Præsident Donald Trump underskrev onsdag amerikansk tid et dekret, der skal trække USA ud af 66 internationale samarbejder, hvoraf 31 er en del af FN. Mest markant lyder befalingen, at USA skal forlade UNFCCC, der står bag de årlige klimatopmøder. Dermed udelukker landet sig yderligere fra samarbejde om at bekæmpe klimaforandringer.
“Det er trist for klimakampen. Det kan også forstærke de udfordringer, som vi meget stærkt mærkede på dette års klimatopmøde, nemlig at der dannes alliancer rundt om Europa,” siger klimaminister Lars Aagaard (M).
Han mærkede på egen krop, hvordan EU er svækket i internationale forhandlinger uden USA på det seneste klimatopmøde i november, hvor USA valgte ikke at deltage. Her beskrev ministeren over for Børsen, at EU og få allierede havde siddet “alene natten igennem”, mens blandt andre Rusland sad med ved de afgørende forhandlinger. En oplevelse, han dengang betegnede som “voldsom”.
Med Trumps dekret kan verdens historisk set største udleder af CO2 blive den første stat til at trække sig helt fra det internationale klimasamarbejde. Det kræver, at Donald Trump har magten til at trække USA ud af aftalen selv, hvilket stadig er omdiskuteret i amerikanske medier. Lykkes det ham, kan EU og andre parter forberede sig på en lang årrække uden amerikansk repræsentation ved klimatopmøderne, bemærker Lars Aagaard.
“I stedet for en tom stol, hvor USA kunne sende repræsentanter, bliver navneskiltet fjernet nu. De slutter sig til en lille klub bestående af Taiwan, Vestsahara og Kosovo, der ikke er medlemmer,” bemærker klimaministeren.
Våben, bomuld og klima
De fleste af de 66 internationale samarbejder vil være ukendte for de fleste danskere. De beskæftiger sig med alt fra bomuldsproduktion til geografi og historie. En stor andel af den samlede liste centrerer sig imidlertid om miljø, natur og klima, som Donald Trump er en velkendt modstander af at arbejde med politisk.
Blandt de ramte organisationer er også nogle, der behandler højaktuelle emner. Det gælder blandt andet FN’s register for våbenhandel, der gennem transparens om våbenhandel vil fremme nedrustning, et samarbejde om hybride trusler, samt STCU i Ukraine – en organisation, der skulle hindre spredning af biologiske, kemiske og nukleare våben.
For klimaarbejdet er det særligt to af de 66 samarbejder, der er afgørende. Dels vil Trump trække sig ud af det videnskabelige samarbejde om klimaforandringer i IPCC. Det er dette videnskabelige panel, der danner det videnskabelige grundlag for klimaarbejdet i FN. Derudover omfatter brevet UNFCCC, der er den konvention, som ligger bag FN’s klimatopmøder og -aftaler.
Trump trak allerede ved sin tiltrædelse for et år siden USA ud af Paris-aftalen, der sætter mål for landes CO2-udledninger, men med et farvel til UNFCCC udelukker USA sig selv fra at deltage på klimatopmøder og indgå nye aftaler i det regi.
Lars Aagaard afviser, at EU vil bruge den amerikanske exit til at mindske ambitionerne på klimaområdet. Men der kommer en “diskussion om, hvor stor en del af ansvaret Europa kan tage på sig”, konstaterer han og peger på, at nogle lande vil forvente, at EU tager amerikanske udgifter og andre forpligtelser på sig.
“Vi skal stå fast på, hvad vi har lovet. Vi skal ikke gå baglæns. Vi kan ikke udfylde amerikanernes hul, hverken når det kommer til penge eller reduktioner. Til det er vi for små, og de er for store,” konstaterer han.
Også EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, understreger, at EU stadig arbejder for klimasamarbejdet trods amerikansk fravær.
“Vi vil utvetydigt fortsætte med at støtte international klimaforskning som fundament for vores forståelse og arbejde. Vi vil også fortsætte med at arbejde for internationalt klimasamarbejde,” skriver han blandt andet i et opslag på det sociale medie Bluesky, hvor han samtidig kalder den amerikanske beslutning “beklagelig og uheldig”.
Også hos en anden af klimatopmødernes helt store aktører er der fortsat opbakning til internationalt samarbejde trods amerikansk modstand. Det sagde talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, Mao Ning, på et pressemøde torsdag. Her blev hun imidlertid ikke spurgt specifikt til klimasamarbejdet.
“Uanset hvordan situationen måtte udvikle sig, vil Kina forblive engageret i multilateralisme, støtte FN’s centrale rolle i internationale anliggender og arbejde sammen med resten af det internationale samfund for at opbygge et mere retfærdigt og rimeligt globalt governance-system,” siger hun ifølge en pressemeddelelse fra det kinesiske udenrigsministerium.
Ingen lettelse
Det amerikanske farvel til at deltage på klimatopmøderne kan fremkalde et lettelsens suk hos nogle deltagere. Uden medlemskab i UNFCCC kan USA nemlig ikke stå i vejen for en aftale i FN-systemet, som er baseret på konsensusbeslutninger.
Derudover kan andre lande ikke fremhæve USA som et argument i forhandlingerne, argumenterer mangeårig deltager i klimatopmøderne og chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, i en mail til Børsen.
“Efter at Trump trak USA fra Paris-aftalen, har EU, og andre rige lande, stadigvæk brugt USA som argument. ‘Hvis vi laver alt for ambitiøse aftaler, bliver det svært for USA at komme tilbage.’ Det argument er nu væk, og det er ikke længere muligt at gemme sig bag ved Trump,” vurderer han, selv om han overordnet set udtrykker bekymring over beslutningen.
Hos Lars Aagaard er der heller ingen lettelse at spore. Både han og Mattias Söderberg fremhæver, at USA fortsat kan have stor indflydelse uden at sidde med i klimatopmødernes forhandlingslokaler.
“Vil dette her betyde, at USA ikke er til stede? Nej, så simpel er verden ikke. Det er min forventning, at de har andre kanaler og diplomatiske relationer,” konstaterer klimaministeren og understreger, at Danmark derfor skal arbejde for at være blandt de relationer.
