Da Mærsk i sin tid tog beslutningen om at lukke sit forretningsben Mærsk Oil, slog det bestyrelsesformand Robert Uggla:
Hvorfor lade alle de kompetencer og al den erfaring gå til spilde?
De kunne bruges et nyt sted.
Det blev startskuddet til virksomheden Innargi, der laver geotermisk energi til fjernvarmenettet i byer i både Danmark og Europa, og som i dag er ejet af AP Møller Holding, ATP og NRGi Renewables.
Og lige nu ser topchef i selskabet, Samir Abboud, at der kan være et massivt rygstød på vej til den geotermiske energi, som ifølge eksperter har et gigantisk uforløst potentiale i hele verden.
Både i den danske regering og i EU er der bevægelser i gang, som får topchefen til at tro på, at der inden længe kan komme endnu mere fart på forretningen.
“Der sker utroligt meget lige nu,” konstaterer topchefen og tilføjer:
“Geotermi er ligesom med elbiler – du kører måske ikke i en nu, men du ved, at du kommer til det på et tidspunkt.”
Hvad er geotermi?Geotermi udnytter varmen i jordens undergrund til at producere elektricitet eller opvarme bygninger. Traditionelt sker det ved at bore ned til naturligt varme vand- og dampreservoirer, som kan drive turbiner eller levere fjernvarme. En ny generation af geotermiske teknologier gør det muligt at udnytte varmen mere aktivt ved at pumpe vand ned i undergrunden og hente det op igen efter opvarmning. Geotermisk energi kan levere strøm døgnet rundt og er derfor ikke afhængig af vejrforhold, ligesom vind- og solenergi. |
En blokade for geotermi
Innargi udvikler geotermiske anlæg, der kort fortalt pumper varmt vand op fra undergrunden og derefter overfører den fossilfri varme til fjernvarmenettet.
Virksomheden bruger kendt teknologi og viden fra olie- og gassektoren, når den borer ned i undergrunden, hvilket er en kæmpe fordel, ifølge Samir Abboud. Innargi, der blev stiftet i 2017, har i dag mere end 80 medarbejdere, som dels kommer fra Mærsk's gamle olieben og dels fra fjernvarmesektoren.
“Det betyder, at vi allerede har erfaring med en stor del af arbejdet. Det nye element er, at vi skal operere i tæt bebyggede områder,” fortæller Samir Abboud.
Geotermisk energi har i årtier været udpeget som fremtidens energikilde, men i dag er det stadig under 1 pct. af verdens energiforsyning, der stammer fra energiformen.
Det Internationale Energiagentur IEA slår dog fast, at geotermi i fremtiden kan spille en central rolle i fremtidens el- og varmesystemer. Faktisk kan det blive næststørst efter solenergi, hvis den teknologiske udvikling fortsætter og presser omkostningerne ned, skriver organisationen.
Udfordringen ved at udvinde geotermi har historisk været, at det har krævet store summer, før det står klart, om projektet overhovedet kan lade sig gøre på grund af usikkerhed om, hvad der gemmer sig i jordens dybe lag.
Og selvom Innargi forsøger at mindske risikoen for fjernvarmeselskaberne ved først at få betaling, når anlægget er i drift, har én barriere ifølge topchefen været langt større end usikkerheden i undergrunden.
“Det massive forbrug af biomasse har fungeret som en blokade for, at geotermien kunne komme ind,” siger han.
Da kul blev udfaset fra fjernvarmesystemet, overtog biomasse – altså halm og restprodukter fra skovbrug – som den primære energikilde. Ifølge Samir Abboud har det gjort det svært for geotermi, fordi energiformen først bliver konkurrencedygtig, når anlæggene leverer den faste del af varmeproduktionen året rundt.
Men nu ser Samir Abboud, at der er nye positive toner fra politikerne.
I regeringsgrundlaget fra den nye SSFRM-regering står der nemlig, at man vil arbejde for at udfase brugen af biomasse.
Regeringen vil “fremlægge en plan med ambition om at udfase brugen af importeret biomasse så hurtigt, som det er forsvarligt. Planen skal bl.a. tage højde for effekten for det samlede energisystem og muligheden for at fremme geotermi,” står der på side 40 i regeringsgrundlaget.
Samtidig har Aarhus Kommune, hvor selskabet allerede har et projekt i gang, netop vedtaget, at al brug af biomasse skal være udfaset i 2030.
I slutningen af juni fik et andet selskab – Green Therma tilladelse til at indvinde geotermisk energi ved Aalborg – i første omgang i et demonstrationsprojekt.
"Når vi udfaser den fossile energi, skal de grønne løsninger være klar til at tage over. Og derfor er jeg glad for, at vi nu kan komme videre med geotermi i Aalborg," sagde klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa ifølge ministeriet om tilladelsen.
Oven i det presser EU’s klimapolitik med skærpede krav til CO2-reduktioner europæiske lande til at finde nye alternativer til afbrænding af kul og gas.
Varme til Aarhus
Det er ikke kun i Europa, at der sker en udvikling inden for geotermi.
Også i USA har sektoren fået et opsving.
Flere amerikanske energiselskaber arbejder på at udvikle en ny generation af geotermiske anlæg, som kan komme de historiske udfordringer med geotermi til livs. Desuden er geotermi en af de få energikilder, som har opbakning fra både republikanere og demokrater i Kongressen, hvor der bliver vedtaget flere forskellige lovforslag til fordel for geotermiske projekter. Også Trump-regeringen har sat penge af til at udvikle sektoren.
“Det er ret usædvanligt at se sådan en alliance i amerikansk energipolitik i dag,” sagde Barry Rabe, der er en af USA’s mest anerkendte forskere i klimapolitik og professor emeritus ved University of Michigan i et interview med Børsen for nylig.
For fire år siden underskrev Innargi sin første store kontrakt med Aarhus fjernvarmeselskab, Kredsløb. Planen er, at selskabets geotermiske anlæg her skal levere 20 pct. af den jyske storbys fjernvarmeforsyning i 2030.
Anlægget har nu kørt gennem sin første vinter, og ifølge Samir Abboud er det gået lige som det skulle.
“Nu kan alle se, at vores anlæg i Aarhus har produceret uden problemer gennem hele vinteren. Det beviser, at der er en rigtig stor mulighed her,” siger han.
Topchefen har også øjnene rettet mod København og Nordsjælland, hvor han ser et stort uforløst marked.
Næste år begynder selskabet at bore i Virum, hvor Innargi har indledt et samarbejde med Vestforbrænding. For nylig har virksomheden også indgået en aftale om at etablere et geotermisk anlæg i den polske storby Poznan, hvor målet er at levere omkring 20 pct. af byens fjernvarme og bidrage til udfasningen af kul.
Men selskabet kommer ikke til at stoppe dér, fortæller Samir Abboud.
“Vi får enormt travlt med at eksekvere på det, vi allerede har i pipelinen. Men der er et kæmpe potentiale i det storkøbenhavnske og i de østeuropæiske storbyer, der skal af med kullet,” siger han.
