For ca. ti år siden tittede plantealternativer til mælk og kød for alvor frem på supermarkedets hylder.
Produkter som havremælk og plantekød blev omtalt som et vækstmarked, hvor danske fødevarekæder meldte om udsigter til høj vækst, og hvor fødevaregiganter konkurrerede med iværksættere om at få mest mulig hyldeplads.
Men noget tyder på, at markedet for plantealternativer har været svært for virksomhederne at finde fodfæste i.
For hverken de store fødevareproducenter eller flere af de nystartede selskaber med fokus på plantealternativer har formået at vinde forbrugernes hjerter.
Stryhns har flere gange taget plantekød ud af sortiment grundet manglende salg. Arla har for nyligt valgt at trække stikket på plantesatsningen Jörd, der har genereret et underskud på 200 mio. kr. Samtidig har slagterikoncernen Danish Crowns plantealternativ til kød ikke levet op til koncernens forventning om at stå for 10-20 pct. af omsætningen i 2025.
Under storproducenternes satsninger på området blomstrede samtidig et buskads af startupvirksomheder, der blev set som opkomlinge i plantebranchen. Nu er nogle gået konkurs, herunder fynske Bælg og københavnske Simple Feast. Og flere kæmper stadig med at få overskud på bundlinjen.
Vi oplevede, at de hellere vil købe produkter med et lavere indhold af kød, men til gengæld med mere grønt i
Jesper Ottzen, adm. direktør i Fødevarevirksomheden Hanegal
Det rette knæk
En af de fødevarevirksomheder, der har satset på plantebaserede produkter, er Hanegal. I 2021, gik selskabet på markedet med plantekød, hvor fremtiden for produkter uden kød så en del lysere ud.
Siden har Hanegal udset sig en anden del af plantemarkedet, da de ligesom andre producenter ikke har løst den gordiske knude om det rette knæk i plantepølserne, vi kender fra udgaven på kød, fortæller adm. direktør Jesper Ottzen.
“Vi oplevede, at de hellere vil købe produkter med et lavere indhold af kød, men til gengæld med mere grønt i. På den måde får kunderne noget, de er vant til, og som stadig er relativt bedre for klimaet,” siger han.
Hanegal lever af at udvikle økologiske opskrifter uden tilsætningsstoffer. Det gør ifølge deres erfaring produktudviklingen sværere, når man skal finde den velkendte tekstur fra kød uden at gå på kompromis med ingredienslisten.
“Vi har tilvejebragt mange planteprodukter. Men vi har bare ikke set den rotation, vi har kunnet ønske os. Derfor må vi erkende, at vi har sadlet om, da vi simpelthen ikke har kunnet få stordriftsfordele i det, da der ikke er efterspørgsel fra slutbrugeren," siger Jesper Ottzen.
Plantebøffer trækker ned
De seneste tal fra tænketanken GFI Europe viser, at markedet for plantebaserede alternativer udgjorde 784 mio. kr. i 2022. Her havde plantemælk en større vækst end plantekød, der solgte for 230 mio. kr. Det svarer til 2 pct. af det samlede danske detailsalg af kød. Siden da har salget af plantedrikke været i vækst, mens plantekød er gået tilbage, fortæller interesseorganisationen Plantebranchen.
Samme melding giver detailkæder som Salling Group, Lidl og Coop til Børsen. De forventer alle højere vækst i planteprodukter fremover.
Den udsigt genkender Landbrug & Fødevarer ikke. For tre år siden så de en høj vækst frem mod 2025, men markedet har ifølge Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, ikke leveret. Hun tilskriver det inflation, der har fået folk til at søge mod billigere alternativer i køledisken koblet med vaner.
“Vi ser formentlig også en tendens til det, vi kalder “say-do-gab” i forhold til de planterige fødevarer. Vi vil gerne, men når vi står i supermarkedet, så handler vi i høj grad, som vi plejer.”
Det står i kontrast til den anbefaling, den uafhængige ekspertgruppe Klimarådet kom med sidste år. Opfordringen lød, at landmændene skal omlægge en større del af markerne fra dyr til planter, mens danskerne i højere grad skal bytte kød ud med plantebøffer, hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050.
“Skal der flere plantebaserede alternativer i indkøbskurven, så tror jeg, det er vigtigt, at producenterne har fokus på smag, ernæringsindhold og forarbejdningsgrad. Vi ved fra vores egne undersøgelser, at smag er et af de vigtigste købskriterier for rigtig mange forbrugere, og i den seneste tid er der blevet et større fokus på forarbejdningsgraden af vores fødevarer,” siger Line Damsgaard.
Vi ser formentlig også en tendens til det, vi kalder “say-do-gab” i forhold til de planterige fødevarer.
Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevare
Ultraforarbejdning
Budskabet fra Line Damsgaard rammer ned i en aktuel dagsorden om ultraforarbejdede fødevarer, der på få årtier har indtaget store dele af dagligvarebutikkerne.
For en kalorie er ikke bare er en kalorie, når det gælder vores vægt og helbred. Ultraforarbejdet fødevarer er i studier kædet sammen med sygdomme som bl.a. tarmkræft, svær overvægt og diabetes.
I samme kasse som ultraforarbejdede fødevarer finder man mange plantealternativer, hvor ingredienslisten og forarbejdningsprocessen ofte er længere sammenlignet med animalske produkter.
Det peger Marianne Nissen Lund på. Hun er professor i fødevarekemi på Københavns Universitet og en af forskerne bag et nyt studie, der viser, at forarbejdningen af plantedrikke forringer næringsværdien sammenlignet med mælk, der er et færdigt produkt, når det kommer ud af koens yver.
“Producenterne er fokuseret på at lave noget, der smager godt, for ellers kan produkterne naturligvis ikke sælge. Men det, virksomhederne måske ikke ved, er, at man i visse tilfælde forarbejder uhensigtsmæssig meget for at få et produkt, der smager godt,” siger Marianne Lund.
Det er forsker i folkesundhed på Aarhus Universitet Anja Olsen enig i. Ikke alle plantealternativer er ultraforarbejdet, påpeger hun, men en stor del af dem er, da det ofte kræver en stor forarbejdning at få planter til at ligne mejeri- eller kødprodukter.
Hun peger på bekymrende ingredienser i flere plantesubstitutter. Blandt andet blandingsmidlet emulgatorer, der tilsættes i stedet for æg. Et stof, der mistænkes for at påvirke tarmbakterier negativt, siger hun.
En af de ældste spillere på markedet er Naturli’. Her stemplede adm. direktør Henrik Lund i sidste uge ind i debatten om plantealternativer.
Han er hverken enig i mediernes dækning af, at markedet for plantedrikke stagnerer eller forskernes studier om forarbejdningens konsekvenser. I Henrik Lunds øjne gør nogle forskere, “hvad de kan for at smide plantebaserede produkter under mælkebilen”.
Han synes, der er for meget fokus på at opretholde danskernes madvaner i stedet for at snakke om lokale, grønne arbejdspladser.
“Markedet for plantebaserede fødevarer er en kæmpe mulighed for dansk landbrug, produktion og arbejdspladser i hele landet samt for detailhandlen. Vi har en unik mulighed for dansk vækst og eksport – hvis vi innoverer og omstiller fødevareproduktion,” skriver han i et mailsvar til Børsen.
