Det er ikke kun på USA’s hjemmebane, at Trump-regeringen forsøger at skære i indsatsen mod klimaforandringer.
Også internationalt har den amerikanske administration gang på gang lagt pres på nogle af verdens vigtigste institutioner for at nedtone dagsordenen.
Under et topmøde, som sluttede i weekenden, skete det igen.
På bagtæppet af krigen i Iran og en højaktuel oliekrise var delegerede fra 189 lande samlet i Washington D.C. til et forårsmøde i Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
Planen var – blandt meget andet – at landene skulle nå til enighed om en ny, afgørende klimahandlingsplan for Verdensbanken, da den nuværende udløber i juni.
Verdensbanken sender lige nu milliarder af dollar mod klimaprojekter i verdens udviklings- og vækstøkonomier.
Men den nye plan kom aldrig.
Ifølge flere amerikanske medier, der har talt med kilder tæt på forløbet, kunne parterne ikke nå til enighed.
Særligt USA var udslagsgivende for, at det ikke lykkedes, lyder det.
Nu er fremtiden for en ny grøn handlingsplan uklar.
FAKTA
IMF og Verdensbanken
- IMF og Verdensbanken blev oprettet efter Anden Verdenskrig og har begge hovedsæde i Washington D.C.
- IMF hjælper lande i økonomisk krise og arbejder for stabilitet i verdensøkonomien, mens Verdensbanken finansierer udviklingsprojekter i lav- og mellemindkomstlande.
- De to institutioner ejes af de samme medlemslande og arbejder tæt sammen.
- USA er den største aktionær og har stor indflydelse på begge.
Hvisker i krogene
I 2021 fik Verdensbanken sin første klimahandlingsplan.
Lidt under halvdelen af bankens årlige budget skulle nu bruges til fordel for klimaet, og siden da er udviklingsbankens klimafinansiering næsten fordoblet fra 21 mia. dollar til 39 mia. dollar i 2025.
Pengene går blandt andet til at finansiere projekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser, udbygger vedvarende energi og hjælper udsatte lande med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer som tørke og oversvømmelser.
Men allerede i efteråret 2025 begyndte modstanden fra den nye amerikanske regering at vise sig.
Her opfordrede USA’s finansminister, Scott Bessent, Verdensbanken til at slette en del af sine klimafinansieringsmål for i stedet at bruge pengene på “alle overkommelige og pålidelige energikilder”.
Et lignende budskab havde han taget med sig til topmødet den forgangne uge. Her gav Bessent udtryk for, at det var en god nyhed, at klimahandlingsplanen snart udløber.
Når den tid kommer, bør banken “straks flytte sit snævre fokus væk fra klima og størrelsen på finansieringen og i stedet prioritere projekter af høj kvalitet med langvarig effekt”, sagde finansministeren med henvisning til fossile brændsler som olie og gas.
Hvis Verdensbanken skifter kurs og begynder at fokusere mere på fossile brændsler, bliver det en stor forhindring for den grønne omstilling
Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp
USA er den største aktionær i Verdensbanken og har derfor en stor indflydelse på institutionen.
Ifølge Politico og The Guardian, som har talt med kilder tæt på møderne, var presset fra USA med til at lægge en dæmper på klimasnakken fra andre lande.
Der blev hvisket i krogene, men ledende personer “selvcensurerede og fjernede begrebet fra rapporter og projekter”, skriver The Guardian.
Nogle store lande var også forsigtige med ikke at presse på for en ny klimahandlingsplan ifølge mediet.
Fra løsning til problem
I den aktuelle situation, hvor krigen i Iran for alvor har sat fokus på energisikkerhed, møder sådan en udvikling skarp kritik fra eksperter.
“Det er helt absurd, at et verdensbankmøde midt i en eskalerende oliekrise kan skubbe klimadebatten til side,” sagde Mohamed Adow, der er direktør for tænketanken Power Shift Africa, til The Guardian forud for mødet.
“Fossile brændsler og klimakrisen hænger uløseligt sammen. Det her øjeblik er en oplagt mulighed for at fremskynde omstillingen væk fra fossile brændsler – med potentielt historiske gevinster. Det vil være en tragedie, hvis politikerne ikke griber den,” fortsatte han.
Det er uklart, hvad der skal ske herfra, og der er ikke umiddelbart lagt planer for et nyt møde, før den nuværende handlingsplan udløber.
Ifølge Mattias Söderberg, der klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, og som deltog i møderne i den amerikanske hovedstad, er det “bekymrende”, at en ny plan for klimaet nu står hen i det uvisse.
“Hvis Verdensbanken skifter kurs og begynder at fokusere mere på fossile brændsler, bliver det en stor forhindring for den grønne omstilling. Så vil banken gå fra at være en aktør, der bidrager med løsninger, til en, der skaber problemer,” skriver han i en besked til Børsen.
Selvom USA har stor magt over Verdensbanken, så er der dog grænser for, hvor meget Trump og hans regering kan bestemme.
Når alt kommer til alt, så er banken en “efterspørgselsdrevet institution”, som vil finansiere et vedvarende energiprojekt, hvis der er et solidt økonomisk afkast, fortæller Clemence Landers, der tidligere medarbejder i Verdensbanken, til The Washington Post.
Det betyder, at klimaprojekter i praksis stadig kan blive gennemført, selvom det formentlig vil blive pakket ind på en anden måde.
“Verdensbanken og mange af de internationale finansinstitutioner er blevet meget dygtige til at ændre retorikken, fra at det handler om grøn energi, til at det handler om energiuafhængighed. Men i sidste ende er et grønt teknologiprojekt stadig et grønt teknologiprojekt. Man kan bare ændre betegnelsen,” siger Lander, der i dag er vicepræsident i tænketanken Center for Global Development.
