Opdateret kl. 15:15 med svar fra Forsyningstilsynet. Tidligere fremgik det af artiklen, at der var tvivl om effekten af tilsynets afgørelse. Forsyningstilsynet oplyser nu, at Energinet ikke skal standse arbejdet og formentlig vil få sin prioriteringsmodel godkendt.
Energinets prioriteringsmodel fra foråret skulle gøre adgangen til det hårdt prøvede elnet lettere for de vigtigste projekter på bekostning af de mindre modne.
Netop som modellen skulle levere resultater i form af nye tilladelser, slår forsyningstilsynet fast i en afgørelse, at modellen er taget i brug uden den fornødne godkendelse fra tilsynet.
“Det skaber yderligere uklarhed for energinet og for dem der gerne vil nettilsluttes,” vurderer Brian Vad Mathiesen, energiprofessor på Aalborg Universitet.
Hos forsyningstilsynet forsikrer direktør Carsten Smidt, at afgørelsen ikke vil standse arbejdet hos Energinet og forsinke tilkoblingen af projekter til elnettet.
“For at sige det lige ud er det en mindre betydelig afgørelse, vi har truffet,” konstaterer han.
“Det er sådan en procesafgørelse, hvor vi beder dem om at få det anmeldt, der skulle have været anmeldt til vores godkendelse. Sådan at vi kan få det formalistiske på plads,” fortsætter han.
Blandt andet skal prioriteringsmodellen leve op til krav om at være baseret på objektive kriterier og at der ikke skal være mulighed for diskrimination mellem projekter. Han understreger, at han forventer, at tilsynet vil kunne godkende modellen, når de bliver spurgt.
“Vi har ikke nogen mistanke om, at de overtræder reglerne i dag,” konstaterer Carsten Smidt.
Skeletter i skabet
Brian Vad Mathiesen kalder Energinets plan for at prioritere mellem indkommende ansøgninger fornuftig, men ærgrer sig over, at Energinet ikke har fået den fornødne godkendelse af planen.
“Virksomheder og borgere tripper for dette her. Jeg er bange for at afgørelsen bliver en yderligere forsinkelse og komplikation oven i 1000 andre komplikationer,” siger han med henvisning til de over 300 projekter, der står i kø til at blive koblet på elnettet.
FAKTA
Energinet
- Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
- Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er bl.a. ansvarlig for at anlægge et brintrør til Tyskland.
- Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181.
- Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
- Der ligger lige nu projekter svarende til 57 GW nyt elforbrug i kø. Det svarer til otte gange det samlede elforbrug i Danmark.
Heriblandt findes virksomheder, der ønsker elektrificering, nye vedvarende energianlæg, nye datacentre og regeringens storsatsning på såkaldt power-to-x.
“Det er fornuftige elementer Energinet har med i planen. Det er et forsøg på at sanere i køen uden at skulle have godkendelse hos tilsynet,” konstaterer han.
Han fremhæver samtidig, at Folketinget netop har godkendt regeringens akutplan for elnettet, som giver videre beføjelser til at prioritere. Derfor er det uklart, hvad effekten af afgørelsen er.
Afgørelsen kommer efter Forsyningstilsynet i juni meldte, at de af egen drift vil undersøge om planen skulle være godkendt af tilsynet. Professor i erhvervsreguleringsret Bent Ole Gram Mortensen vurderede dengang over for Børsen, at sagen er uden fortilfælde.
Skeletterne vælter ud af skabet
Ulrich Bang, vicedirektør, Dansk Erhverv
Fra Dansk Erhverv lyder der kritiske røster efter tilsynets afgørelse, som ifølge vicedirektør Ulrich Bang bare føjer sig til striben af problemer hos Energinet.
“Skeletterne vælter ud af skabet. At Energinet ikke har haft styr på den proces, det er meget, meget mærkeligt. Og det er dybt bekymrende. Det er jo helt generel praksis og understreger den situation, Energinet står i,” siger han.
Ifølge Forsyningstilsynets meddelelse har Energinet nu seks måneder til at bringe det i orden og indsende en ansøgning til tilsynet om at tage modellen i brug. Herefter skal den vurderes af tilsynet.
“Energinet skal undlade at anvende de udmeldte prioriteringskriterier og modenhedskrav. Energinet kan i stedet udarbejde og anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Forsyningstilsynet vil herefter vurdere, om metoden lever op til principper om bl.a. ikke-diskrimination og objektivitet i medfør af elforsyningsloven for derigennem at sikre klare kriterier, som nye anlæg skal leve op til, og at det er klart, at der ikke sker en forskelsbehandling,” hedder det i meddelelsen fra Forsyningstilsynet.
Overraskelse eller ej
Hos Energinet mødes beskeden med overraskelse, skriver juridisk direktør Jon Iversen i en mail til Børsen.
“Vi er overraskede over Forsyningstilsynets påbud. Vi har tidligere fået lavet en ekstern juridisk vurdering og på den baggrund vurderet, at der ikke var behov for metodegodkendelse af ændringerne,” skriver han.
Tilbage hos forsyningstilsynet hævder Carsten Smidt at have haft dialog med Energinet gennem hele forløbet.
Bør afgørelsen i dag komme bag på Energinet?
“Nej, nej, nej, slet ikke,” svarer direktøren.
I Energinet tager man afgørelsen til efterretning og skriver, at virksomheden nu arbejder på at anmelde en metode, som tilsynet skal godkende,
“Forsyningstilsynets afgørelse giver mulighed for, at vi indtil da kan fortsætte sagsbehandlingen, og vi forventer ikke, at det vil påvirke arbejdet, vi har planlagt hen over efteråret, med at tildele kapacitet,” skriver han.
Efterlyser trepart
Hos Forsyningstilsynet bekræfter Carsten Smidt, at arbejdet kan fortsætte i op til seks måneder før godkendelsen skal være på plads. Han understreger, at ansøgningen fra Energinet vil blive behandlet hurtigt efter indsendelse til tilsynet.
Hvorvidt Folketingets vedtagelser kommer til at gøre hele diskussionen overflødig, søger Energinet nu svar på, konkluderer Jon Iversen i mailen.
“Sideløbende søger vi klarhed om, hvorvidt de nye regler for bl.a. prioritering af projekter, som Folketinget behandler i denne tid, vil erstatte behovet for metodeanmeldelse for de dele, som ligger inden for de nye reglers dækningsområde,” skriver han.
I klimaministeriet oplyser kommunikationsafdelingen, at afgørelsen ikke vil få betydning for den politiske akutplan og at Energinet efter den er trådt i kraft vil skulle vurdere sin prioriteringsmodel i forhold til den nye plan.
Tilbage på Aalborg Universitet efterlyser Brian Vad Mathiesen, at der bliver nedsat en ækvivalent til den grønne trepart for at løse problemerne og sikre, at én myndigheds løsning ikke overskrider retningslinjerne i en anden.
“Jeg tror, der er villighed i den nye ledelse i Energinet og i forsyningstilsynet. Så jeg håber, at man taler meget kraftigt sammen, så man hurtigere end 1-2 år kan få en afklaring for nye tilslutninger,” siger han.