BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Klimaformænd til regeringen: Farten skal op, hvis vi skal nå i mål til 2030
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det er på høje tid, at klimapolitik træder helt frem i rampelyset. Og at politikerne på Christiansborg samtidig begynder at træffe de afgørende beslutninger, der skal sikre, at Danmark når sin klimamålsætning for 2030.

Det er meldingen fra en række formænd i de 13 klimapartnerskaber, regeringen oprettede i samarbejde med erhvervslivet i 2019. Børsen har i en rundspørge rakt ud til formændene, der repræsenterer hver sin sektor, og ud af dem er 12 vendt tilbage, ni af dem med et ønske om højere kadence på de politiske beslutninger. Navnlig dem, som skal sikre, at Danmark kan sænke sin samlede klimabelastning med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

“Vi mener, at anbefalingerne ligger der til at komme i mål, og at det er anbefalinger, der kan indfries. Men det kræver, at der bliver taget fat endnu hurtigere, og at de store beslutninger kommer på bordet nu. Vi er helt klar over, at coronakrisen har været førsteprioritet, og det har forsinket arbejdet, men klimaet forbedrer sig ikke af den grund,” fortæller formand i partnerskabet for service, it og rådgivning Eva Berneke, der er adm. direktør for KMD. Det bedste, regeringen kan gøre for os, er ikke at udskyde de svære beslutninger, men at skabe den nødvendige klarhed og køreplan for hele samfundet for at indfri 2030-målet Lars Fruergaard, adm. direktør, Novo Nordisk

Frontfigur i partnerskabet for life science og biotek og adm. direktør i Novo Nordisk Lars Fruergaard bakker op.

“Det bedste, regeringen kan gøre for os, er ikke at udskyde de svære beslutninger, men at skabe den nødvendige klarhed og køreplan for hele samfundet for at indfri 2030-målet,” fortæller Novo-direktøren.

Erhvervslivets ansvar

Formand i partnerskabet for bygge- og anlægssektoren og adm. direktør i Aarsleff Jesper Kristian Jacobsen frygter også, at anbefalingerne kommer til at ligge og samle støv.

“Regeringen skal have ros for inddragelsen af erhvervslivet. Men nu hvor initiativerne skal blive til politiske aftaler, og der skal findes penge til dem, for den grønne omstilling er ikke gratis, ligner det igen mere almindelig politik,” lyder det fra byggeformanden.

Samtidig er der også stor enighed blandt formændene om, at erhvervslivet selv har ansvar for at sænke CO2-udledningen gennem investeringer og justeringer. I forhold til arbejdet med klimapartnerskaberne mener de til gengæld også, at de har overholdt deres del af aftalen. Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, DSV PanalpinaService, it og rådgivning: Eva Berneke, KMD Luftfart: Simon Pauck Hansen, SAS DanmarkAffald, vand og cirkulær branche: Camilla H. Hermansen, Plus PackBygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, AarsleffLife science og biotek: Lars Fruergaard Jørgensen, Novo NordiskHandel: Michael Løve, Netto InternationalProduktionsvirksomhed: Venter ny formandFinanssektoren: Torben Möger Pedersen, PensiondanmarkEnergi- og forsyningssektor: Venter ny formandDet blå Danmark: Søren Skou, MærskEnergitung industri: Michael L. Thomsen, Aalborg Portland Fødevarefremstilling og landbrug: Jais Valeur, Danish Crown

“Mange virksomheder har taget en lang række initiativer allerede, men der er behov for, at regeringen holder fast og er med til at sikre forankring,” fortæller adm. direktør og medejer i plastvirksomheden Plus Pack Camilla Haustrup Hermansen. Hun står i spidsen for partnerskabet for affald, vand og den cirkulære sektor.

Gør det let at investere

Adm. direktør i Pensiondanmark Torben Möger Pedersen, der leder finanssektorens klimapartnerskab, skynder også på. Sektoren investerer i grøn omstilling på tværs af andre sektorer, og frem mod 2030 er det anslået af sektoren selv, at der skal investeres op mod 600 mia. yderligere i klimaforbedring.

Det har branchen givet tilsagn på, så nu anbefaler de politikerne at gøre det nemmest muligt for dem at spendere pengene de rigtige steder, lyder det.

“Man skal op i tempo om at træffe beslutninger, der gør, at mulighederne for privat finansiering bliver større. Vi skal have elektrificeret Danmark først og fremmest, når vi skal op i gear efter coronakrisen,” siger Torben Möger Pedersen.

Hos partnerskabet for det blå Danmark udviser adm. direktør i Mærsk Søren Skou forståelse for, at covid-19 har sløret fokus. Men det skal ikke hindre, at anbefalingerne senere får den nødvendige opmærksomhed, lyder det.

