Når den tidligere overvismand Michael Svarer på et pressemøde i Eigtveds Parkhus i København tirsdag formiddag fremlægger sit bud på, hvordan man kan skrue en ny CO2-afgift sammen, kommer Michael Lundgaard Thomsen, direktør i cementvirksomheden Aalborg Portland, til at følge nøje med fra Nordjylland.
Han er chef for Danmarks med afstand mest CO2-udledende virksomhed, og for Aalborg Portland er det tæt på et spørgsmål om liv eller død, hvad Michael Svarer siger, og om politikerne lytter til det.
I et år har en lille gruppe af eksperter, som regeringen har nedsat for at forberede en grøn skattereform, arbejdet på at opfinde den grønne omstillings columbusæg: En ensartet afgift på at udlede et ton CO2, som skal sikre erhvervslivets incitament til at finde grønne løsninger, der ikke samtidig slår det halve erhvervsliv ihjel.
“CO2-afgiften er helt afgørende for at nå 70-procentsmålet billigst. Man kan godt nå målet uden en CO2-afgift, men det bliver dyrt,” forklarer Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.
Ifølge vismændenes beregninger er den samfundsøkonomiske omkostning på 4 mia. kr. ved at bruge en ensartet CO2-afgift til at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Alternativet er at give tilskud for at bringe CO2-udledningen ned, men det er meget dyrere end at bruge pisken; faktisk er det næsten fem gange dyrere at nå 2030-målet helt uden en CO2-afgift, forklarer Lars Gårn Hansen:
“En CO2-afgift er ikke afgørende for at nå 70-procentsmålet, men det er afgørende for at nå det billigt.”
Vismændene har selv foreslået en ensartet CO2-afgift på 1200 kr. pr. ton.
For Michael Lundgaard Thomsen er det muligvis teoretisk rigtigt, men i praksis umuligt at forestille sig den løsning, at hvert ton CO2 beskattes med den samme afgift.
Aalborg Portland udledte i 2018 ifølge Energistyrelsen 2,2 mio. ton CO2, hvilket er næsten 14 gange mere end Danmarks næststørste CO2-udleder, Nordic Sugar. En CO2-afgift på 1200 kr. vil betyde en afgiftsregning på 2,5 mia. kr. for Aalborg Portland.
“Som udgangspunkt synes vi, at en CO2-afgift giver mening. Men vi skal have et afgiftssystem, der sikrer ens konkurrencevilkår. Det tager den økonomisk-teoretiske tankegang ikke højde for,” siger Michael Lundgaard Thomsen, der har været topchef i Aalborg Portland siden 2013, og som siden 2019 har været formand for regeringens klimapartnerskab for den energitunge industri – altså talerør for de mest CO2-udledende danske industrivirksomheder.
For Aalborg Portland er problemet simpelt: Hvis den danske cementproducent skal betale en høj afgift og derfor er nødt til at skrue prisen op, men alle konkurrenterne ikke skal, er der ikke nogen, der vil købe cement fra Aalborg længere. Det fører til det, man kalder lækageeffekt: At CO2-udledningen bare flytter til udlandet, hvor det er billigere at producere cement, fordi det er billigere at udlede CO2, og så er vi jo lige vidt for klimaet.
Michael Lundgaard Thomsen forstår godt, at det giver mening at gøre cement så dyrt, at entreprenører i stedet vælger andre materialer, f.eks. træ, der er mere klimavenligt. Det er bare ikke alle materialer, heller ikke cement, som umiddelbart kan erstattes af noget andet. F.eks. har Portland-direktøren lige været til møde med Femern-forbindelsen om den cement, der skal bruges i det kæmpestore tunnelprojekt mellem Tyskland og Danmark.
“Der er ikke noget alternativt materiale til at bygge Femern-forbindelsen. Du kan ikke bruge træ. Du kan godt gøre dansk cement rigtigt dyrt, men så ser Femern bare på, hvilke tilbud de har fra Tyskland og Sverige,” siger Michael Lundgaard Thomsen.
