De små og mellemstore virksomheders interesseorganisation SMV Danmark har været involveret i flere klimapartnerskaber, men har tidligere kritiseret partnerskaberne for at favorisere forslag fra de store virksomheder og organisationer, der har formandsposterne. Vicedirektør i SMV Danmark Mia Amalie Holstein er fortsat kritisk over for arbejdsformen.
“Partnerskaberne er jo enhver af de store lobbyorganisationers våde drøm. Det er en privatisering af det offentlige forvaltningsarbejde, som er blevet lagt ud til dem, der havde flest ressourcer. Grundtanken om at inddrage erhvervslivet og være lydhør er jo rigtig god, men det er et gigantisk stykke gratis konsulentarbejde, som jeg ikke føler, man har fået nok ud af. Når man alene kigger på tal, er det jo elastik i metermål, når halvdelen er delvist gennemført, men overordnet set er vi ikke imponerede, og jeg håber ikke, at arbejdsformen kommer igen.”
“Det er generelt de lavthængende frugter, der er plukket. Jeg synes ikke, at der er imponerende meget gennemført, og vi bekymrer os om, hvad “delvist gennemført” betyder. Det virker ikke overbevisende. Jeg frygter, at det samlede resultat bliver tvivlsomt.”
“Vi så hellere, at partnerskaberne var offentligt forankret. Det er også et demokratisk sundt princip, at den offentlige forvaltning løser sine egne opgaver, så de små virksomheder får bedre muligheder for at komme igennem med deres forslag. Vi indgår gerne i konstruktiv dialog om at hjælpe grøn omstilling på vej. Men jeg tror, at vi har behov for mere åben og tydelig debat om, hvad der har mest effekt. Skattekronerne går for let tabt i kampen mellem lobbyister.”
“Langt hen ad vejen er den grønne omstilling ved at køre af sporet i subsidieordninger, hvilket flytter regningen til de små virksomheder, idet det er de store virksomheder, der har ressourcerne til at søge om støtte. Det er ikke hensigtsmæssigt i lyset af, at 99 pct. af alle virksomheder er små eller mellemstore. Det gælder for eksempel den grønne fond fra sidste uge. Hver gang, man laver den type ordninger, bliver omstillingen dyrere.”
Camilla Haustrup Hermansen er adm. direktør i emballagevirksomheden Plus Pack og formand for klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi. Ud af partnerskabets 32 anbefalinger er det indtil videre kun to, der er gennemført, mens 20 delvist er gennemført. Resten er ikke sat i gang endnu. Hun roser, at anbefalinger til affalds- og vandsektoren er kommet langt, men hvad angår anbefalingerne til cirkularitet, lader de meget tilbage at ønske.
“Det er ingen hemmelighed, at jeg har savnet fokus på implementering. Der har været mange planer og initiativer, men implementeringsgraden halter, særligt når vi kigger på cirkulær økonomi. Der har været corona og nu krig, men det kan godt bekymre mig, om ministerierne har den båndbredde i embedsværket, der skal til for at nå i mål til tiden.
Der er sat ambitiøse mål bl.a. for affaldsforebyggelse, men uden konkrete initiativer, og dem mangler vi, hvis det skal blive til reel politik med påvirkning af klimabelastningen.”
“En del af det er naturligt, for de indsatser, der omhandler cirkularitet, skal gennemføres gennem EU. Alle bakker op om, at vi ikke må isolere os med lovgivning i Danmark, og det sænker implementeringshastigheden på anbefalinger. Vi kan se, at arbejdet er i gang med vores anbefalinger om at indføre grønne designkriterier i EU’s produktpolitik og at sikre grønne offentlige indkøb med fokus på cirkulære løsninger. Men det er et tungt apparat, der skal omstilles.”
“Jeg tror, at vi skal fortsætte arbejdet endnu længere, og det er min vurdering, at vi skal have endnu flere initiativer og anbefalinger at følge op på, så jeg er selv fortaler for klimapartnerskaber 2.0.
Samarbejdet skaber handlingskraft i et samlet erhvervsliv, men gør også at regeringen bliver opmærksom på, hvornår eksisterende lov bremser tiltag, frem for kun at se på ny lovgivning.
