Der er få ting, der kan samle republikanere og demokrater i USA lige nu.
Men overraskende nok er en grøn energiform én af dem.
Både i Trump-regeringen og i Kongressen på tværs af de politiske skel er der nemlig opbakning til, at Jordens indre varme skal udnyttes i langt højere grad i landet ved hjælp af det, der kaldes geotermi.
“Det er ret usædvanligt at se sådan en alliance i amerikansk energipolitik i dag,” siger Barry Rabe, der er en af USA’s mest anerkendte forskere i klimapolitik, professor emeritus ved University of Michigan og senior fellow ved tænketanken Brookings Institution.
Donald Trumps genindtræden i Det Hvide Hus har ellers været et hårdt slag for USA’s grønne dagsorden.
Trump prædiker for olie, gas og kul, og han har skåret kraftigt i den industristøtte til grønne projekter, som Biden-regeringen udrullede med lovpakken Inflation Reduction Act. Samtidig er vindmøller i havet og på land blevet bremset og kastet ud på usikker grund.
Men geotermi er en vedvarende energikilde, som Trump ikke har set sig sur på.
Det er der en god grund til, fortæller Barry Rabe.
FAKTA
Hvad er geotermi?
Geotermi udnytter varmen i Jordens undergrund til at producere elektricitet eller opvarme bygninger.
Traditionelt sker det ved at bore ned til naturligt varme vand- og dampreservoirer, som kan drive turbiner eller levere fjernvarme.
En ny generation af geotermiske teknologier gør det muligt at udnytte varmen mere aktivt ved at pumpe vand ned i undergrunden og hente det op igen efter opvarmning.
Geotermisk energi kan levere strøm døgnet rundt og er derfor ikke afhængig af vejrforhold ligesom vind- og solenergi.
Vrimler med oliefolk
Kort fortalt er geotermi traditionelt en teknologi, hvor man borer ned til varme kilder i jorden og bruger de høje temperaturer til at danne grøn energi til bl.a. elektricitet eller opvarmning af boliger.
Men i dag er en ny generation af geotermiske anlæg dukket op, og det har fået potentialet til at eksplodere, vurderer eksperter.
I stedet for at være afhængig af at finde varme kilder arbejder flere amerikanske selskaber i dag på en teknologi, hvor de selv kan pumpe vand ned i jorden og bruge det til at få varmen op til overfladen.
Den nye metode bygger i stigende grad på boreteknologi fra olie- og gasindustrien. Den amerikanske startup Fervo Energy, som forventer at levere den første strøm fra sit geotermiske anlæg i delstaten Utah i slutningen af 2026, anvender f.eks. horisontale boreteknikker, der er udviklet i den amerikanske skiferolie- og gasindustri.
I Danmark har startuppen Green Therma udviklet en særlig løsning til at udvinde geotermisk energi, der trækker på olieteknologi, og som lige nu testes i et stort pilotprojekt i Aalborg.
Netop de tætte teknologiske bånd til olieindustrien betyder, at den geotermiske sektor vrimler med folk, der har en baggrund i den fossile verden.
Og det er langtfra et uvæsentligt faktum for den brede opbakning, som geotermi har i Washington D.C., ifølge Barry Rabe.
“Det gør, at teknologien både appellerer til grupper, der har rødder i den fossile energisektor og i den grønne omstilling, som ønsker ren, vedvarende energi. Det er grupper, som normalt står på hver sin side, men som kan samles lige netop her,” siger professoren.
“Trumps energiminister Chris Wright er et godt eksempel. Han har rødder i olie- og gasindustrien og er normalt kritisk over for vedvarende energi, men er samtidig en af geotermiens mest fremtrædende fortalere og investorer,” tilføjer han.
Da Trump-regeringen sidste år erklærede national energikrise i USA, udpegede den geotermisk energi som en strategisk energikilde på linje med olie, kul og gas og gav myndighederne besked på at fjerne hindringer for nye projekter.
For nylig annoncerede det amerikanske energiministerium desuden en pulje på 171,5 mio. dollar til at fremme den nye generation af geotermiske anlæg.
“For Trump-regeringen handler det også om, at geotermi er langt mindre synlig end sol og vind på land. Store vind- og solenergiparker optager store arealer, og vindmøller kan ses på lang afstand. Det er noget, præsident Trump aldrig har brudt sig om,” siger Barry Rabe.
Kan fylde mere
I 2024 vurderede Det Internationale Energiagentur (IEA), at geotermi kan levere op mod 15 pct. af den ekstra elektricitet, verden får brug for frem mod 2050, under den forudsætning at teknologien bliver billigere at udbrede.
I dag udgør teknologien lige knap 1 pct. af USA's energiforsyning.
Men spørger man Barry Rabe, kommer det til at ændre sig allerede inden for de kommende år.
“Jeg tror, at når Trump går af i 2029, så vil vi se, at langt mere geotermi er blevet tilføjet til elnettet end f.eks. atomkraft eller kul. Geotermi kan blive godkendt og bygget langt hurtigere,” siger han.
I Kongressen er politikerne i fuld gang med at rydde hindringerne af vejen.
I en af junis første dage stemte både republikanere og demokrater for flere forskellige lovforslag, som skal gøre det lettere at få geotermiske projekter godkendt og at få adgang til områder, hvor energien kan producers.
Tilhængere af den nye generation af geotermiske selskaber mener desuden, at netop teknologierne fra olie- og gasindustrien kan være med til at sænke omkostningerne ved geotermi, fordi de gør det muligt at udnytte årtiers erfaringer med avanceret boring og dermed reducere både udviklingstiden og risikoen for fejlslagne projekter.
Investorer har historisk været forsigtige med at skyde penge i geotermi, fordi projekterne ofte kræver store investeringer, længe før det står klart, om undergrunden rummer tilstrækkelige varme ressourcer til at gøre anlæggene rentable.
I USA er den grønne energi også kun blevet mere relevant, set i lyset af at efterspørgslen på strøm er mangedoblet på grund udviklingen inden for kunstig intelligens.
Strømhungrende datacentre skyder op overalt, og store tech-selskaber som Google og Meta har allerede indgået aftaler om at aftage geotermisk energi til fremtidige datacentre.
Et sjældent positivt tegn
Men selv blandt geotermiens tilhængere er der en erkendelse af, at teknologien fortsat er uprøvet i stor skala.
Ifølge Barry Rabe ved man endnu ikke, om der kan opstå uforudsete problemer, når de nye geotermiske teknologier for alvor bliver udbredt.
Han peger blandt andet på, at geotermiske projekter i sjældne tilfælde er blevet sat i forbindelse med mindre jordskælv, ligesom teknologien endnu ikke har været anvendt i stor skala længe nok til, at alle potentielle udfordringer er kendt.
Barry Rabe mener dog alligevel, at geotermisk energi er en af de “få positive tegn for den grønne omstilling i USA” lige nu.
“Det tyder på, at der i hvert fald er én vedvarende energikilde, som fortsat nyder forholdsvis bred politisk opbakning på tværs af partierne,” siger han.
