den skal ifølge ham ikke findes i ét af de to yderpunkter – fuld åbenhed eller fuld selvforsyning.

“Det er supervigtigt i den her diskussion, at man har nogle linjer i sandet. Og en af de linjer i sandet, vi er nødt til at have, er, når det kommer til kritisk infrastruktur. Hvad end det er forsvar, energi eller andet. Det skal vi selv være i kontrol over. Både i dag, om fem år og om ti år. Derfor bør der også være nogle begrænsninger,” siger han.

En “energifattig zone”

Hos Vestas selv er sikkerheden også blevet skærpet de seneste år – både digitalt og fysisk, fortæller topchefen. F.eks. er der vagter til stede, når flere kritiske dele af en havvindmølle transporteres rundt og samles på havnene, før de skibes ud til søs.

Virksomheder

Vestas-topchef: “Hvis vi er naive nu, taber vi et spil, vi ikke kan tåle at tabe”

“Jeg tror, at graden af naivitet er forsvundet,” siger Henrik Andersen.

Debatten om kinesisk teknologi i europæisk infrastruktur er en mindre brik i en større diskussion om Europas enorme energiafhængighed, som blev blottet efter krigen i Ukraine, hvor Rusland stoppede leverancerne af store mængder gas.

Knap 60 pct. af det samlede energibehov i EU dækkes af importeret energi. En del af det – om end markant mindre end før – udgøres fortsat af russisk gas, men i efteråret 2027 skal det ifølge EU-landene være slut. 

Omvendt har EU skruet op for gasimport fra bl.a. Norge, Mellemøsten og USA. Dét er ikke en holdbar løsning, mener Henrik Andersen, der har advaret om, at Europa hensætter sig selv til at “forblive en energifattig zone” og igen gør sig for afhængig af andre.

Derfor har han længe opfordret til, at EU sætter turbo på udbygningen af ny, egenproduceret energi – herunder vindenergi:

“Indtil nu har vi brugt 95 pct. af vores tid på at tale, frem for at bruge den på handling. Og det bekymrer mig, for det er kritisk. Vi har alle forudsætningerne i Europa, men vi kan ikke løse det ved kun at blive ved med at tale om det.”