F.eks. har vi jo implementeret lovforslaget, der ændrer rollerne i affaldssektoren og gør, at affald skal indsamles ensartet. Det betyder større og mere ensartet affald, så det bliver en bedre investering og business case.”
Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, har tidligere stillet sig kritisk over for regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet. Peter Møllgaard, formand i rådet, anerkender, at partnerskaberne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og har potentialet til at reducere Danmarks klimabelastning med flere millioner ton CO2. Men det må ikke ske med for store samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger han.
“Vi har ikke lavet et samlet overblik. Vi ser det heller ikke nødvendigvis som et succeskriterium, at partnerskabernes anbefalinger bliver gennemført. Der er også mange overlap på anbefalingerne. Derfor kan det godt se ud, som om at mange ting er gennemført, men i virkeligheden er flere anbefalinger udtryk for de samme reduktioner.”
“Der er generelt et stort fokus på økonomisk støtte i anbefalingerne, og de kommer ikke altid med andre foreslåede finansieringsmuligheder end tilskud. Inden for fødevarer og landbrug har de foreslået mange tilskudsordninger, hvilket er en meget dyr måde at arbejde på. Vi kan risikere, at det bliver unødigt dyrt, når man satser meget på tilskud. Nu har vi selvfølgelig også fået en afgiftsaftale, men den benytter sig også meget af tilskud til reduktioner
Vi gennemlæste alle anbefalingerne i 2020, hvor vi også så, at der var stort fokus på biobrændstof. Det kan man være kritisk overfor, fordi de enten ikke er bæredygtige eller dyre at fremstille, og de lægger beslag på vores meget begrænsede biomasse.”
“Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt, at erhvervslivet fortsat bliver en del af løsningen. Men i første runde, mener jeg ikke, at alle partnerskaberne har taget spørgsmålet om finansiering rigtig seriøst. Det kunne man godt betone, hvis man kører det videre igen.
Den grønne omstilling er ikke gratis, og det er godt, hvis vi kan få den ned i pris.
Jeg har også længe anbefalet et klimapartnerskab for den offentlige sektor, der har en ret stor påvirkning af bnp og på alle måder er en vigtig arbejdsgiver. Det er en fremtidig mulighed.”¨
Torben Möger Pedersen er adm. direktør i Pensiondanmark og er formand for finanssektorens klimapartnerskab med regeringen. En sektor, der har minimale direkte CO2-udledninger, men afledt har stor tyngde grundet finansieringen af grøn omstilling. I forbindelse med klimapartnerskaberne har finanssektoren lovet at kanalisere 600 mia. kr. mod klimaforbedringer frem mod 2030 – et milliardbeløb, der skal bidrage markant til indfrielsen af klimapartnerskabernes samlede målsætning om at sænke erhvervslivets klimabelastning med 70 pct. i 2030.
“Ja, men jeg synes, man skal lade sig inspirere af den måde, vi håndterede coronakrisen på, hvor vi havde meget tæt samarbejde mellem regeringen og de private virksomheder. Vi skal opfatte den nuværende situation som en kriselignende tilstand, hvor der er behov for at tænke i de baner. Min opfordring er, at man etablerer en organisation med offentlige og private partnere, der kan sikre en lige så effektiv udrulning af den grønne energi.”
“Krigen har aktualiseret vores energipolitik på en helt ny måde. Regeringen har gennemført meget ny politik, men der er brug for at forcere udbygningen af elnettet, så det kan modtage og håndtere de store mængder strøm, der skal komme fra ny vedvarende energi. Der er også brug for at investere i ny kapacitet, og det er helt afgørende, at Danmark rykker hurtigt – også når det gælder at få gang i brintproduktion og power-to-x. Det ville være virkelig ærgerligt, hvis vi ender som et andet uland, der sender stort set gratis grøn strøm ned til Tyskland. Inden længe skal der ligge en stribe af brintfabrikker ned langs Nordsøen og den jyske vestkyst.”
“Hvis jeg skal have et kritisk blik, så er det, at man endnu ikke har levet op til tilsagnet om at reducere tiden, der går med at godkende havvindprojekter. Man har formuleret målet med, at der højst må gå 12 måneder, fra alle godkendelser er klar, før man sætter spaden i vandet. Hvis jeg er bekymret, så er det, om det politiske system og embedsværket kan leve op til den målsætning.”