Det forslag til en klimaafgift, som Michael Svarer fremlægger tirsdag, er den første af to rapporter og fokuserer på en CO2-afgift i industrien, vejtransport og såkaldt rumvarme, der dækker over udledningerne ved at opvarme bygninger.
Ifølge Børsens oplysninger kommer ekspertgruppen til at fremlægge en lille håndfuld modeller, som politikerne kan prioritere mellem, afhængig af om de vil vægte hensynet til de samfundsøkonomiske omkostninger eller hensynet til lækage og konsekvenserne for erhvervslivet højest.
“Jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det
statsminister Mette Frederiksen på DI-topmødet i 2018
Fordi det er et lille antal industrivirksomheder, der står for hovedparten af CO2-udledningen, har en central udfordring for ekspertgruppen været at finde modeller, hvor man rent faktisk får reduceret CO2-udledningen uden at lukke Aalborg Portland eller pålægge resten af erhvervslivet en tårnhøj afgift.
Samtidig skal modellerne tage hensyn til, hvordan en dansk CO2-afgift spiller sammen med EU’s kvotesystem, hvad der kan lade sig gøre inden for EU’s regler for f.eks. statsstøtte, ligesom der har været fokus på, hvordan den teknologiske udvikling kan nedbringe CO2-udledningen, og hvad man kan gøre for at fremme den udvikling.
Ekspertgruppens formand Michael Svarer vil ikke udtale sig før præsentationen af rapporten tirsdag.
I ekspertgruppen sidder ud over Michael Svarer også tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, tidligere vismand Claus Thustrup Kreiner, professor i klimaøkonomi Mette Termansen, Joan Faurskov Cordtz, der er partner i PwC, og Susanne Juhl, der er formand for Hofor.
Den første delrapport skulle være kommet inden jul, men er blevet forsinket, fordi det har taget lang tid at udvikle de regnemodeller, som ekspertgruppen har brugt. Den endelige rapport, der også skal indeholde en model for CO2-afgift i landbruget, skal komme inden årsskiftet. Den tidsplan skulle stadig holde, da ekspertgruppen fra foråret skal bruge den nyudviklede modelGrøn Reformtil sine beregninger.
Lars Gårn Hansen har to indvendinger mod Michael Lundgaard Thomsens lækageargument. Ifølge vismændenes beregninger er den gennemsnitlige lækage i 2030 omkring 20 pct. ved en ensartet afgift på 1200 kr. Det vil sige, at 20 pct. af den CO2-udledning, som afgiften fjerner i Danmark, i stedet flytter til udlandet, mens 80 pct. rent faktisk forsvinder. Beregningen er meget usikker, men viser, at man ikke skal overdrive lækageargumentet, mener vismanden.
kr. pr. udledt ton CO2 er vismændenes forslag til en ensartet CO2-afgift
Økonomisk set er der heller ikke grund til at være så bekymret for konsekvenserne for dansk økonomi, hvis de energiintensive virksomheder må lukke. Aalborg Portland beskæftiger 335 medarbejdere.
“Det har ikke voldsomme konsekvenser for dansk økonomi,” siger Lars Gårn Hansen.
Derudover skal man være klar over, at det på andre måder bliver besværligt, hvis man bevæger sig væk fra at beskatte al CO2-udledning ens, f.eks. for at beskytte Aalborg Portland. For så skal resten af erhvervslivet betale en højere CO2-afgift, hvis man vil nå samme reduktion. Helt at friholde nogle brancher vil gøre, at de mister tilskyndelsen til at nedbringe deres udledning, og det er samfundsøkonomisk en dum idé, mener Lars Gårn Hansen.
F.eks. har vismændene regnet på, hvad det betyder, hvis man friholder landbruget, der står for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning. Det vil tredoble de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå 2030-målet, forklarer Lars Gårn Hansen, og det vil betyde, at alle andre virksomheder skal betale en CO2-afgift på 3000 kr. pr. ton i stedet for 1200 kr.
