Det skulle gøre adgangen til det hårdt prøvede elnet lettere for de vigtigste projekter på bekostning af de mindre modne. Til gengæld skulle de første virksomheder vente til efteråret med at få svar på deres ansøgninger.
Nu slår forsyningstilsynet fast i en afgørelse, at modellen ikke har den fornødne godkendelse.
“Det skaber yderligere uklarhed for energinet og for dem der gerne vil nettilsluttes," vurderer Brian Vad Mathiesen, energiprofessor på Aalborg Universitet.
Han kalder Energinets plan for at prioritere mellem indkommende ansøgninger fornuftig, men ærgrer sig over, at Energinet ikke har fået den fornødne godkendelse af planen.
“Virksomheder og borgere tripper for dette her. Jeg er bange for at afgørelsen bliver en yderligere forsinkelse og komplikation oven i 1000 andre komplikationer,” siger han med henvisning til de over 300 projekter, der står i kø til at blive koblet på elnettet.
FAKTA
Energinet
- Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
- Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er bl.a. ansvarlig for at anlægge et brintrør til Tyskland.
- Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181.
- Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
- Der ligger lige nu projekter svarende til 57 GW nyt elforbrug i kø. Det svarer til otte gange det samlede elforbrug i Danmark.
Heriblandt findes virksomheder, der ønsker elektrificering, nye vedvarende energianlæg, nye datacentre og regeringens storsatsning på såkaldt power-to-x.
“Det er fornuftige elementer Energinet har med i planen. Det er et forsøg på at sanere i køen uden at skulle have godkendelse hos tilsynet,” konstaterer han.
Han fremhæver samtidig, at Folketinget netop har godkendt regeringens akutplan for elnettet, som giver videre beføjelser til at prioritere. Derfor er det uklart, hvad effekten af afgørelsen er.
Afgørelsen kommer efter Forsyningstilsynet i juni meldte, at de af egendrift vil undersøge om planen skulle være godkendt af tilsynet. Professor i erhvervsreguleringsret Bent Ole Gram Mortensen vurderede dengang over for Børsen, at sagen er uden fortilfælde.
Skeletterne vælter ud af skabet
Ulrich Bang, vicedirektør, Dansk Erhverv
Fra Dansk Erhverv lyder der kritiske røster efter tilsynets afgørelse, som ifølge vicedirektør Ulrich Bang bare føjer sig til striben af problemer hos Energinet.
“Skeletterne vælter ud af skabet. At Energinet ikke har haft styr på den proces, det er meget, meget mærkeligt. Og det er dybt bekymrende. Det er jo helt generel praksis og understreger den situation, Energinet står i,” siger han.
Dansk Erhverv frygter, at afgørelsen kan føre til endnu længere ventetider for virksomheder og projekter, der ønsker adgang til elnettet. Derfor bør Energinet og Forsyningstilsynet få det juridiske grundlag på plads hurtigst muligt.
“Når man nu står i den her situation, så må man i tilsynet og i Energinet arbejde dag og nat for at få fikset det her, så det her ikke bliver endnu en forsinkelse,” mener Ulrich Bang.
Skal vente på godkendelse
Ifølge Forsyningstilsynets meddelelse har Energinet nu seks måneder til at bringe det i orden og indsende en ansøgning til tilsynet om at tage modellen i brug. Herefter skal den vurderes af tilsynet.
“Energinet skal undlade at anvende de udmeldte prioriteringskriterier og modenhedskrav. Energinet kan i stedet udarbejde og anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Forsyningstilsynet vil herefter vurdere, om metoden lever op til principper om bl.a. ikke-diskrimination og objektivitet i medfør af elforsyningsloven for derigennem at sikre klare kriterier, som nye anlæg skal leve op til, og at det er klart, at der ikke sker en forskelsbehandling,” hedder det i meddelelsen fra Forsyningstilsynet.
Energinet søger svar
Hos Energinet mødes beskeden med overraskelse, skriver juridisk direktør Jon Iversen i en mail til Børsen.
"Vi er overraskede over Forsyningstilsynets påbud. Vi har tidligere fået lavet en ekstern juridisk vurdering og på den baggrund vurderet, at der ikke var behov for metodegodkendelse af ændringerne," skriver han.
Han konstaterer, at Energinet tager afgørelsen til efterretning og skriver, at de nu arbejder på at anmelde en metode, som tilsynet skal godkende,
“Forsyningstilsynets afgørelse giver mulighed for, at vi indtil da kan fortsætte sagsbehandlingen, og vi forventer ikke, at det vil påvirke arbejdet, vi har planlagt hen over efteråret, med at tildele kapacitet,” skriver han.
Han vil ikke uddybe, hvordan det harmonerer med tilsynets formulering om, at Energinet skal “undlade at anvende de udmeldte prioriteringskriterier og modenhedskrav,” som tilsynet skriver.
Hvorvidt Folketingets vedtagelser kommer til at gøre hele diskussionen overflødig, søger selskabet nu svar på, konkluderer Jon Iversen i mailen.
“Sideløbende søger vi klarhed om, hvorvidt de nye regler for bl.a. prioritering af projekter, som Folketinget behandler i denne tid, vil erstatte behovet for metodeanmeldelse for de dele, som ligger inden for de nye reglers dækningsområde,” skriver han.
Tilbage på Aalborg Universitet efterlyser Brian Vad Mathiesen, at der bliver nedsat en ækvivalent til den grønne trepart for at løse problemerne og sikre, at én myndigheds løsning ikke overskrider retningslinjerne i en anden.
“Jeg tror, der er villighed i den nye ledelse i Energinet og i forsyningstilsynet. Så jeg håber, at man taler meget kraftigt sammen, så man hurtigere end 1-2 år kan få en afklaring for nye tilslutninger,” siger han.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) og Forsyningstilsynet har ikke besvaret Børsens henvendelser inden artiklens deadline.
Opdateres.