“Ser vi imidlertid fremad, har jeg en forventning om, at klimapartnerskabernes forslag og anbefalinger indgår i de politiske forhandlinger, som ligger forude og også er til at genfinde i de endelige aftaler,” skriver han til Børsen. Jeg kan garantere, at det gode samarbejde kommer til at fortsætte bl.a. med – som flere har efterlyst – større fokus på at lave flere tværgående indsatser på tværs af sektorer og brancher Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister

Over for partnerskabernes ønske om højere fart står den klima-, energi- og forsyningsminister, som inviterede partnerskaberne til at levere anbefalingerne. Han maner til ro:

“Vi har naturligvis stadigt meget arbejde foran os, men jeg mener helt sikkert, at kursen er rigtig. Med aftalerne siden regeringsskiftet har vi samlet set fundet reduktioner for mere end en tredjedel af det, vi skal nå inden 2030,” skriver Dan Jørgensen til Børsen.

“Jeg kan garantere, at det gode samarbejde kommer til at fortsætte bl.a. med – som flere har efterlyst – større fokus på at lave flere tværgående indsatser på tværs af sektorer og brancher,” tilføjer han.

I oktober fik regeringen også yderligere 78 konkrete idéer til CO2-reduktioner fra partnerskaberne. De kom op til forhandlinger om finansloven på opfordring fra finansminister Nicolai Wammen (S)

Tværgående beslutninger

Flere af frontfigurerne for de danske klimapartnerskaber nævner også decembers skattereform, der blev serveret uden en konkret plan for den omtalte, ensartede CO2-afgift, der kunne fungere som pisken, der slog til den grønne omstilling.

En af dem er adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard. Han taler på vegne af partnerskabet for energi og forsyning, der ikke har udpeget ny formand efter Ørsteds tidligere topchef Henrik Poulsen stoppede ved årsskiftet.

Og Lars Aagaard ærgrer sig over, at der ikke er varslet noget mere konkret om en CO2-afgift.

“Det ville være så let som at klø sig i nakken at indføre en CO2- afgift på de brændsler, vi bruger i Danmark. Det er rigtigt, at landbruget har nogle udledninger fra dyrehold, der ikke har noget med energi at gøre, og bundfradragsmodellen skal selvfølgelig være sikret for den energitunge industri. Men ellers burde det ligge lige til højrebenet,” siger Lars Aagaard. Det ville være så let som at klø sig i nakken at indføre en CO2- afgift på de brændsler, vi bruger i Danmark Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

“Med et almindeligt målebånd er der jo gennemført rigtig meget politisk, men i forhold til målsætningen for 2030 er der slet ikke gjort nok. Og desværre er det de højst hængende frugter, der er forude,” fortsætter han.

En af de helt tunge CO2-udledere i landet er cementproducenten Aalborg Portland, hvor direktør Michael Lundgaard Thomsen var en af dem, som roste regeringens skatteaftale fra december. Som formand for sektorens klimapartnerskab mener han nu også, at tiden er knap for at nå i mål.

Helhedsbeslutninger

“Der skal træffes langsigtede helhedsbeslutninger. Og vi skal ret hurtigt ud over kun at tale om den danske 70-procentsmålsætning, for vores globale påvirkning på CO2-reduktion er langt større,” siger han.

De seneste uger har også regeringens strategi for bæredygtigt byggeri fået hårde ord med på vejen for ikke at være ambitiøs nok. 13 klimapartnerskaber er etableret i samarbejde mellem regeringen og dansk erhvervsliv

Her fortæller medlem af styregruppen i partnerskabet for bygge- og anlæg Ib Enevoldsen, at han synes, regeringen nøler, selvom redskaberne til at sikre fremdrift ligger lige for næsen af den.

“De anbefalinger, vi er kommet med, har et ambitionsniveau, som vi ikke mener bliver efterfulgt af regeringens nye strategi for bæredygtigt byggeri. Vi står klar til at efterleve nogle anbefalinger om konkrete, langsigtede og effektive krav for byggesektoren. Men indtil videre er de ikke kommet,” siger Ib Enevoldsen, der er ledende direktør i Rambøll Danmark.

Han uddyber, at regeringen planmæssigt først vil indføre direkte CO2-krav for nybyggerier i 2027, hvilket ifølge ham er alt for sent.

“Tidsrammen på 2027 er vanskeligt at forstå – da tiden er imod os. Og der sker kun noget, hvis vi i branchen efterlever de samme specifikke krav og konkrete reduktionsmål, som nævnt i anbefalingerne,” lyder det.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021