Hvis man gennemfører vismændenes forslag om at omlægge alle energiafgifter til en ensartet CO2-afgift, svarer det til en skatteomlægning på 25 mia. kr. årligt.
I sinnytårstalesagde Mette Frederiksen, at regeringen i år vil træffe beslutning om “en ny og ambitiøs afgift på CO2. Den skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.”
Samme Mette Frederiksen sagde dog også på DI’s årsmøde i 2018, at “jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det.”
Michael Lundgaard Thomsen forventer, “som det politiske landskab ser ud lige nu,” at han kommer til at skulle betale en ny dansk afgift på CO2. Hvad det betyder for Aalborg Portland, og om de kan fastholde produktionen i Danmark, kommer til at afhænge af, hvor høj afgiften bliver, og hvor hurtigt den indfases.
“Vi truer ikke med at flytte. Men hvis man gennemfører den CO2-afgift, vismændene har foreslået, vil der ikke være den cementproduktion i Danmark, der er i dag. En model er, at vi begynder at importere cement og videresælge det. Men så flytter CO2-udledningen bare ud af landet,” siger Michael Lundgaard Thomsen.
“Hvis ikke resten af verden kommer med på vognen, så kan vi lige så godt droppe alle vores CO2-mål
Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand
Men hvor går smertegrænsen for Aalborg Portland? Hvor høj en afgift kan de tåle, før de flytter produktionen ud?
“Det er svært at give et eksakt tal. Smertegrænsen ligger der, hvor dine produktionsomkostninger og CO2-afgiften bliver højere, end du kan hente varerne til i f.eks. Tyrkiet. Det er nok omkring en CO2-afgift på 700 kr. pr. ton, vil jeg gætte på. Så bliver det attraktivt for mange bare at importere uden for EU i stedet.”
De seneste år er importen af cement fra lande uden for Europa steget med 160 pct., forklarer Michael Lundgaard Thomsen.
Aalborg Portland betaler i dag en CO2-afgift på en del af deres udledning i det europæiske kvotesystem, hvor afgiften aktuelt er omkring 93 euro pr. ton. En stor del af udledningen – omkring 85 pct. – er dog undtaget via de såkaldte gratiskvoter, som EU har indført for at undgå lækage. I alt regner Aalborg Portland med at betale 230 mio. kr. i europæisk CO2-afgift i år.
Den europæiske afgift har Michael Lundgaard Thomsen det fint med, for den betaler hans europæiske konkurrenter også. Over de kommende år er der udsigt til, at der bliver taget flere gratiskvoter væk, og at afgiften vil stige, så der kommer mere pres på Aalborg Portland.
“Vi synes, at det system, der er i Europa, er ret velfungerende,” siger Michael Lundgaard Thomsen.
Det er dog stadig usikkert, præcis hvordan kvotesystemet udvikler sig, da der stadig forhandles om EU-Kommissionens udspil “Fit for 55”, der skal indfri EU’s mål om at nedbringe CO2-udledningen med 55 pct. i 2030.
Selvom lækageudfordringen lige nu er det centrale dilemma i den danske afgiftsdebat, bør udfordringen faktisk forsvinde med tiden, forklarer Lars Gårn Hansen. Når resten af verden også får en CO2-afgift, forsvinder fordelen ved at flytte produktionen væk:
“Så kan man spørge, om vi kan være sikre på, at resten af verden indfører en CO2-afgift. Det kan vi ikke. Men hvis ikke resten af verden kommer med på vognen, kan vi lige så godt droppe alle vores CO2-mål, for så kan det være ligegyldigt. Danmark fylder ingenting. Det er kun i en verden, hvor vi tror på, at resten af verden kommer med på vognen, at det giver mening at have så ambitiøse danske klimamål.”
