Batterier lyder måske som en forsimplet løsning på problemerne med el fra sol og vind:
Gem den overskydende strøm til når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Men med teknologiens udvikling er det blevet en mulighed, der er blevet til konkrete virksomheder og investeringer i energibranchen.
Nu tager også den nyslåede bestyrelsesformand for det kriseramte statslige selskab Energinet teknologien til sig. Iværksætter, investor og tidligere minister Tommy Ahlers har nemlig længe haft et godt øje til batterier i stor skala.
“Nu er prisen på batterier kommet ned, hvor der er en mulighed for at installere rigtig meget batterikapacitet. Så vi skal prøve, om vi kan passe det ind i det elnet, vi har,” siger Tommy Ahlers.
Han peger på, at batterier potentielt kan være med til at løse flere væsentlige opgaver i elnettet. Dels kan de være med til at udjævne priskurven på elnettet ved at flytte produceret el fra de solrige og blæsende timer til timerne med spidsbelastning på forbruget. Samtidig kan de udjævne priserne og mindske flaskehalse.
FAKTAEnerginet
|
“Drømmen er, at vi kan bruge teknologi til at balancere elproduktionen, når den er så fluktuerende, som vind og sol er,” slår han fast.
“Vores tilgang skal være, at vi elsker batterier,” siger han om Energinets fremtidige tilgang til teknologien.
Batterier er imidlertid ikke uden problemer at indfase i elnettet. Tommy Ahlers fremhæver, at de både modtager el og afgiver det til nettet og derfor ikke kan kategoriseres som enten forbruger eller producent. Det er både til deres fordel, men er også med til at gøre dem svære at kategorisere.
I dag er batterierne, ligesom flere hundrede andre projekter, fanget i en stillestående kø til elnettet, efter Energinet i foråret måtte sætte alle godkendelser på pause.
Eksempelvis har danske Battman Energy måttet standse 15 batteriprojekter, fortalte adm. direktør Daniel Kappelgaard i juli til Børsen.
“Det har været en meget stor bremse. Det svarer jo lidt til, at vi er et supermarked, der har mistet alle vores kassesystemer. Vi kan ikke opføre nye projekter, og der er en meget lang række af projekter, der ikke kan bringes frem og køre videre,” sagde han til Børsen.
Selskabet blev ellers etableret i 2022 netop med formålet at kunne opbygge en stor portefølje af batteriparker i Danmark.
Batterier i “sandkasse”
Sammen med datacentre og power-to-x udgør batterierne omkring 80 pct. af køen til elnettet. I alt står 57 GW – eller hvad der svarer til otte gange Danmarks forbrug i kø til elnettet.
Det til trods for, at batterier kan være med til at sikre udnyttelse af de ca. 50 pct. af kapaciteten i elnettet, der ikke bruges i dag. Men de kan både være en fordel og en ulempe, påpeger Brian Vad Mathiesen, energiprofessor på Aalborg Universitet.
“Batterier kan hjælpe, men også gøre problemer større. Det er Energinets og netselskabers opgave at begrænse dem teknisk og give de rette økonomiske incitamenter. De må som udgangspunkt aldrig udløse en investering i elnettet. De skal derimod hjælpe, hvor der er netproblemer,” mener han.
Tommy Ahlers slog i forbindelse med sin tiltrædelse fast, at det skal være lettere for Energinet at læne sig ind i nye teknologier. Og her ligger batterier altså lige for, mener han.
“Det kan være, at nogen sagtens kan få lov til at lave et "minimum viable product" (en testversion af produktet, red.) til nogle batterier for at prøve det af,” lyder idéen fra den mangeårige iværksætter.
Tommy Ahlers vurderer, at det ikke vil være muligt for eksempelvis 1000 batterier, men fremhæver, at det eksempelvis kunne handle om ti batterier i begyndelsen.
På den måde kan man eksempelvis sikre, at man har lov til at åbne og lukke for adgangen til elnettet for batterianlægget afhængigt af elnettets behov – et eksempel på en af de nye typer tilkoblinger, der skal lade sig gøre for at få mest muligt ud af et presset elnet, mener Tommy Ahlers.
“Hvis vi fuldstændig hegner det ind, kan det være, at man kan få lov at være meget, meget innovativ inden for den sandkasse,” spekulerer han.
Som han tidligere har fortalt til Børsen, handler en del af den kulturændring, han vil skabe i Energinet, om at sikre handlekraft i organisationen. Her fremhæver han batterier som et eksempel.
“Jeg er sikker på, at der kan findes en løsning for batterier. Vi skal have handlekraften til at sige, at vi skal have batterier på, fordi de kan være gode for elnettet. Så skal vi finde ud af, hvordan.”
Langsom reaktion
For Tommy Ahlers har drømmen om batterier i elnettet også været længe undervejs, fortæller han. Han husker tilbage på sin ministertid, hvor han besøgte DTU’s eksperter i energisystemer.
“De sagde, at batterier er "the missing link i den grønne omstilling". Jeg synes det lød lidt for simpelt og lidt for meget som en floskel,” husker han.
Syv år efter han forlod regeringskontorerne, er flosklen måske modnet nok, bemærker han. Samtidig anerkender han, at der er gået for længe fra batteriteknologien er modnet, til at de for alvor får adgang til elnettet.
“Hvis man er tæt nok på markedet i Energinet, så ser man en udvikling som den, der var med batterier i 2023-2024. Det var der, prisen på en kilowatt-time for batterier pludselig faldt markant, og man pludselig kunne drømme om batterier i stor skala,” siger han og fortsætter:
“Som virksomhed skal vi i fremtiden kunne sige i den situation, at den teknologi vil vi gerne udnytte.”
Hos Brian Vad Mathiesen lyder der også en opfordring til at udnytte batteriernes muligheder – og dermed den tilbageværende kapacitet på elnettet.
“I øjeblikket kan man jo ikke tilslutte batterier. Det er helt absurd. Det kunne ellers hjælpe elnettet,” konstaterer professoren.
“Det er min opfattelse, at det er, fordi man ikke kan sende de rigtige signaler til aktørerne i markedet. Det gør det svært,” siger han med henvisning til de prismodeller, der i dag styrer prisen og dermed flytter forbruget i elnettet fra ét tidspunkt til et andet.
Netop nu er øjnene i branchen vendt mod den bekendtgørelse, der skal gøre Folketingets akutplan for elnettet til virkelighed. Her er det afgørende for batteriprojekter, at de er placeret i kategori tre – altså langtfra toppen af den lange prioriteringsliste over projekter til elnettet.
Der er dog smutveje til alligevel at kunne prioritere batterierne, vurderede professor ved DTU, Marie Münster, i juli over for Børsen. Hvis projekter hjælper elnettet – er såkaldt netvenlige – kan de nemlig prioriteres højere. Det er også Tommy Ahlers’ håb.
Hvis et projekt højere på listen eksempelvis hjælpes af et batteri i nærheden, er der ikke grund til ikke at prioritere batteriet, påpeger han. Han efterlyser samtidig, at Folketinget er klar til at prioritere batterier, hvis det bliver nødvendigt fremover.
“Hvis virkeligheden klart kommer til at vise, at det ikke passer sammen på denne måde, skulle der gerne være velvilje hos partierne til at kigge på prioriteringen på et senere tidspunkt,” ønsker han.
